Debat

Tre fundamentale fordringer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Diskussionen om en ny læreruddannelse vil tage fart i den kommende tid. Alle har en mening om uddannelsen, og ministeren har allerede forslag på bordet.

I de fleste forslag ser der ud til at være enighed om, at praktikken skal opprioriteres; men denne enighed er kun umiddelbar, og den må udfordres, hvis diskussionen skal nuanceres:

1. Der er brug for mere praktik i en kommende læreruddannelse.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er imidlertid en misforståelse at tro, at der kommer et godt resultat ud af at kompensere herfor ved at skære i den undervisning, der ellers finder sted på seminarierne. Det handler ikke om enten teori eller praksis; men om at etablere en udveksling, således at teori og praksis i højere grad bliver i stand til gensidigt at kvalificere hinanden.

2. Der er brug for en lang individuel praktikperiode.

Det er imidlertid en misforståelse at tro, at et længere praktikforløb i sig selv vil kvalificere lærerstuderende med henblik på et fremtidigt virke i skolen. Ved at sende studerende ud helt på egne ben bliver praktik et spørgsmål om pædagogisk overlevelse fra den ene dag til den anden. Kun erfarne praktiklærere kan vejlede de studerende til overvejelser og refleksion over praksis.

3. Der er brug for uddannelse af praktiklærerne med henblik på vejledning.

Det er imidlertid en misforståelse at tro, at man i en praktiklæreruddannelse kan se bort fra de indsigter, der allerede er oparbejdet inden for voksenpædagogik. Frem for at lave et centraliseret og formaliseret uddannelsesforløb, der er ens for praktiklærere over hele landet, vil det være langt mere hensigtsmæssigt at tilpasse kursus- og uddannelsesforløbet til lærerne og de skoler, de arbejder på. Det drejer sig altså om at udnytte lærernes erfaringer og ressourcer og de muligheder, der ligger i den lokale skolekultur. Med et sådant decentraliseret forløb vil man ikke blot få nogle enkelte formelt uddannede praktiklærere på de forskellige skoler. Man vil derimod kunne kvalificere mange lærere og hele skoler til vejledningsopgaven.

Per Munch

praktikleder, Aalborg Seminarium