Debat

Mere læsning

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen har med artiklerne om Finland (nummer 40) fremskaffet flere relevante oplysninger, end Danmarks Pædagogiske Institut har været i stand til at fremskaffe på fem år!

Forskningsmæssigt er der adskillige relevante spørgsmål, der venter på en videnskabelig og veldokumenteret besvarelse.

For det første er der begrebet kvalitetsområde. Den internationale læseundersøgelse har leveret data, der viser, at Finland og Bornholm er højkvalitetsområder. Sverige er ikke et højkvalitetsområde, da Sverige i opgørelsen fra 1991 havde en delmængde af særdeles svage læsere.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Danmarks Pædagogiske Institut har forplumret læsedebatten og opfattelsen af de øvrige nordiske lande ved at benytte en helt misvisende kategorisering i konklusion på 'Den grimme ælling og svanerne?'. Det er særdeles velgørende, at Folkeskolen skelner mellem de forskellige nordiske lande og sender medarbejderne på research i et af de få højkvalitetsområder, som det danske samfund kan identificere sig med. Efter fem år med vås og sludder, der helt kammede over i agurketiden i 1996, er der brug for, at Folkeskolen varetager lærerprofessionens interesser og holder fast i, at der skal tales sandt om grundskoleforhold.

Ved at indføre begreberne højkvalitetsområde og lavkvalitetsområde er næste spørgsmål til videnskaben: Hvilke årsager er der til højkvalitet, er der flere veje til højkvalitet, og hvordan udvikler et højkvalitetsområde sig over tid? Videnskabens genstand er ved denne problemstilling Finland og Bornholm - og inden andre områder.

Tilsvarende kan der stilles spørgsmål til videnskaben angående lavkvalitetsområder. Hvilke årsager er der til lavkvalitet, er der flere veje til lavkvalitet, og hvordan udvikler lavkvalitet sig over tid? Videnskabens genstand er ved denne problemstilling i særdeleshed Danmark - med Bornholm som undtagelsen.

Kunne vi ikke få nogle artikler i Folkeskolen, hvor lærere, der har undervist både på Bornholm og i det øvrige Danmark i 70'erne og 80'erne, giver deres bud på det specielle fænomen, at Bornholm er et højkvalitetsområde i en historisk periode, hvor det øvrige Danmark indhylles i okkulte kurser og bizarre behandlingsformer? Og kunne vi ikke få nogle artikler om arbejdsmiljøet for dansklærere på Bornholm?

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte

Svar:

Folkeskolens reportage tog afsæt i Nordlæs-rapporten fra Danmarks Pædagogiske Institut.

Flere artikler om læsning følger.

Redaktionen