Debat

Efterlyser ikke forandringer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg beklager, hvis jeg har citeret Karl-Heinz Mortag forkert, som han giver udtryk for i Folkeskolen nummer 46.

Det rigtige udsagn skulle være: 'Medlemmerne har fået nok af forandringer! Lige nu i hvert fald.'

Min pointe er, at mange lærere sikkert er trætte af de evige forandringer, men at vi ikke er i stand til at forhindre dette grundvilkår. Derfor bliver vi nødt til at forholde os både kritisk og konstruktivt til kravene om forbedret kvalitet og evaluering, der for tiden er på dagsordenen fra såvel kommunernes som Undervisningsministeriets side. Vi må formulere os mere præcist for at præge udviklingen netop med henblik på, at vi selv kan følge med, som Karl-Heinz Mortag udtrykker det. Det er ikke det samme som at efterlyse flere ændringer, som Mortag citerer mig for at have sagt.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Mon dog ikke lærerne godt ville acceptere forandringer, hvis de for en gangs skyld var til det bedre? For eksempel hvis man fulgte DLF's nye, gode idé om, at staten går ind og 'belønner' de udviklingsorienterede kommuner gennem en medfinansiering på 50 procent af de udgifter, som ligger ud over et givet 'landsgennemsnit'. Det ville være en særdeles kærkommen forandring, at statsmagten går ind og sikrer, at gennemførelsen af folkeskoleloven ledsages af de nødvendige midler, frem for at kommunernes fredhellige selvstyre år for år betyder standardforringelser.

Det er således ikke forandringerne i sig selv, vi kan have noget imod, men snarere deres negative karakter. Det er i det lys, hovedstyrelsens bestræbelser på at formulere en offensiv politik skal ses.

Jan Trojaborg

formand, Københavns Lærerforening

Powered by Labrador CMS