I sin meget tankevækkende kommentar i Folkeskolen nummer 39 stiller forhenværende undervisningsinspektør Ib Granerud spørgsmålet: 'Er der sket noget med småbørnsmetodikken, som ikke burde være sket?' Ib Granerud begyndte som dansklærer i 1951 og - hold nu fast - med 36 elever i klassen, og med få undtagelser kunne alle læse ved udgangen af første klasse, siger han.

I 1972 begyndte mit arbejde som dansklærer med 29 børn i en første klasse - og næsten alle kunne læse ved udgangen af anden klasse! Ib Granerud ser tilbage og skriver: 'Der er sket en vældig oprustning i retning af, hvad vi som unge lærere ønskede, men knap turde drømme om. Hvad der kom ud af det, synes ikke desto mindre at være et ringere resultat, i hvert fald når det gælder læseindlæringen. Jeg tvinges altså til en konklusion, som jeg kun kan betegne som horribel', siger han.

Har Ib Granerud ret i dette paradoks: at børnenes læsekunnen i de første skoleår er blevet ringere i takt med, at såvel materiale, pædagogisk indsigt og de tekniske muligheder løbende er blevet forbedret?

Både i 1972, men især i 1951 var der betydeligt færre børn, hvis 'hele' hverdagsliv foregik i institution og skole. Efter skoletid tog børnene hjem (som regel) til en hjemmearbejdende mor. Nogle skiftede til arbejdstøj - især på landet - og gik i gang med det arbejde, der ventede dem. Andre - de fleste - legede sammen med kvarterets/ landsbyens øvrige børn, og stort set uden opsyn af voksne. Havde man små søskende i førskolealderen, måtte man have disse med 'på klods' i legen. I begge situationer - i arbejdet og i legen/samværet med hinanden - tror jeg, at børnene fik nogle basale færdigheder og egenskaber, som børn ikke rigtigt får i dag. Færdigheder og egenskaber, som havde betydning for deres evner til at lære sig 'læsekunsten' på et tidligt tidspunkt i deres skoleforløb: Udholdenhed, koncentration, lydhørhed, evnen til at lytte/modtage en besked, kunne indordne sig, mindre sårbarhed end i dag, mindre selvcentrering og lignende.

I dag bliver de allerfleste børn totalt styret af voksne i institution og skole - og igennem deres forbrug af massemedierne: bib- og computerspil, video og tv. De er så at sige i en psykologisk og erfaringsmæssig spændetrøje fra morgen til aften. Der er for lidt udvikling, udfordring og selvstændig udforskning i det barneliv, de lever! Blandt andet derfor er danske skolebørn i de første skoleår dårligt forberedte til at modtage den læring, som vi lærere gerne vil hjæpe dem til at få! Så i én forstand kan Ib Granerud have ret: Vi har gode 'hjælpemidler' i dagens skole, men resultaterne synes ikke rigtigt at stå mål hermed!

I en stor dansk provinsby blev alle børn i børnehaveklassealderen for nylig 'testet' i deres 'begrebsforståelse'. Undersøgelsen viste entydigt, at børnenes kendskab til ord, udtryk og begreber er blevet ringere i en tiårsperiode. Et paradoksalt forhold - eller vel nærmest horribelt, hvis vi bruger Ib Graneruds terminologi! For i samme periode er mulighederne for at tilegne sig informationer og få ny viden forøget kolossalt!

Man skulle umiddelbart tro, at danske børn - i verdens fjerderigeste land - havde de allerbedste forudsætninger for at 'lære' at læse! Men sådan forholder det sig ikke. Selvom der bliver brugt de sidste nye indlæringsbøger/abc'er med videre, kan en meget stor gruppe af børnene i de første skoleår ikke rigtig lære sig 'kunsten at læse'! De er ikke parate til det! Der mangler motivation, lyst, ro i krop og sjæl - og frem for alt mangler de forståelse for, at det er vigtigt for dem at kunne læse i 1.-2. klasse! De er ikke 'læsebørn', men 'legebørn'. - Og de har deres små plasticbokse fyldt med miniaturelegeting af plastic med i skole. Og de er dygtige til at lege med tingene - og de 'elsker' det!

Er der en mulighed her? Er det her, vi skal begynde? Kan vi her få skabt ørenlyd og komme i en dialog med børnene? - Og herigennem få udviklet deres talesprog og deres begrebsforståelse? Ved fælles hjælp få skabt viden om, hvordan verden hænger sammen? Alt sammen ting, som vel er forudsætningen for, at man kan 'lære sig læsekunsten'!

Thorkild Jakobsen

Viborg