Et af de største læseprojekter, der har set dagens lys i nyere pædagogisk tid, er blevet til i et samarbejde mellem skolevæsenet i Århus og den lokale afdeling af Danmarks Lærerhøjskole. I år skal 350 lærere deltage i kurser og konferencer.

Det betyder, at to tredjedele af kommunens skoler og næsten 7.000 børn bliver involveret. Projektet varer i tre år, og i løbet af den tid bliver endnu flere lærere og børn involveret.

- De 30 andre kommuner, der er tilknyttet vores afdeling, er alle i gang med forskellige projekter, men dette er det mest omfattende og systematiske, siger Dorrit Christensen, afdelingsinspektør på Lærerhøjskolen i Århus.

Systematikken ses blandt andet i, at grundmaterialet for projektet er blevet udgivet i bogform på Kroghs Forlag.

Forfatteren er lektor Erik Håkonsson, Danmarks Lærerhøjskole (DLH), der også er leder af projektet, og bogen, der hedder 'Indgangen til læsning', har som hovedsynspunkt, at børn er ganske kompetente, når de begynder i skolen, fordi de i deres livsforløb før skolen opdager og forholder sig til tekster i omverdenen og på deres egen måde opnår forståelse af teksternes indhold og betydning. Læsning er børnenes meddigtning, og det er en katastrofe, når denne drivkraft lades ude af betragtning i forståelse af læsning og læsetilegnelse.

- Børns udvikling skal tages med på en positiv måde i læseindlæringen, siger Erik Håkonsson.

- Det betyder, at vi gennem projektet vil bryde de grænser ned, der er mellem forskole, skole og børnehave. Det er ikke meningen, at børnehaveklasselederne skal undervise i læsning, men de kan bevidst stimulere barnets læseudvikling og dermed spille en vigtig rolle for den senere undervisning.

Udover det lægger læseprojektet sig ikke fast på en bestemt forståelse eller metode for læsning.

- Vi vil gerne klarlægge de forskellige teoriers betydning i praksis og gøre uenigheden mellem dem forståelig, så lærerne selv kan vælge metode, siger Erik Håkonsson.

Samarbejde vejen frem

Der har tidligere været gjort forsøg med samordnet indskoling i Århus Kommune og mange andre kommuner, men forsøgene er gået i sig selv igen. Derfor må der pustes nyt liv i samarbejdet, mener fire, der har meldt sig som kursusdeltagere.

- Det er utrolig vigtigt at få bedre kontakt mellem os og lærerne i 1. og 2. klasse. Som det er i dag, falder det store arbejde, som vi gør i børnehaveklasserne, til jorden, fordi man begynder helt forfra, når børnene kommer i 1. klasse, siger Annette Faaborg, der er leder af en børnehaveklasse på Viby Skole.

Annette Kielberg er leder af en børnehaveklasse på Vejlby Skole.

- Jeg deltager i projektet, fordi det lægger op til et tættere samarbejde. Hidtil har mange lærere været uinteresserede i det, der foregår i børnehaveklassen, mens andre gerne har villet følge med. Vi skal ikke lære børnene at læse, men vi skal forebygge, at de lukker i over for læsning, og det gør vi bedst gennem samarbejde, siger hun.

- Det er et problem, at mange lærere har haft for travlt med at sige: Vi har kompetencen. Vent med at undervise i læsning. Den holdning må vi have ændret, siger Hanne Møller, lærer i 2. klasse på Hasselager Skole.

- Den samordnede indskoling i Århus gik fløjten, fordi byrådet skar den væk. I fremtiden bør skolerne have en profil, når det gælder samarbejde, så det ikke er op til hver enkelt at finde ud af, hvordan tingene skal gøres, siger Bente Huniche, lærer i 2. klasse på Vorrevangskolen.

Struktur og støtte

Mulighederne for at få struktur på læseindlæringen er også et positivt element ved projektet.

- Meget af det er i forvejen noget, vi gør, men det bliver rart at få formaliseret ens viden og få struktur på indsatsen, siger Annette Kielberg. Og Annette Faaborg tilføjer, at hun vil bruge kurset til at samle tingene op og lære at planlægge bedre.

- Jeg vil gerne benytte den videofilm, der bliver produceret på kurset, over for forældrene, siger Bente Huniche. Tidligere har jeg skrevet til forældrene og fortalt om læsning på møder. En videofilm vil give bedre gennemslagskraft.

Hanne Møller:

- Forældrene skal inddrages mere i læseindlæringen. Vi må indprente, at noget af det vigtigste er, at de læser med deres børn hjemme.

Produktionen af et videobånd til brug på forældremøder er en vigtig del af projektet.

Optagelserne skal vise, hvordan læseundervisningen kan finde sted efter forskellige principper, og anskueliggøre, hvordan forældrene kan støtte læsetilegnelsen.

I forbindelse med projektet bliver alle børn i de involverede klasser testet, så man kan registrere resultaterne af de mange tiltag.

Dertil kommer, at kommunens Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR) rådgiver daginstitutioner om, hvordan de kan indgå i læseudviklingen. En arbejdsgruppe bestående af projektdeltagere udarbejder en model for samarbejde mellem lærere og skolebibliotekarer, og skolerne får tilbud om generel konsulentbistand.

Jan Kaare er freelancejournalist