Debat

Ikke oase

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I sidste nummer af Folkeskolen var der en lang artikel, hvor Københavns Lærerforening beskrives som en decentral oase, fordi Københavns Lærerforening som selvstændig, forhandlingsberettiget organisation har valgt at forhandle den decentrale løn, der ligger i indeværende overenskomstperiode. Konklusionen er, at ingen af de interviewede lærere er særligt begejstrede for lønsystemet, men når pengene nu er der, bør de bruges, og midlerne har ikke givet anledning til interne problemer blandt lærerne.

Vi har efterhånden hørt historien nogle gange i argumentationen fra de få, der mener, at Danmarks Lærerforening skal gå positivt ind i arbejdsgivernes tanker om en decentralisering af lønnen.

Argumentationen holder imidlertid ikke.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Midlerne i København er reelt ikke decentraliseret, da det fortsat er den centrale forhandlingsberettigede organisation, der forhandler midlernes anvendelse. Det ville for resten af Danmarks Lærerforening svare til, at de decentrale midler blev overført til de specielle forhandlinger, hvilket i øvrigt er en af de løsninger, som kongressen har peget på.

Betegnelsen en decentral oase er derfor af den grund misvisende.

En oase er endvidere et positivt ladet ord. Det er imidlertid tankevækkende, at ingen af de interviewede lærere ser noget positivt i systemet, men blot modstræbende accepterer det, fordi det nu en gang er der. Artiklen giver ingen forklaring på, at kontaktlærere ved elevrådene er vurderet til 4.200 kroner, mens tosprogede skolevejledere vurderes til 3.000 kroner. De får vel alle tid til at udføre de nævnte funktioner?

Arbejdsindsatsen fra den lærer, der har sin arbejdsplan fyldt op med historie, samfundsfag, natur og teknik og matematik i underskolen er øjensynligt mindst 3.800 kroner mindre værd end arbejdsindsatsen fra den lærer, der er klasselærer i 9. klasse. Det kunne have været interesseant, hvis Folkeskolen havde taget fat i disse problemstillinger og dermed havde synliggjort, hvor umuligt et sådant lønsystem er i folkeskolen.

Anders Bondo Christensen

medlem af DLF's hovedstyrelse