Børn og kræft

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kræft. En skrækkelig sygdom, som kan være utrolig svær at tale om, og rammer sygdommen børn, er tabuet næsten endnu større.

I Danmark er der hvert år 150 børn, der får kræft, og som et initiativ til at åbne op for dialogen om børn og kræft - gerne på en uhøjtidelig, varm og humoristisk måde - har Børnecancerfonden netop udgivet en bog om emnet, skrevet af Thomas Winding.

'Alting er lavet af lys' - en lille bog om strålebehandling er en bog på bare 24 sider. Den handler om en dreng på ti år, der får kræft.

Ifølge Børnecancerfonden kan bogen bruges til selvlæsning, højtlæsning eller som læse-let bog for større børn.

Bogen sælges ikke, men kan rekvireres ved at ringe til Rigshospitalet på telefon 3545 4768 eller 3545 4934.