Det er ved at være slut med tælleriet for lærerne, i hvert fald når det handler om deres egen arbejdstid. Det såkaldte akkordsystem, hvor man aftaler tiden til en opgave på forhånd over en længere periode, vinder indpas på landets skoler.

Sådan tegner billedet sig, efter at 1.030 ud af landets 1.677 skoler og 84 procent af kredsene har udfyldt et spørgeskema fra Lærerforeningen om brugen af akkorder. Næsten halvdelen af kommunerne har indgået flere akkorder end i fjor, mens godt en tiendedel har lavet færre akkordaftaler end sidste skoleår.

Undersøgelsen viser ikke, hvorfor hver tiende kommune har lavet færre akkorder, men en forklaring kan være, at man har lavet flere skoleakkorder.

Akkorder er aftaler om, hvor mange timer en lærer for eksempel får til at passe skolebiblioteket. Når først akkorden er indgået, behøver læreren ikke at tælle sine timer op. Han kan bare passe sit bibliotek.

Undersøgelsen viser, at langt de fleste opgaver, hvor man ikke har aftalt en akkord, skyldes det blot, at man ikke har drøftet det. Det er mellem en og tolv kommuner, hvor man er uenige, eller hvor kommunen ikke har ønsket at indgå en aftale. Især på spørgsmålet om, hvordan man bruger ikke-disponeret tid og rådighedstimer, har kommunen ifølge undersøgelsen ikke ønsket at indgå en aftale. Men det drejer sig kun om højst 12 ud af de 232 kommuner, der er med i opgørelsen.

Baggrunden for undersøgelsen er de ændringer af arbejdstidsaftalen, som blev forhandlet, efter at lærerne første gang stemte nej til overenskomsten i 1995. De nye regler understreger, at der skal søges aftalt akkorder om de enkelte opgaver, i stedet for at læreren selv skal tælle sine timer.

En anden mulighed i den nye overenskomst er at lave lokale aftaler frem for blot at følge de centrale. Det kan for eksempel dreje sig om løbende udbetaling af overarbejdspenge eller fravigelser fra planlægningsbestemmelserne.

Både de mange akkorder og de lokale aftaler glæder formanden for hovedstyrelsens faglige udvalg, Stig Andersen:

- Vi kan i hvert fald sige, at intentionerne om at bevæge os i retning af akkorder i stedet for optælling ser ud til at være godt på vej til at blive virkelighed. Der er lavet rigtig mange akkorder på de fleste områder. Regner man det hele sammen med de aftaler, der er om, hvordan man ellers bruger Ø-timer, er det efterhånden kun omkring 15 procent af Ø-tiden, der ikke er omfattet af akkorder eller timerammer. Det betyder, at af lærernes samlede U-, F- og Ø-tid er det nu under en tyvendedel, der tælles op, siger Stig Andersen.

Men han vil ikke tages til indtægt for et synspunkt om, at nu er problemerne med arbejdstidsaftalen overstået.

- Man kan ikke bruge undersøgelsen til at sige, at nu er vi færdige med arbejdstidsaftalen. Der er stadig noget, som skal rettes op, før det alle steder foregår enkelt og smidigt, mener Stig Andersen.

Han understreger forsigtigt, at undersøgelsen kun viser, at der er lavet nogle akkorder og aftaler, og på hvilke områder det er sket. Man kan ikke direkte måle tilfredsheden.

- Men medlemsundersøgelsen fra Bysted Kommunikation viser, at medlemmerne er mere tilfredse der, hvor der er akkorder i stedet for optælling. Så man kan vel godt slutte, at akkordaftaler betyder større tilfredshed for den enkelte lærer.

- Desværre er der seks-syv kommuner, hvor samarbejdet overhovedet ikke fungerer. Vi kan se, at det kan være, hvor der mangler faglig ekspertise i forvaltningen, at det går galt. Eller også er det steder, hvor man ønsker, at alting skal være helt decentralt. De problemer skal vi selvfølgelig tage fat på.

Der er fem procent af skolerne, hvor vi kan se, at det alene er skolelederne, som har lavet planlægningen. Det burde jo være en anakronisme, at det ikke foregår i et samarbejde - sådan som det da heldigvis også gør på de øvrige skoler, siger Stig Andersen.

- Det hele ser ud til at være foregået uden den store dramatik. Tillidsrepræsentanterne har til DLF's undersøgelse skullet svare på, hvordan de vurderer samarbejdet med skolelederen. Mere end halvdelen har svaret 'meget godt', 40 procent takserer det til 'godt', mens kun godt seks procent vender tommelfingeren nedad med et 'mindre godt' eller et 'dårligt'.

Samarbejdsudvalg 67,9 procent

Pædagogisk råd 77,6 procent

Skolebestyrelse 80,3 procent

Tillidsrepræsentant 91,7 procent

Sikkerhedsrepræsentant 83,3 procent

Udvalgsarbejde 51,5 procent

Skolebibliotek 88,8 procent

Skolevejledning 72,1 procent

Edb-vejledning 78,4 procent

Skolepatrulje/færdsel 73,6 procent

Teamsamarbejde 32,6 procent

Skole/hjem-samarbejde 75,3 procent

Tilsynsopgaver 80,5 procent

Skemalægning 53,2 procent