Musikalske venner venter

Der er brug for en ændret holdning til musik og specielt indvandrermusik, mener musiketnolog

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi hører musik, når vi fester, når vi arbejder, når vi er sure, og når vi er glade.

I hele vores kultur indgår musikken som et vigtigt element.

Men skolen er tilbøjelig til at overse, hvor vigtig musikken er for os, og ifølge musiketnolog Eva Fock eksisterer musikken i skolen derfor i en meget isoleret form.

Hun mener, at vi kan lære meget af andre kulturers måde at behandle musikken på.

- Vi skal ikke alle sammen gå rundt og lege afrikanere, men ved at se på, hvordan man bruger musik i andre kulturer, kan vi få genopfrisket, hvad musikken egentlig kan. Der er ikke et eneste sted i skolen, man ikke ville kunne bruge musik i undervisningen, siger Eva Fock.

Men der er også behov for en holdningsændring til indvandrermusik blandt musiklærerne. De bør integrere orientalsk musik mere i undervisningen for at skabe en bedre forståelse for fremmede kulturer.

- Indvandrere oplever, at de bliver afvist, fordi de ikke føler, at deres kultur, herunder musikken, bliver taget alvorligt.

Eva Fock er i gang med et forskningsprojekt om musiks betydning for unge indvandrere, og hun har i den forbindelse spurgt dem om deres forhold til musikken fra deres eget hjemland.

- Hvis skolen i større omfang søgte at inddrage de flerkulturelle aspekter af musikken, for eksempel den tyrkiske eller pakistanske, ville det give eleverne en større forståelse og accept af andre kulturer, mener hun.

I slutningen af firserne undersøgte man i Norge, hvilken rolle det flerkulturelle spiller i skolen. Nogle skoler modtog ekstra undervisning i musik, dans og kulturforståelse i form af workshop og koncerter, andre skoler gjorde ikke. Efter tre år viste det sig, at på de skoler, som havde modtaget musikundervisning, var graden af mobning faldet, og det sociale miljø var forbedret.

På de andre skoler var resultatet af modsat karakter, og racismen steget.

Problemet med musikkens ringe status i skolen skyldes i høj grad den ændring, der er sket med skolen.

Indlæring foregår nu mere med faguddannede lærere, og timerne er opdelt i fag, mener Eva Fock, der understreger, at man har gjort musikken en bjørnetjeneste ved at flytte den op på en scene og separeret musik og bevægelse.

- Det er vigtigt, at man ikke deler det ud i enkeltheder, men derimod prøver at kæde det hele sammen, så man er social, faglig, musisk og bevægende påén gang.

- Man kunne lære meget af rapmusikken. I rapmusik klarer man sig godt, hvis man har en god sproglig fornemmelse, og gode rappere har derfor et stort ordforråd. De kan tænke frem og strukturere en tekst. Når man improviserer, skal man have en klar fornemmelse af, hvor teksten bærer hen.

Men også vores hjemlige nordiske kædedanse indeholder ifølge Eva Fock en kompleksitet og en mulighed for at lære mere end 'bare' musik.

På mange skoler arrangerer man skolekoncerter uden at diskutere, hvad formålet bør være.

- Man oplever yderst sjældent, at lærerne deltager aktivt i koncerterne. De står ofte langs panelerne og tysser på børnene, siger Eva Fock.

Hun mener, at lærerne skal ned på børnenes niveau og deltage aktivt i koncerterne.

- Vi skal tænke musik ind i skolen på en ny måde og passe på ikke at isolere den. Det kræver, at man har musik igennem alle årene i skolen, men ikke nødvendigvis i flere timer, siger Eva Fock.

Professor i musik ved Aalborg Universitet, Finn Egeland Hansen, er enig i holdningen om musik på alle årgange og så også gerne, at musik fik to ugentlige timer, men han er betænkelig ved at putte musik ind i alle fag.

- Det er rigtigt, at man kan inddrage musikken i andre fag, men det bør ikke blive musikfagets eksistensberettigelse. Musik kræver, i forhold til andre kunstneriske fag, en høj faglig kompetence, siger Finn Egeland Hansen, der dog ikke tror, at politikere har interesse for det musikalske ud over at kunne bruge det som festtaleindhold.

I Folkeskolens Musiklærerforening er man forbeholden over for initiativer om musik på alle trin, men positiv over for at medtage syvende klassetrin.

- Det vil kræve en samfundsændring at have musikundervisning fra første til tiende klasse, som vi kender fra eksempelvis Ungarn. Musikundervisningen i Danmark er mere bred end den, vi kender fra andre lande, siger Bente Søndergaard, formand for Folkeskolens Musiklærerforening.

Hun mener, at musik først og fremmest er et færdighedsfag, men at man også bør lukke op for muligheden for at bruge musikalske færdigheder i andre fag.

- Det er dog svært at forestille sig, hvordan man kan bruge musik i forbindelse med matematik, siger hun.

Den falske musik

Indvandrermusikken har det dårligt i skolen, men også i samfundet. Det skyldes hovedsageligt et manglende kendskab til netop den musikgenre i hele uddannelsessystemet.

Mange tosprogede elever oplever i folkeskolen ikke en accept af deres musik, fordi lærerens kendskab til musikken er for ringe.

Det er Eva Focks vurdering efter at have interviewet over 100 unge indvandrere.

- Afrikansk og latinamerikansk musik har en stor accept blandt danskerne. Det skyldes ikke, at vi har en større accept af de folkeslag, men at den type musik indeholder elementer, vi bedre kan forstå og gengive. Orientalsk musik lyder i vores øre falsk, men den er faktisk endnu mere forfinet i dens dyrkelse af detaljen end vores vestlige musik. Musikken har desuden et problem ved at være enstemmig til forskel fra vores musikkulturs flerstemmighed, og det kan være svært for os at acceptere, siger Eva Fock.

- Vi ser indvandrere som en samlet gruppe, men det er i realiteten umuligt at tale om én sammenslutning af meget forskellige folkeslag. Ved kun at lade dem optræde på en scene iklædt folkedragter er vi med til at fastholde dem i at være mere eksotiske, end de egentlig er. Virkeligheden er fuldstændig anderledes, siger hun.

- Indvandrere opfatter sig selv som mere interkulturelle og flernationale end mange danskere. De har onkler og tanter i mange lande i Europa og familie i hjemlandet. Danskere derimod opfatter sig hovedsageligt som danskere.

Hun har i sine interview med unge indvandrere observeret nogle tydelige tendenser i deres forhold til hjemlandets musik.

- Flertallet spiller og hører kun deres eget hjemlands populærmusik, når de er sammen med andre indvandrere. Når de er sammen med andre danskere, hører de den næsten aldrig.

Eva Fock mener, at man skal have musikken spillet i radioen og i skolen for at opnå en accept i befolkningen af den type musik.

- Vi lærer aldrig at acceptere musikken, hvis vi ikke konfronteres med den. Men på den måde kan du også lære at holde af den. Et stort problem i integrationen af orientalsk musik er, at uddannelsesstederne i meget begrænset omfang beskæftiger sig med den type musik.

- Derfor har de, som bestemmer musikken i radioen og underviser på seminarier og gymnasier, stort set intet kendskab til den orientalske musik. Det er vi nødt til at ændre, hvis vi vil lære at acceptere en fremmed musik. En musik, som måske kan få sider af vores egen musik frem, som vi havde glemt.

Nok at se til

Der er blandede holdninger i musikmiljøet til, hvorvidt og hvordan indvandrermusikken skal indgå i skolens musikundervisning.

Finn Egeland Hansen, professor ved Aalborg Universitet, har de seneste år ændret sin holdning til spørgsmålet og er positiv over for integrationen af indvandrermusik i skolen.

- Med det stigende antal tosprogede i skolen forpligter det os til at tage hensyn til den musik. Det kunne blandt andet ske ved skolekoncerter, hvor lokale musikere deltog, siger han, men understreger, at det på ingen måde må pålægges lærerne i folkeskolen, som han mener har nok at se til.

På Danmarks Lærerhøjskole (DLH) afholdt man sidste år et kursus i orientalsk musik, men der kom ikke tilmeldinger nok til, at det blev oprettet.

Lektor i musik ved DLH, John Høybye, kan dog ikke forestille sig, at der skulle være lærere, som ikke kan integrere musik fra andre kulturer. Men han mener, at man ikke skal gøre det for enhver pris.

- Undervisning i musik er i forvejen integration af fremmedkulturer i større eller mindre grad. Man skal i musik orientere om kulturer, men ikke karikere dem, det kan nemt virke uægte og teatralsk, hvis elever prøver at synge orientalske sange uden en ordentlig indsigt i musikkens opbygning, siger han.

Bente Søndergaard fra Folkeskolens Musiklærerforening er også forbeholden ved for enhver pris at tage de tosprogedes musik ind i skolen.

- Det skal komme naturligt og ikke være der som et pres, der er indlagt i fagets formål, siger hun.

Grunden til, at mange lærere ikke integrerer den orientalske musik i deres undervisning, er et manglende kendskab til genren.

- Der er så meget, man skal nå i skolen, og da vi har en dansk folkeskole, skal eleverne hovedsageligt kende det danske, siger Bente Søndergaard.

Jesper Jürgensen er freelancejournalist.

musik

Powered by Labrador CMS