Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den nye udgave af Retskrivningsordbogen har mange udenlandske - især engelske - ord med som nye danske ord, for eksempel coach, fitness, password, yuppie, virtual reality. Det er ikke fordi Dansk Sprognævn (som udgiver Retskrivningsordbogen) elsker engelske ord, men fordi de danske sprogbrugere åbenbart gør det.
- 1996-udgaven har tre nyheder: (1) 3-4.000 nye ord, (2) en elektronisk version og (3) det nye komma.
- Ja, men vi fordansker meget sjældent engelske låneord.
- Det er fordi den danske flertalsform åbenbart ikke var særlig meget brugt da vi redigerede dét ord. Det er da muligt at trender efterhånden vinder frem.
- Vi kan ikke tvinge sprogbrugerne til noget. Det er ikke Dansk Sprognævn der bestemmer hvordan sproget skal udvikle sig - det er sprogbrugerne! Tænk bare på ordet tredje. Siden 1955 har det stået som den eneste korrekte stavemåde i Retskrivningsordbogen, og folk skriver alligevel tredie.
Men når nogen ringer ind og spørger, anbefaler vi den danske bøjning og forklarer at mange engelske ord faktisk godt kan bøjes på dansk, for eksempel job. Man må gerne sige job i flertal, altså flere job. Det er helt i overensstemmelse med dansk bøjning, som vi har det for eksempel i et køb/flere køb eller et håb/flere håb. Så vi giver i høj grad gode råd. Hvis vi skulle annoncere eller udbrede kendskabet til den slags gennem medierne, ville det kræve et budget på størrelse med Søværnets. Det har vi ikke. Vi beskriver dansk sådan som sprogbrugerne bruger det.
- Det er hurtigere at slå op i diskette- eller cd-rom-versionen.
- Det gælder sådan set også bogversionen. Du skal vide hvordan ordet staves, i hvert fald begyndelsen af ordet, for at kunne finde frem til det. Men i den elektroniske version kan du også slå ordene op bagfra og se hvor mange ord der for eksempel ender på -ment. Det førte faktisk til at vi nu har godkendt formen et kompliment, som unge mennesker bruger. For det viste sig at ud af 101 ord der ender på -ment, var der kun ét der stod som fælleskønsord, det var en kompliment. Alle de 100 andre var intetkøn. Så det var et vægtigt argument for at anerkende et kompliment.
- Ja, det kan man sige.
Det nye komma
- Det kan vi fordi der ikke står noget om tegnsætning i Bekendtgørelsen af 1892. Reglerne om tegnsætning kom med første gang i 1918-udgaven af Retskrivningsordbogen. Og nu har vi så indført et nyt kommasystem - ved siden af kryds og bolle-kommaet og i stedet for pausekommaet, som aldrig har fået særlig stor udbredelse.
Men jeg har spurgt ombudsmanden om lov inden. Og han bekræftede at det var et redaktionelt ansvar, ligesom retskrivningsjusteringerne. Ombudsmandsinstitutionen er i øvrigt selv gået over til det nye komma - som led i forbedringen af statslige tekster i det hele taget.
- De sidste bliver det i hvert fald ikke. Alle de store dagblade vender sig fra det nye komma med afsky og foragt. Jeg forventer at det bliver en 30-40 år lang proces.
Følger ikke med
-
- Jeg venter det værste. For lærere betragter det åbenbart som deres grundlovssikrede ret ikke at følge med i deres fag. Når jeg spørger dansklærere hvad de gør for at følge med i danskfagets udvikling, svarer de: 'Ingenting!'. Tænk hvis arkitekter og læger gjorde det samme! Men faktisk har de pligt til at kunne give eleverne den service at undervise dem i det nye komma. Det må være dem der skal være lokomotivet.
- Aviserne og erhvervslivet. For de er bange for at miste abonnenter og kunder på det. Vi er oppe imod stærke, irrationelle følelser her. Hvis det var fornuften og logikken det kom an på, ville alle gå over til det nye komma.
- Her er vi ovre i noget meget irrationelt. Samtidig forventer de fleste at alle andre følger retstavningsreglerne, men de vil gerne selv beholde deres små særheder. Det gælder Post Danmark og DSB der stryger mange forkortelsespunktummer, for eksempel efter ca. - og til gengæld sætter forkerte punktummer efter km og andre rummål, det sidste sandsynligvis fordi de ikke ved bedre.
Ingen reform
- Det var ingen reform! Dansk Sprognævn kan ikke gennemføre nogen form for sprogreform uden at spørge Folketinget. Der var kun tale om almindelige justeringer.
Hvis jeg skal sætte sagen på spidsen, skulle vi faktisk have tilladelse fra Folketinget hvis vi ikke havde foreslået de fordanskede stavemåder af remoulade og mayonnaise, for i bekendtgørelsen for Sprognævnets beføjelser står der udtrykkelig at vi skal fordanske franske låneord. Alle andre franske låneord har fordanskede stavemåder, for eksempel miljø, replik og redaktør.
Samtidig kunne vi se at danskerne havde - og har - problemer med mayonnaise.
En tv-kok kalder det 'marinæse', hørte jeg forleden!
Tjek resursen
- Mange gør det i hvert fald ikke. Danskerne er meget konservative.
-
- Ja, teksterne er glade for alt hvad der gør ordene kortere. Det spiller i hvert fald en vigtig rolle dér.
- Ja, det er det faktisk. En 'sprogfejl' betyder jo ikke andet end 'en afvigelse fra normen'. Hvis en sådan afvigelse viser sig livskraftig, vil den før eller siden blive normen. Det er sådan sproghistorie foregår. Men det kræver altså at mange danskere har brugt afvigelsen i meget lang tid. Og vel at mærke de sprogbrugere vi kalder 'øvede' og 'omhyggelige'. Det er ikke nok at fire vulgærkøbenhavnere finder på at sige et eller andet. Holberg rasede for eksempel over at folk ikke kunne finde ud af forskellen på hvo og hvem. Det hed nemlig hvo som grundled, altså hvo kommer dér?, men hvem i alle andre tilfælde, for eksempel hvem mener du? På et tidspunkt må ordbøgerne bøje sig for sprogbrugerne. Men vi skal være meget konservative, og det er vi også.
-
- Ja, vi har skønnet at det var for tidligt at lade dem udgå. Bortset fra enkelte ord.
Lægerne insisterer på at det hedder kranie og ovarie, mærkeligt nok, for de skulle jo være bedre til latin end os andre . . . Men de andre bliver helt sikkert ogsåændret. Det varer bare lidt endnu.
- Tager I nogensinde fejl i Dansk Sprognævn. Er der ordformer I har fortrudt?
- Ja, der var et ord i 1986-udgaven som viste sig at være forkert: ordet for tusch-pen. Det skrev vi hed en tusse. Men en lærer gjorde os opmærksom på at det var forkert: det hedder en tus. Så spurgte vi eksperterne på området, nemlig en masse børn og pædagoger, og de svarede at de aldrig havde hørt om ordet en tusse, de sagde en tus. Så nu har vi rettet ordbogen ind efter sprogbrugerne: en tus/ flere tusser. Det er folket der ejer sproget. Ordbogen viser bare historien.
Kirsten Rask er cand.mag. i dansk.
