0   151

Decentralisering løber løbsk

Både forældre og skolefolk savner lokal myndighed med skolefaglig indsigt

Decentraliseringen er i flere kommuner løbet løbsk, mener fuldmægtig i Kommunernes Landsforening (KL), Lene Sillasen.

- Nogle steder er der så lidt viden om skole i forvaltningerne, at almindelige forældre ringer ind til os i KL's sekretariat for at få svar på ganske simple spørgsmål, siger hun.

Artiklen fortsætter under banneret

I nogle kommuner har man 'gjort en dyd ud af decentraliseringen' i en grad, der har gjort skoleforvaltningen overflødig. Det administrative og ledelsesmæssige ansvar er flyttet ud på skolerne og forvaltningen nedlagt.

- Det har den omkostning, at eksempelvis skolebestyrelsesformanden ikke har en sektor på rådhuset at ringe til. Der er for eksempel kun en kommunaldirektør at henvende sig til. Der er ingen, der kan besvare specifikke spørgsmål om skolen, siger Lene Sillasen.

Udtynding

I Undervisningsministeriet er man også opmærksom på den brist i kommunikationen, som 'udtyndingen' af skoleforvaltningerne har ført med sig.

Ministeriet har således i denne uge igangsat en 'Forventningsundersøgelse - folkeskolen i søgelyset'. Baggrunden for undersøgelsen, 'der skal afdække befolkningens syn på og forventninger til folkeskolens virksomhed', er ifølge kommissoriet blandt andet:

'Gennem de seneste år er der i de enkelte kommuner i betydeligt omfang sket ændringer i den kommunale forvaltningsstruktur. Skoleforvaltninger er blevet sammenlagt med andre forvaltninger, og resultatet har i en del kommuner været en udtynding af den skolefaglige viden på forvaltningsplan.'

Ikke kun forældrene mangler en lokal myndighed med skolefaglig indsigt at tale med. Skolelederne og lærerne gør det også.

- Mange skoleledere, der sidder og river sig i håret over et eller andet halvjuridisk problem, ringer nu til os, siger Birte Kjær, undervisningskonsulent i Undervisningsministeriet.

- Mange lærere ringer også herind. De ønsker råd og vejledning på det indholdsmæssige plan. De vil diskutere faghæfterne, undervisningsmaterialer og så videre. Vi kan så blandt andet henvise til fagkonsulenten, tilføjer Birte Kjær.

- Førhen ville de have diskuteret den slags spørgsmål med forvaltningens folk, men lærerne har en oplevelse af, at rådhuset mangler indstillingen til at diskutere skole. Samtalen er lokalt gået i stå, og lærerne føler sig alene.

Klædt for lidt på

Også på det kommunalpolitiske beslutningsplan har 'udtyndingen' af skoleforvaltningerne fået uheldige konsekvenser.

- Ofte er kommunalbestyrelsesmedlemmerne ikke klædt ordentligt på, når de skal tage stilling til for eksempel besparelser. De mangler en fagligt kvalificeret analyse af skoleområdet, og tit bliver skadevirkningerne af besparelserne større end nødvendigt, påpeger flere skoleledere og tillidsrepræsentanter.

- Mange skoleledere føler sig svigtet af kommunalbestyrelsen, når de får trukket besparelser ned over hovedet uden ordentlig argumentation. Det giver blandt andet skolelederne forklaringsproblemer over for skolebestyrelsen, siger Jens Kjær, næstformand i Danmarks Skolelederforening.

- Kommunerne må sikre, at der er en faglig kompetence i forvaltningerne.

Det svinger - jævnfør decentraliseringens natur - meget fra kommune til kommune, men tendensen er klar: Skoleforvaltningerne er blevet nedlagt eller sammenlagt med dele af andre forvaltninger.

Skolemanden eller -kvinden er blevet degraderet til andet eller tredje chefniveau, oplyser Foreningen af kommunale chefer, og en generalist er ansat som forvaltningschef. Generalisten, ikke specialisten, indgår i den ledelsesgruppe, der 'klæder' politikerne på.

Af Skoledirektørforeningens 300 medlemmer var der således i 1993 138, der besmykkede sig med titlen skoledirektør. To år senere var tallet nede på 58. 36 forskellige stillingstitler figurerer på foreningens medlemsliste. Hvor mange af de 300 medlemmer, der er skolefolk, er ikke til at sige.

- Men tendensen er klar nok: I de senere år har det været på mode at ansætte generalister i forvaltningerne, siger næstformand i Skoledirektørforeningen, Knud Jensen. Det er dog hans indtryk, at kommunerne nu igen begynder at satse på specialister, eksempelvis skolefolk.

Kommunernes Landsforening har ingen løsning på de 'ulemper', som omstruktureringen af forvaltningerne har ført med sig.

- Vi har ingen standardiseret formulering, men forventer, at vores kvalitetsprojekt vedrørende skolerne vil bevidstgøre kommunalbestyrelsesmedlemmerne, siger Lene Sillasen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet