Idræt med forhindringer

Idrætsundervisning er ofte præget af irritationer, der får betydning for undervisningen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Støjniveauet i gymnastiksalen stiger, eleverne bliver mere og mere urolige. Læreren stopper, forklarer igen og sætter i gang med den samme aktivitet. Men det bliver ikke meget bedre. Til sidst opgiver læreren irriteret og begynder på noget helt andet.

Noget, de fleste idrætslærere nikker genkendende til, og som de vil have svært ved at finde en løsning på.

Adjunkt Helle Rønholt fra Danmarks Højskole for Legemsøvelser har forsket i, hvad der sker, og hun har fundet en del af forklaringen. I denne situation gav læreren hele fem informationer i samme besked. Og eleverne, der gik i 1. klasse, kunne ikke finde ud af, hvordan de skulle gribe opgaven an.

Helle Rønholt har lavet den første danske empiriske ph.d.-afhandling om idrætsundervisning i folkeskolen, 'Didaktiske Irritationer - en undersøgelse af idrætsundervisning i skolen', der blandt andet indeholder 17 fortællinger fra dagligdagens idrætstimer.

- Jeg har vist fortællingerne til flere lærere, der sagde, at de udmærket kender de forskellige situationer. Men lærerne har bare ikke vidst, hvordan de skulle undgå dem. Og det giver jeg nogle forslag til, siger Helle Rønholt.

Eleverne i en 1. klasse får besked om at holde hinanden i hånden i en rundkreds. Et af børnene skal stå midt i kredsen med bind for øjnene - og eleven skal så fange en af de andre i rundkredsen. Men det fungerer ikke - eleverne slipper hinandens hænder i det øjeblik, en af dem er i fare for at blive fanget. Læreren forklarer flere gange, at de ikke må slippe hinandens hænder. Læreren bliver til sidst irriteret og skælder ud.

- Legen burde være stoppet. Elever i den alder opfatter det at blive fanget så konkret, at de helt automatisk løber væk fra den, der skal fange. Læreren forventer, at børnene kan løse opgaven, men det kan de faktisk ikke i deres alder. Læreren tolker elevernes reaktion som om, de ikke vil høre efter, de er uartige og ukoncentrerede. Det ender med et dårligt læringsklima, mener Helle Rønholt.

På video

- Jeg har optaget idrætstimerne på video, og de irritationer, jeg har fundet frem til, er blevet analyseret i forhold til den sammenhæng, de indgår i.

- Videoanalysen afslører ofte, hvad der er gået galt i den enkelte situation. Mange af irritationerne er jævnlige foreteelser, der ikke fuldstændig kan undgås. Men man kan forebygge, at de udvikler sig voldsomt, siger Helle Rønholt.

En lærer instruerer en 1. klasse i, at de skal lave 'gakkede gangarter' til musik. Eleverne forstår ikke udtrykket og får heller ikke en ordentlig forklaring på, hvad det er. Men de forstår, at de skal opføre sig mærkeligt, og det prøver de. Men det passer ikke ind i lærerens billede af, hvad 'gakkede gangarter' er. En af eleverne får beskeden: Lad være med at skabe dig.

Helle Rønholt forklarer, at eleverne prøvede, men at de ikke kunne udføre opgaven, blandt andet fordi læreren gav dem fem informationer i to forskellige udgaver.

En anden lærer irettesætter en elev under gennemgangen af en aktivitet: Du skal høre efter, for du skal vide, hvad du skal gøre. Da eleverne går i gang med aktiviteterne, er det de færreste elever, der gør, som læreren har forklaret. Men læreren følger ikke op og retter ikke eleverne.

Helle Rønholt mener, at eleverne kun kan tolke det som om, det er lige meget, om man gør, som læreren siger, eller ej. Hvis den oplevelse sætter sig fast hos eleverne, kan det give problemer i de større klasser.

Reaktionen kommer

Når eleverne reagerer, er det vigtigt at finde ud af hvorfor. I nogle tilfælde skælder læreren ud, fordi de urolige elever er uopmærksomme, driller eller er uartige.

Men Helle Rønholt slår fast, at problemerne i læreprocessen ofte hænger sammen med andre forhold. For eksempel kan irritationer på et fagligt niveau betyde, at børnene reagerer på det socialt/relationelle eller organisatoriske niveau, som læreren så også reagerer på.

- Hvis eleverne for eksempel ikke forstår budskabet på det faglige niveau, så kan de reagere på det sociale niveau ved at 'forstyrre' undervisningen. Det sætter en dårlig proces i gang, når man skælder ud på eleverne, hvis det i virkeligheden handler om, at man har givet en uklar besked. Eller hvis eleverne har reageret på krav, de faktisk ikke kan leve op til i deres alder, siger Helle Rønholt.

- Derfor er det vigtigt at få indsigt i, på hvilket niveau irritationen er opstået. I mange tilfælde vil man selv finde frem til mulige årsager. Men hos nogle optræder de samme irritationer igen og igen, uden at man selv opdager det. Hjælp fra en kollega eller fra forskning i klasserummet kan derfor være en løsning.

Helle Rønholt fortæller om, hvor vigtigt det er, at børn forstår, hvorfor de skal lave forskellige aktiviteter.

- Det er svært at være med til noget fuldt og helt, hvis man ikke ved, hvad det skal være godt for, siger Helle Rønholt.

Hun opfordrer til, at skolerne bruger forskningen i for eksempel skoleudviklingsprojekter. Langt de fleste lærere ønsker at forbedre deres undervisning, men det er ikke altid, at redskaberne er på plads til det.

- Man taler tit om, hvordan børnene er, mens snakken om faglig udvikling trænger mere i baggrunden. De fleste holder sig tilbage og vil ikke kritisere hinandens undervisning. Men mange skoler har oprettet lærerteam, hvor kollegasupervision ved hjælp af en kritisk ven er blevet muligt. Det er en god vej frem, mener Helle Rønholt.

Lis Lyngbjerg Steffensen er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS