Børn skriver for børn

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

FN-konventionen om barnets rettigheder blev vedtaget den 20. november for syv år siden. Og Amnesty International markerer i år dagen ved at sætte fokus på overtrædelse af tyrkiske børns menneskerettigheder.

Amnesty International har lavet en lille serie postkort, der refererer sager, hvor tyrkiske børn for nylig er blevet tortureret, er forsvundet eller dræbt. På postkortene er påtrykt adresser på tyrkiske politistationer, og Amnesty International håber, at danske børn den 20. november vil sende kortene for at markere FN-konventionens ord om, at børn ikke må tortureres eller dræbes.

Ud over postkortene har Amnesty International lavet en rapport med beskrivelser af tyrkiske sager. Postkort og rapport kan bestilles på telefon 3149 9227 eller 3251 3978, og Amnesty International oplyser, at sidste frist for bestilling af materiale til børnekonventionsdagen er 13. november.

Powered by Labrador CMS