Angreb på skole-ledelse

Ledernes alt for store arbejdsbyrde går ud over skolens demokratiske opdragelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For 30 år siden lærte militæret demokrati af folkeskolen. I dag må folkeskolen lære demokrati af militæret.

Ledelse skal tages alvorligt for at styrke demokratiet. Og folkeskolen bør droppe enhver tanke om at kopiere det private erhvervsliv. I stedet skal skolen tro på egne værdier og nøje overveje, hvordan den fører dem ind i år 2000.

- Det er sørgeligt at skulle sige det, men folkeskolen befinder sig i en situation, hvor den skal lære om demokrati af militæret. I 1960'erne var det omvendt, siger orlogskaptajn Nils Bech, der er udviklingskonsulent i Forsvarets Center for Lederskab, Gurrehus.

For 30 år siden var folkeskolen repræsenteret i det såkaldte Sigurd Højby-udvalg under Undervisningsministeriet. Udvalget blev nedsat, fordi militæret havde indset, at i længden var det ikke muligt at lede de menige ud fra kæft, trit og retning-princippet. Men forsvaret vidste ikke, hvad det skulle sætte i stedet.

- Mens samfundet blev mere og mere demokratisk, var forsvaret på vej den modsatte vej. I begyndelsen tog vi ikke notits af det, men da det kneb med at skaffe officerer, blev vi nødt til at gribe ind og udvikle undervisningen, så befalingsmændene kunne lære, hvordan de skulle lede demokratiske beslutningsprocesser, fortæller Nils Bech. Han tilføjer, at den demokratiske ånd fra folkeskolen prægede Sigurd Højby-udvalgets betænkninger. Ud over en pædagogisk uddannelse for officerer foreslog udvalget at oprette et pædagogisk råd i forsvaret, ligesom Forsvarets Center for Lederskab er et resultat af udvalgets arbejde.

- Det gik op for os, at vi ikke blot skal forsvare demokratiet. Vi skal også udvikle det. Et demokrati passer ikke sig selv. Det skal plejes, siger orlogskaptajnen.

Demokratisk parodi

Nils Bech underviser ikke kun officerer i ledelse. Han har jævnligt skoleledere og embedsmænd fra skoleforvaltninger på kursus, ligesom han i en årrække har undervist skoleledere på Den Kommunale Højskole i Grenaa.

- Den demokratiske udvikling i folkeskolen lider under flere forhold. Det begynder med skoleledernes alt for store arbejdsbyrde og ender med, at eleverne ikke får den demokratiske opdragelse, de har brug for, siger Nils Bech og tegner som et eksempel følgende billede af, hvordan et møde på lærerværelset typisk forløber:

- De færreste blander sig i debatten. Mændene kigger jævnligt på uret i håb om, at det snart er overstået, så de kan komme hjem, mens kvinderne strikker for dog at få tiden til at gå med noget fornuftigt. Tilbage er de lærere, der altid skal markere deres synspunkter, uanset hvad diskussionen drejer sig om. Og så de, der vil blive berørt mest af den beslutning, mødet skal munde ud i, de brokker sig højlydt.

Nils Bech kalder den slags møder for en demokratisk parodi, fordi de kun kan ende på to måder: Enten ser skolelederen sig nødsaget til at gribe ind og selv træffe en beslutning, fordi lærerne taler forbi hinanden. Eller også dikterer han en afstemning for at fremtvinge en afgørelse. Begge tilfælde efterlader skuffede, uengagerede og utilfredse deltagere.

- Efter sådan et møde hører jeg tit lærere sige, at de har haft en demokratisk afstemning. Men det er ikke demokrati. Det er flertalsdiktatur, siger Nils Bech.

- En leder fungerer som målestok for sine medarbejdere, og mange lærere bruger den samme stormøde-metode, når de lader deres elever træffe fælles beslutninger i klassen. Det er her, demokratiet bringes i fare.

- Eleverne skal prøve demokratiet på deres egne kroppe for at lære at bruge det. De skal mærke, at de har indflydelse og bliver værdsatte. Det sker desværre ikke ret mange steder i folkeskolen i dag, mener Niels Bech.

Respekt for andre

Demokrati betyder ikke, at lærere eller elever behøver at blive enige, inden de beslutter sig. Faktisk handler demokrati slet ikke om at blive enige, men om at have respekt for andres meninger og at lære af dem.

- Når man forstår hinanden, får man et bedre grundlag at beslutte på. Derfor bør lederen skifte stormødet ud med en mødeform, hvor lærerne kan udveksle synspunkter og bruge hinandens erfaringer. På den måde sikrer lederen de bedst mulige arbejdsvilkår for lærerne, siger Nils Bech.

- Og det er netop, hvad ledelse handler om. En skoleleder skal sørge for, at lærerne fungerer godt. At de er glade for at komme på arbejde, og at de taler med og ikke til hinanden, siger Nils Bech og sammenligner skolelederen med en befalingsmand i forsvaret. Begge har kommandoen over et stort antal medarbejdere. Derfor kan de med fordel benytte den såkaldte matrix-konference, når de skal lede fælles beslutningstagen. Modellen sætter det at forstå hinanden højere end det at være enige (se boks).

- Konferencen er demokratisk, fordi den placerer alle i rollen som nøglepersoner. Deltagerne vokser med opgaven, de oplever, at de betyder noget, og de tager et personligt ansvar. Det fører ikke alene til effektive beslutninger. Det udvikler også lærerne personligt, siger Nils Bech.

Han mener, at lærere har brug for at blive ledet på en måde, som opfordrer dem til at bruge deres talenter, for eksempel til at analysere, abstrahere, forudse og være visionære.

Skolen er forført

Skoleledernes vanskelige arbejdsforhold er ikke ene om at bære ansvaret for demokratiets ringe vilkår i folkeskolen. En anden årsag er, at forældrene i skolebestyrelserne har bragt erhvervslivets måde at tænke på ind i folkeskolen. Det har skolen ladet sig forføre af, mener Nils Bech.

- Hvis en erhvervsleder skal fortælle om, hvad man 'bare' gør i private virksomheder for at få succes, bruger han en eller anden ledelsesmodel, som han har læst om. Det lapper tilhørerne i sig, men bliver de klogere, spørger han og ryster på hovedet.

- Nej, de har behov for at høre om nogle af de konkrete problemer, erhvervslederen har stået over for. Men det fortæller han ikke om, siger Nils Bech.

- Samtidig skal man være opmærksom på, at private virksomheder lever af deres drift. Derfor fortæller erhvervslederen udelukkende om, hvordan han forbedrer driften, og ikke om den form for udvikling, folkeskolen har brug for, siger Nils Bech og forklarer, at der er stor forskel.

- En erhvervsvirksomhed beslutter, at den skal være hurtigere til at producere. Dernæst tilrettelægger den forbedringen, måske ved at bygge fabrikken om eller købe andre maskiner. Herefter gennemfører virksomheden forbedringen. Med andre ord tager den én ting ad gangen, siger Nils Bech og peger på, at udvikling er noget helt andet.

- I en udvikling sker det hele påén gang. Man er nødt til at sætte sig nogle midlertidige mål for at kunne nå frem til visionen. Derfor er det langt mere kompliceret at arbejde med udvikling, og der er stor risiko for at begå fejl undervejs. Derfor skal lederen have overblik over det, der foregår, så han kan sige: 'Stop, der er et isbjerg på vej'.

- Vi skal tage ledelse i folkeskolen meget mere alvorligt. I dag har skolelederne alt for travlt med at sidde foran deres computere.

I stedet for at have mindreværdskomplekser over for erhvervslivet bør folkeskolen tro på sine egne værdier, siger Nils Bech.

- Skolen skal tage udgangspunkt i sine egne forudsætninger og se på, hvordan den flytter eleverne med ind i det næste årtusinde.

Henrik Stanek er freelancejournalist.

Matrix-konference

I en matrix-konference deles deltagerne ind i projektgrupper på tværs af de interessegrupper, de normalt opholder sig i.

På den måde får deltagerne i hver projektgruppe forskellige indfaldsvinkler til problemstillingen i det delemne, gruppen har som projekt under konferencen.

Alle i projektgruppen skal tage referat, da de har ansvaret for at informere medlemmerne af deres interessegrupper. Alle skal altså være aktive hele tiden. Interesse- og projektgrupperne udveksler resultater om arbejdet så mange gange, som opgaven kræver. Da alle skal kunne komme til, bør projektgrupperne højst bestå af otte personer.

En styringsgruppe med en repræsentant fra hver projektgruppe planlægger, tilrettelægger og styrer konferencen og sørger for at følge resultaterne op.

En matrix-konference giver alle mulighed for at involvere sig og gøre deres indflydelse gældende. En anden fordel er, at alle indtager en nøgleposition, fordi de befinder sig i det krydspunkt, som al information må passere. Ingen kan altså sidde over.

Der er dog én ulempe ved konferencen, siger Nils Bech:

- Den tager tid. Derfor skal den kun bruges, når der skal tages beslutninger, som har stor betydning for alle.

Matrix-konferencen er beskrevet nærmere i 'Skoleledelsen i dag og i fremtidens skole', udgivet 1990 af Kroghs Skoleforlag i Vejle, og i 'Futuriblerne' nummer 3, 1996, udgivet af Selskabet for Fremtidsforskning, telefon 3315 7007.

Powered by Labrador CMS