0   256

En fysisk udfordring

Moderne fysik kræver håndelag og selvstændighed af eleverne

Artiklen fortsætter under banneret

Tag nu Jesper. Han startede med at sige, at fysik kunne han umuligt finde ud af. Det var indviklet og noget med at læse meget. Så sad han der et par måneder og var skeptisk.

- Men så opdagede han, at han var fænomenal til at skrue ting sammen og finde ud af at få dem til at virke. Han har masser af håndelag. Han kan skille en bil ad og sætte den sammen igen. Nu er han vældig glad for fysik.

Ordene er fysiklærer Sonja Rasmussens. Hun optræder i rollen som klippe af ro midt i mylderet i det nedslidte fysiklokale på Skjoldhøjskolen i Århus, hvor halvdelen af 9. klasse er i gang med at finde skruer og kobbertråd frem fra skabe og skuffer. De arbejder med elektricitet.

Den praktiske side af undervisningen kan give successer til elever, som ikke er boglige og har ekstra brug for at opleve, at de er virkelig gode til noget i skolen, mener Sonja Rasmussen.

Computere i fysik

Sonja, hvor er kobbertråden? Sonja, er det den her, jeg skal bruge? Spørgsmålene fyger gennem luften. Sonja Rasmussen hjælper lidt til. Det meste finder de efterhånden selv frem på bordene.

- Godt, at det kun er en halv klasse. Jeg kæmper hvert år for at få lov til at have deletimer. Det er næsten umuligt at lave værkstedspræget undervisning, når der er en hel klasse i rummet, siger Sonja Rasmussen.

Eleverne er i gang med at lave elektromagneter, relæ, hammerafbryder og en højttaler. Især det sidste er udsat for en del skepsis. Pap og kobbertråd, hvordan skulle det komme til at virke.

Det ligner en almindelig fysiktime. Men der er en lille forskel. Eleverne er med i et forsøg med computere i undervisningen. I deres eget klasselokale har de hver sin stationære pc'er stående, hvor de laver det meste af skolearbejdet. Også i fysik skriver de rapporter om forsøgene på to bærbare computere, som de henter fra klasselokalet. Men det er begrænset, hvor meget edb de bruger i fysik.

- I begyndelsen ville vi jo prøve computere til alting. Men jeg synes, at den praktiske side af forsøgene er meget vigtig. Man kan for eksempel få programmer, hvor man kan simulere forsøg - i stedet for selv at skrue tingene sammen. Men det synes jeg ikke er en god ide. Det bliver ikke konkret nok, fortæller Sonja Rasmussen.

Bruger hinanden

- Men det virker godt, at eleverne skriver deres rapporter ind selv. Mest fordi de så også selv skal formulere sig i stedet for at fylde resultater ind i fortrykte skemaer. Og vi har haft glæde af at kunne måle temperaturen i surdej med et termometer, som var koblet til en computer.

- Samme program brugte eleverne i øvrigt til at skaffe sig udluftning i deres klasselokale, hvor alle computerne står. De målte temperaturen med jævne mellemrum og kunne på den måde bevise, at den svingede mellem 18 og helt op til 27 grader. Så fik de udluftning. Og som opslagsværk er edb også brugbart. For eksempel har vi et program med hele det periodiske system. Det virker glimrende, siger Sonja Rasmussen.

Mikkel og Tina kan ikke få deres relæ til at slå til og fra på den rigtige måde. Der mangler en millimeters præcision i opstillingen. De skruer og skruer. Tora, Søren og Tanja er i gang med at vikle en kobbertråd et par hundrede gange rundt om en paphøjttaler. Suk og støn.

- En anden fordel, vi har haft ud af at være med i et edb-forsøg, er, at eleverne er blevet gode til at sætte sig ind i nyt og rette fejl. Man kan faktisk smide et nyt program i hovedet på dem. Men de har også en god basis. De har haft en meget omhyggelig undervisning i dansk og matematik i tekstbehandling og regneark.

- Ja, det var enormt kedeligt at sidde og træne æ, ø og å, indskyder nogle af eleverne grinende. De ser stolte ud.

Sonja smiler og taler videre:

- I begyndelsen gik de helt op i limningen, hvis det for eksempel begyndte at bryde teksten om i spalter, uden at de mente at have bedt om det. I dag ved de nogenlunde, hvilke fejl der kan være tale om. De brokker sig. Så går de i gang med at rette det. Og de er gode til at bruge hinanden. I begyndelsen spurgte de kun mig til råds.

Jesper B. og Søren K. er i færd med skrive deres rapport ind på ternet papir, pyntet op med fine blyantstegninger.

- Det er det sjoveste. Så kan man selv tegne i hånden. Bagefter laver vi det så på computer, hvor vi scanner tegningerne ind, forklarer Søren.

- Sonja Rasmussen smiler til dem. Hun har hørt det før.

Mindre pænt sprog

Der er gang i ion-kameraet rundt omkring. Med det tager eleverne digitaliserede billeder af deres opstillinger og lægger dem ind på et fælles computer-lager. Her kan de hentes frem til brug i rapporterne.

- Det viser også noget om, hvor selvstændige, de er blevet. For eksempel opdagede de forleden, at alle de gule farver i billederne var blevet blå. Først lød der naturligvis et mindre pænt sprog. Men så gik de i gang med at rette det. De går lige på, når de skal finde ud af tingene, siger Sonja Rasmussen.

Pludselig lyder Gnags ud i rummet. Lidt skrattende, men tydeligt nok. Der bliver stille af forbløffelse rundt omkring. Så samles de om den lille paphøjttaler.

- Jeg troede ærligt talt ikke, at det ville komme til at virke, lyder det med ærlig forundring fra en af drengene. Sonja Rasmussen smiler. Sådan et øjeblik er guld værd for en fysiklærer.

Den praktiske side af undervisningen kan give sucesser til elever, som ikke er boglige og har ekstra brug for at opleve, at de er virkelig gode til noget i skolen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet