Åbne Kurser

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kursusejendommen Gammel Avernæs på Fyn var fra første til tredje november optaget af 80 lærere fra det ganske land. Der var åbent kursus.

I løbet af weekenden diskuterede deltagerne skole/hjem-samarbejde, lærersamarbejde og skolens pædagogiske udvikling, og de fik en præsentation af deres fagforening.

Åbne kurser er for ganske almindelige lærere - altså lærere, der ikke har en tillidspost. De bliver afholdt ni gange om året, og hver gang optages omkring 80 lærere. Kurserne er Danmarks Lærerforenings tilbud til de menige medlemmer. Et tilbud om at møde lærere fra hele landet for at diskutere aktuelle skoleforhold og få et indtryk af foreningen.

Tilmeldingsfrist for forårskurser er den 29. november, og blanket findes i Folkeskolen nummer 44, side 35.