Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Komma-kaos truer

Hold fast ved det stadig tilladte grammatiske komma

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter gennemlæsning af Henning Hohwys artikel 'Nyt komma - nem metode' ( nummer 28/29), som omhandler en påstået nem metode til at sætte enhedskomma (nu også kaldet 'nyt komma'), vil de fleste nok betakke sig for at stifte bekendtskab med den svære metode. Den findes beskrevet i en nylig udkommet 79 sider stor publikation 'Sæt nyt komma', Dansk Sprognævns skrift nummer 25.

Det indrømmes af artiklens forfatter, at det i en del tilfælde medfører kommafejl at anvende den såkaldt nemme metode - som i øvrigt fra et pædagogisk synspunkt er problematisk, da den er baseret på brug af udenadlærte ulogiske regler, der forhindrer en egentlig forståelse af kommateringen. Har man som lærer den ambition, at undervisningen skal gøre det muligt for eleverne at sætte enhedskommaet nogenlunde korrekt, så er man nødt til at gå i gang med at læse - og forstå- de 79 sider i 'Sæt nyt komma'.

Nødvendigheden af at konstruere den beskrevne nemmere metode - som sandt at sige ikke er nem - frem for at bruge enhedskommateringsreglerne viser, at opfinderne af enhedskommaet under processen er blevet klar over, at reglerne for at sætte dette nye komma er alt for indviklede. Førnævnte artikels sidste fire linier - som er en sætning til demonstration af kommateringen - er interessante at citere her: 'De regler der fandtes i den første udgave var ret indviklede og de måtte hurtigt laves om da det viste sig at ingen forstod at bruge dem.' Det er som om, artiklens forfatter ubevidst aner det komma-kaos, man afstedkommer ved indførelsen af enhedskommaet! Imidlertid er der flere ting, der tyder på, at enhedskommaets forkæmper nummer et, Sprognævnets formand professor Erik Hansen, har forudset, at det komma-kaos og -anarki, som kan forventes at opstå, vil resultere i en glidende overgang til det af sprogprofessoren elskede pausekomma, som han ellers hævder at ville afskaffe med den nye Retskrivningsordbog. En sådan forudseenhed antydes af en passus i Sprognævnets skrift 'Sæt enhedskomma' (side 51): 'Sprogbrugere der hidtil har sat pausekommaer uden brug af sætningsanalyse . . . kan således fortsætte med at sætte kommaer som de hidtil har gjort, og resultatet vil blive en kommatering der i hovedsagen svarer til nyt komma.' Eller Erik Hansens udtalelse i radioens P1 den 30. december 1995: '. . . det nye komma er en af fortolkningerne af pausekommareglerne . . .'. Bemærkelsesværdige bemærkninger! Alt tyder på, at Dansk Sprognævns formand regner med at liste pausekommaet ind ad bagdøren, selv om den danske befolkning siden dette kommas indførelse i 1918 har sat det stolen for hoveddøren.

Det er næppe ret mange dansklærere, der ikke straks ved kontakten med enhedskommateringsreglerne - inklusive den i artiklen gennemgåede såkaldt 'nemme' version - konstaterer, at det grammatiske kommas enkle kryds og bolle-metode er langt den letteste både at undervise i og at anvende. Det grammatiske komma er oven i købet logisk, idet det opdeler teksten i sætninger, der normalt indeholder en handling (udsagnsledet) og en 'handlende' (grundledet). Denne logiske opdeling af teksten i mindre og mere overskuelige enheder letter især læsningen (det vil sige forståelsen) af vanskelige tekster - til glæde for blandt andre Danmarks 400.000 svage læsere.

I øvrigt er det sandsynligt, at en beslutning om på en skole at indføre et nyt kommasystem vil medføre et stort ressourcespild. Lærere vil naturligvis ønske i danskundervisningen at arbejde med læsebøger, som er kommateret efter det system, der undervises i. Desuden vil der af det i forvejen alt for snævre lærerkursusbudget skulle afsættes timer til undervisning af skolens lærere i det nye kommasystem.

Udsigten til komma-kaos og ressourcespild vil nok få de fleste dansklærere til at beslutte sig til fortsat at undervise i det grammatiske komma, som der heldigvis ikke er planer om at afskaffe. Det nye blandingskomma, enhedskommaet - en bastard, som aldrig burde være født - vil da afgå ved en stille død. Enhedskommaet vil således følge sin ligeså livsuduelige slægtning, pausekommaet, ind i glemselen. Befolkningen får herved mulighed for at koncentrere sig om kommatering efter blot ét system, grammatisk komma. - Og det er slet ikke så umuligt for danskerne at lære, som professor Erik Hansen af uransagelige grunde søger at give indtryk af.

John Brogård er lærer ved Brønshøj Skole.