Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Reinhard Werner, som ved flere lejligheder har demonstreret veludviklede evner udi beherskelsen af ironien som virkemiddel, har fundet alvorstonen frem i sin kommentar til et læserbrev, jeg havde i Folkeskolen, nummer 43.
Jeg beklager, at mit forsøg på ironisering over den kendsgerning, at kommunale arbejdsgivere forholder sig spekulativt til indgåede overenskomster gennem vedtagelsen af budgetter, der indeholder besparelser på tilforhandlet løn - i dette tilfælde på den decentrale løn - har været så kluntet, at Reinhard Werner har ment det nødvendigt at rynke brynene.
Jeg kan forsikre formanden for Vestsjællands Lærerkreds, at jeg finder det alt andet end glædeligt, at der er lavet overenskomst, som betyder, at hvis der ved lokal forhandling ikke kan opnås enighed om udmøntning af decentrale lønkroner, ja, så kan kommunerne vælge at bruge for eksempel lærerlønskroner til eksempelvis aflønning af pædagoger.
Eller - og det er altså den manøvre, vi har stiftet bekendtskab med i vort område: En kommune vedtager et budget, som blandt andet indeholder besparelser på decentral løn. Man kender af gode grunde ikke indholdet af en ny overenskomst, men kommunen ved, at uanvendte decentrale lønkroner ikke skal indbetales til en central pulje, sådan som det for eksempel var tilfældet i de hedengangne folkeskolepuljedage. Man regner altså med besparelser ved at undlade aftaleindgåelse for dele af den decentrale løn.
Jeg er ganske enig med Reinhard Werner: Det er spild af lærernes lønkroner, hvis de bruges til andet end lærerløn!
Og så er der altså bare det med strategien!
Vi havde engang en formand, der sagde, at han ikke kunne gå forbi en pose penge uden at række ud efter den. At pengeposen var placeret inden for hans synsfelt af andet end glade giverhensyn, ja, det kom sig tilsyneladende ikke så nøje.
Selv om der findes glade givere, som for eksempel i Skanderborg, så er der langt imellem dem. Og det kan jo forekomme, at trangen til umiddelbar klingende mønt forstyrrer overblikket.
Lad dette være nok fra en 'glad lønafkaldsstrateg', som ikke ser den besluttede forvaltning af overenskomstkroner i blandt andet Vallø Kommune som noget glædeligt, snarere noget sørgeligt!
Poul Erik Madsen
Lærerkreds 44, Køge-Vallø
