Det går ikke så godt med Brian, selvom han er pænt begavet. Han er et af klassens store, støjende, forstyrrende indslag, der bruger timerne til alt muligt andet end at følge med. Da læreren spørger ham, hvad der er i vejen, kommer svaret:

- Det er ikke læreren, det er galt med. Det er ikke faget, det er galt med. Det er alle de skjulte beskeder, der er i de tekster.

Han læser skam hjemme, men henne i klassen bliver han hurtigt koblet af. Så finder han på noget for at få tiden til at gå.

Brian er ikke ene om problemet. Flere og flere børn og unge føler sig koblet fra i undervisningen, fordi de er dårlige til at forstå. De er hverken analfabeter eller småtbegavede. De aner simpelthen ikke, hvad teksterne skal bruges til, fordi de ikke kan trænge om bag ved ordene.

Sådan lyder en af de grundlæggende påstande i en ny bog om differentieret tekstarbejde i danskundervisningens ældste klasser, og forfatteren Bodil Hedeboe tager den så alvorlig, at hun har kaldt bogen 'De skjulte beskeder'.

- Det er min oplevelse, at en større og større gruppe elever har det som Brian. De kan tit svare på nogle skabelonagtige spørgsmål, som de har lært at arbejde ud fra. Men de er ligeglade med, om deres model passer til teksten, og de forsøger ikke at komme videre. De virker passive.

Gruppen af gode læsere er ikke blevet mindre, men mellemgruppen er svundet ind, og det bliver derfor vanskeligere og vanskeligere at holde sammen på undervisningen, siger hun.

Overfladiske læsere

Bodil Hedeboe er lærer i en HF-afdeling på VUC, men hun mener, at årsagen til problemerne skal findes tidligere i uddannelsessystemet.

- Den svenske forsker Ulla-Brit Persson, der har undersøgt elevers læsning, har fundet frem til, at det ikke kun er de svage elever, der i dag læser dårligt, det er også de dygtige. Læseforståelsen er overfladisk for alle grupper, og teorien er, at undervisningen går i stå i 5. klasse. På det trin er der ikke de store udsving i elevernes evner til at læse og forstå, men det er der i 8. klasse, hvor det for mange nærmest er en umulig opgave at finde ud af, hvor læreren vil hen med sin undervisning. Skoletiden består derfor af en række gættelege, hvor det gælder om at lure læreren kunsten af, og det er nogle bedre til end andre.

Ifølge Bodil Hedeboe falder eleverne fra, fordi de ikke har udviklet deres bevidsthed om at lære. Det skyldes, at de ikke er blevet undervist i metakognition - læren om at lære.

- Dansk i folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet og HF er blevet meget presset i de senere år. Nye faglige elementer er kommet ind i faget, og lærerne sætter sig snævre fagdidaktiske mål, fordi de er bange for, at klassen ikke når det, den skal nå. Der mangler strategier for, hvordan eleverne selv lærer, og det tager for lang tid at stille spørgsmål som, 'hvordan arbejder du med din tekst?' Derfor gør mange lærere arbejdet selv i stedet for at få eleverne til at gøre det. Man lader stå til.

Samarbejde om livsudfoldelse

Resultatet bliver, at eleverne mister deres selvtillid, mener Bodil Hedeboe. Når de præsenteres for lange, ubeskårne og komplekse voksentekster lider de automatisk nederlag. De bliver koblet fra og vælger livet uden for skolen. Længere fremme i uddannelsessystemet oplever de, at de har lært det forkerte. De kan kun det, som læreren forventer, og ikke det, de selv kan bruge til noget.

- Man øver eleverne i skoleudfoldelse og ikke i livsudfoldelse, og det er ikke kun danskfagets problem. Hvis eleverne ikke oplever, at læsning, skrivning og samtale er betydningsskabende aktiviteter, smitter det af overalt. Derfor er det gennem lærersamarbejde og ved i fællesskab at udvikle nye passende undervisningsstrategier, der skal ske en ændring. Arbejdet med indlæringsstrategier bør fylde meget mere gennem hele skoleforløbet på tværs af fagene og i et tæt lærersamarbejde.

Det er en stor mundfuld, Bodil Hedeboe vil have lærerne til at tage, men det fremgår af 'De skjulte beskeder', at hun har mange praktiske forslag til, hvordan det skal gøres, og udgangspunktet er lærerens holdning i undervisningen.

Eleverne skal spørge

- Det er lærerens ansvar at skabe nogle pædagogiske situationer, hvor eleven får mulighed for at udfolde sig maksimalt i overensstemmelse med indlæringsstil og særlige forudsætninger. Læreren skal sætte sig ind i, hvordan den enkelte elev lærer det, han eller hun skal lære, og udarbejde en undervisningsstrategi efter det. Og læreren skal give eleven mulighed for at opleve, at hans egne erfaringer, egen viden og eget sprog er de vigtigste ressourcer i arbejdet med tekstforståelse. På den måde når man frem til, at eleverne kan tage ansvar for egen læring. Man kan også sige, at målet er, at det er eleverne, der primært stiller spørgsmålene. Det skal være et vigtigt supplement til lærerens faglige kompetence.

Bodil Hedeboe ønsker ikke at skabe en ny trend i indlæringen. Men hun ønsker at bidrage med et pædagogisk helhedssyn, der bygger på mange forskellige pædagogiske tanker.

Økologisk pædagogik

- Læseproblemer er ikke kun tekniske problemer, som blot kræver en udvidet adgang til specialundervisning. Der er behov for en pædagogik med en 'økologisk' drejning, forstået på den måde, at det drejer sig om at opfatte eleverne som levende væsener, der forholder sig til ydre livsbetingelser. De skal føle, at der er sammenhæng mellem dem selv, deres baggrund, deres sprog, teksternes sprog, lærernes mål, fagets, skolens og kammeraternes roller. Det mål kan nås ved at lade eleverne finde deres egen læringsstil, ved at de formulerer hensigter med læsning i de enkelte fag, ved at de kan kontrollere egen læsning gennem træning i at stille spørgsmål før, under og efter læsningen, ved at de lærer at finde ud af, hvornår de forstår og ikke forstår tekster, og ved at de lærer, hvad de skal foretage sig, når de ikke forstår det, de læser, og ved at de lærer at bruge og støtte hinanden i processen. At finde frem til tekstens skjulte beskeder kræver, at man ved, hvordan man lærer.

Jan Kaare er freelancejournalist