Debat

Trykseksten

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er i disse uger en stor glæde at læse Folkeskolen. Jeg tænker på de nuancerede artikler om læsning. Herfor vil jeg kvittere til såvel redaktør som journalister!

Artiklerne er til gengæld også tiltrængt efter omkring to års ørkenvandring anført af smalsporede forskere, poppolitikere og skandalehungrende journalister. Ingen nævnt, ingen glemt, bortset fra Politikens Lars Bøgeskov, der har fået frihed til at dreje dette hæderkronede blads profil på det pædagogiske område, så bladet nu konkurrerer med Morgenavisen Jyllands-Posten om at være mest sort i dette land

.Jeg må imidlertid gøre opmærksom på, at lærerne er fuldstændig uskyldige i den misere, der hovedsagelig er tale om: Polariseringen i det danske samfund og den deraf følgende 'Trykseksten-effekt' på for eksempel læsningens felt. Denne påstand ønsker jeg at dokumentere:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Forud for DLF's kongres i 1985 blev jeg interviewet af - Politiken. Overskriften lød den 3. november: 'Hver anden elev falder helt ud'.

Herefter indleder journalist Birger Thøgersen således: 'Næsten halvdelen af folkeskolens elever magter ikke at følge med i undervisningen. De behersker ikke sproget og dialogen. De har ikke det nødvendige begrebsapparat og kan ikke i tilstrækkelig grad de nødvendige 'teknikker', der skal til for at få et ordentligt udbytte af et kriseplaget skolesystem. Eller sagt på en anden måde: De for eksempel læser, skriver og regner for dårligt.'

Fingrene blev mildt sagt ikke lagt imellem, men i artiklen får jeg mulighed for at nuancere, og efter at have forklaret 'trykseksten-effekten' citeres jeg direkte for blandt andet dette:

'Nedturen startede med nedskæringen af elevernes timetal for femten år siden (altså omkring 1970). Samtidig skete der det, at børnenes aktive medvirken i produktionen af egenkultur i fællesskab med andre - forældrene for eksempel - blev stadig mindre. Der er i stedet blevet nydere og konsumenter af kommercielle tilbud, og de mangler nu kulturteknikkerne. De har ikke det samme sprog. Det er blevet indskrænket og hos flere primitivt.'

Jeg fortæller ikke denne gamle historie for at fremhæve mig selv, for jeg var blot talerør for DLF's pædagogiske udvalg, der i de år seriøst og dybtgående arbejdede med problematikken og nuancerne i den. Og vi havde vores viden fra lærerne, der for længst havde slået alarm.

Men lærerne havde ligesom DLF ikke nøglen til løsningen af problemet. Selve læseundervisningen betød dengang som nu kun meget lidt i det samlede billede. Der var - og der er - andre, der har nøglen, og de er dengang som nu tavse som graven, når de ikke blot kan råbe og skrige og rakke ned på lærere og skole.

Vi havde dengang én eneste trøst, nemlig denne (videnskabeligt underbyggede påstand?): danske børn har aldrig nogensinde før læst så godt som i dag, når de forlader folkeskolen! I gennemsnit! Vi havde påstanden fra Mogens Jansen, så jeg gentager den lige . . . i gennemsnit!

Indtil det modsatte bevises, vælger jeg fortsat at tro på, at denne påstand er sand, og skulle det ikke være tilfældet, vil jeg anmode om bevis for, at den ikke mere er det, og præcis hvornår den blev usand.

Men gennemsnittet er ingen trøst. For Danmark!

Chresten Sloth Christensen

Skagen

Powered by Labrador CMS