Debat

Indvalid eksperiment

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kjeld Johansen bringer 'de første dages hellige' ind som en mulig årsag til læsekatastrofen (Folkeskolen 19. september 1996).

Undervisningsministeriet har skabt et problem ved at betegne Bornholm-projektet for forskning (Læsning - hvordan får vi godt begyndt, Undervisningsministeriet 1995) og samtidig undlade at benytte videnskabelige kriterier.

Bornholm-projektet falder sammen som et korthus, når projektet vurderes som videnskab. Som videnskabeligt eksperiment var opstillingen allerede i opstartfasen invalid, da det aldrig ville være muligt at drage slutninger om effekten af sproglig opmærksomhed, uanset antallet af målinger, og uanset varigheden af måleperioden. Eksperimentalgruppen havde to variable egenskaber: Den var bornholmsk, og den deltog i det specielle træningsprogram. Kontrolgruppen havde ligeledes to variable egenskaber: Den var jysk, og den deltog ikke i det specielle træningsprogram.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ét forsøg med to grupper med fire variable kan aldrig danne grundlag for videnskabelige slutninger, selv om to af egenskaberne har karakteren a og non-a. Videnskaben når i det tilfælde grænsen for, hvad der kan udledes af et eksperiment.

Publiceringen af eksperimentet blev i 1988 foretaget i Reading Research Quarterly, Summer 1988, af Ingvar Lundberg, Jørgen Frost og Ole-Peter Petersen, og her kom misforståelsen frem.

Artiklen fremlagde redeligt nok overvejelser om eksperimentalgruppen og kontrolgruppen, men artiklens forfattere var uvidende om

- at Bornholm allerede i 1978 var etdokumenterbart højkvalitetsområde med hensyn til danskfærdigheder (stavning ved Folkeskolens Afgangsprøve),

- at Danmark havde kommunalt selvstyre i en lang række forhold omkring folkeskolen,

- at de kommunale forskelle forelå som offentligt tilgængelig datakilde for årene 1980 og fremefter i form af det statistiske værk 'Folkeskolen i de enkelte kommuner' og

- at dækningsgraden for børnehaveklasser varierede fra 53 procent til 100 procent (skoleåret 1982/83).

Den historiske situation sammenfattedes af forfatterne til: 'Because Denmark has a homogeneous school system, even at the kindergarten level, and a fairly homogeneous population in the various semirural parts, the geographical separations was not likely to create other critical differences between the experimental group and the control group' (side 267). Antagelsen havde hele tiden været forkert, og derved faldt enhver mulighed for videnskabelighed bort.

Da læsekatastrofen blev alment kendt i august 1994, kunne Jørgen Frost citeres for: 'Hvis man bruger 15 minutter om dagen i børnehaveklassen på sproglege baseret på udtalelege, gamle børneremser og rim og lege med sætninger og ord, er de efter børnehaveklassen næsten i stand til at læse - uden nogensinde at have fået læseundervisning' (Berlingske Tidende 3. august 1994). En ting er, at nogle psykologer i 1988 var uvidende om danske grundskolefænomener og videnskabelige metoder, noget andet er at missionere for fejltagelser!

Kjeld Johansen har tidligere foreslået en havarikommission (Bornholms Tidende 8. marts 1995). Danmarks Lærerforening varetager lærerprofessionens interesser, herunder dansklærernes interesser. Det må derfor være muligt at få nedsat en havarikommission til afdækning af årsagerne til læsekatastrofen i senfirserne og i begyndelsen af 90'erne.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte

Powered by Labrador CMS