I en leder i Folkeskolen nummer 45 tager Thorkild Thejsen til genmæle mod et interview med mig i Information. I interviewet skal jeg have luftet det synspunkt, 'at en dygtig fagmand altid er bedre end en seminarieuddannet lærer'. Derudover anføres det, at jeg - selv om jeg er ansat på universitetet - ikke kan forestille mig, 'at en uddannet lærer også kan brænde for at lære børnene noget'. Og endelig glemmer jeg, stadig ifølge Thorkild Thejsen, at man for at undervise 'skal kunne se og forstå helheden og sammenhængen. Forstå og se det enkelte barn i flokken'.

Det skal indledningsvis anføres, at jeg står ved alt det, jeg har sagt i interviewet, men at Thorkild Thejsens tolkning af det - sådan som han redegør for det i lederen, og jeg citerer ovenfor - på mange måder er særdeles fjernt fra mine synspunkter.

Jeg mener således ikke, at en dygtig fagmand altid er bedre end en seminarieuddannet lærer. Men jeg tror, at en dygtig fagmand somme tider - hvis hun/han brænder for sit fag, er almindeligt nysgerrig på verden og alt det med pædagogik - kan være lige så god som (somme tider måske endda bedre end) en seminarieuddannet lærer. Dette gælder specielt, hvis den seminarieuddannede lærer er udbrændt og træt, underviser i noget, der ikke interesserer ham/hende og så videre. Og det hænder jo, uden at man nødvendigvis kan bebrejde læreren det. Men det gælder først og fremmest, hvor man beskæftiger sig med fag eller områder, der som for eksempel musik, kunst og litteratur må bæres af et engagement og en nysgerrighed, hvor formidleren (næsten) altid vil stå svagere end udøveren.

Jeg kan faktisk sagtens forestille mig, at en uddannet lærer kan brænde for at lære børnene noget. Jeg kender flere af slagsen og har mødt en del gennem mine egne børn. Jeg kan derimod se, at arbejdsforholdene ofte gør det vanskeligt at fastholde engagementet - og at læreruddannelsen tilsyneladende ikke altid er det bedst tænkelige afsæt til at udvikle og fastholde et sådant engagement. Det kan få en til at rette søgelyset mod såvel arbejdsforhold i skolen som seminarieuddannelsen, hvilket jeg synes er vigtigt. Det kan også fåén til at overveje, om en institution som for eksempel skolen har godt af, at alle dens medarbejdere har samme uddannelsesbaggrund.

Jeg nævnte ikke i interviewet, at man for at undervise 'skal kunne se og forstå helheden og sammenhængen', men det er ikke ensbetydende med, at jeg glemte eller overså det. Selv om det at kunne se og forstå helhed og sammenhæng måske er en rimelig central del af læreruddannelsen (?), kan man jo godt erhverve sig den på andre måder - og somme tider kan man måske overveje, om ikke det kunne være en fordel, hvis lærerne i skolen også kunne se andre helheder og sammenhænge end lige dem, der plæderes for i læreruddannelsen.

Det var i og for sig bare det, jeg ville sige. Set fra en rent fagforeningsmæssig synsvinkel kan det måske være en anelse provokerende, fordi der ikke lægges tilstrækkelig vægt på alt det, der knytter sig til at beskytte en profession, dens udøvere og interesser. Af mange grunde må man som lærer nødvendigvis være på vagt mod angreb på sine professionsinteresser, og Thorkild Thejsens leder er da også et udmærket eksempel på, at det er man. På den anden side skal man ikke - af lutter iver for at forsvare sine professionsinteresser - sortere al diskussion efter dette. Der kan faktisk siges en hel del fornuftigt og perspektivrigt om skole og uddannelse, som ikke er i direkte forlængelse af fagforeningsinteresser - ja, noget af det kan endda være mere eller mindre i modstrid med dem. Hvis ikke lærere og pædagoger tager de indledende skridt til at erkende dette - og dermed markerer en mulig forskel mellem, hvad der er pædagogisk væsentligt, og hvad der er professionelt vigtigt - kan de professionelle interesser på længere sigt komme så meget i vejen for de pædagogiske, at ingen gider høre på nogen af dem. Dette er en oplagt fare - fordi det for eksempel kan stille pædagogikken og profession noget svagt, hvis man en dag skal forklare, hvorfor færdselsundervisningen ikke uden videre kan overlades til en politibetjent og formningsundervisningen til en håndarbejdslærer. Og den tid kan sagtens komme.

er lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik.