Verdens største bog

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gå ind i en bog, der er højere end en voksen, og læs en historie. Sådan en bog findes på Højby Skole i Odense. Navnet er 'Verdens største bog'.

Den enorme bog er lavet af forældre og børn på skolen, og materialet er gamle, kasserede bøger. Verdens største bog indeholder plancher, så børnene kan gå ind i bogen og læse en historie, men der er også høretelefoner og bånd, hvis højtlæsning er bedre.

Kæmpebogen var Højby Skoles bidrag til projektet 'Odense Læser' - en læsefestival, der fandt sted i Odense i uge 40.