En kæde sprang af

Styrelsesregler og arbejdstidsregler. Management og gammeldags tænkning harmonerer dårligt, mener forsker

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med styrelsesreformen i 1990 sagde politikerne: Vi giver mere ledelsesmæssig frihed og selvstyre til skolerne, så bliver de nok bedre.

Et par år efter pakkede man så skolerne ind i nogle nye bureaukratiske arbejdstidsregler, der er i direkte modstrid med styringsfilosofien i 1990-reformen.

Det giver hovedpinen, mener lektor Peter Munk Christiansen, Århus Universitet. En modsætning, der har fået den skolepolitiske kæde til at ryge af.

- Først afbureaukratiserer man ved at slække på den hierarkiske styring fra stat til kommune og fra kommune til skole, og så strammer man efterfølgende den bureaukratiske styring af arbejdstiden. Man genbureaukratiserer så at sige. Det hænger ikke sammen. Det skal give problemer, siger Peter Munk Christiansen.

- Hvis de politikere, der fremmede de nye arbejdstidsregler, Kommunernes Landsforening (KL) og i et vist omfang Undervisningsministeriet, havde haft deres sunde fornuft i behold, burde de kunne have set, at arbejdstidsreglerne var en gammeldags tænkning, der gik decideret modsat de nye styrelsesregler, som bygger påNew Public Management.

Som en steppebrand

New Public Management (NPM) er en styringsfilosofi, der er et 'uklart konglemorat af lidt ideologi, lidt analyse og lidt management'.

Filosofien gik fra omkring 1980 som en steppebrand gennem statsapparaterne i samtlige OECD-lande, uanset hvilken partifarve regeringsledelsen havde i de forskellige lande.

Målet var at gøre den offentlige styring mere gennemskuelig og effektiv gennem decentralisering, gerne helt ned til eksempelvis den enkelte skole.

Manøvren skulle medvirke til at øge den såkaldte 'velfærdsgevinst'. Eller med andre ord: Borgerne skulle få bedre og/eller billigere offentlige serviceydelser ud af skattekronerne.

- Kernen i NPM er en opfattelse af, at den traditionelle hierarkiske styring af offentlige institutioner har spillet fallit. Den giver for meget bureaukrati, for stive organisationer og for lidt tilpasningsdygtighed, siger Peter Munk Christiansen.

- Ideologien er at lave en konstruktion, der minder om private virksomheder. Institutionslederen skal således have større ledelsesmæssig og økonomisk frihed og selvstændighed i forhold til stat og kommune. Og institutionerne, eksempelvis skolerne, skal - rigtig eller simuleret - konkurrere indbyrdes.

Større frihed til ledere

Tankegangen slog i Danmark mere eller mindre igennem i hele den offentlige sektor. Bertel Haarder, der fik indført nye styrelsesregler for såvel folkeskolerne som gymnasierne, erhvervskolerne og universiteterne, var med fremme i første geled.

- Folkeskolen levede efter Bertel Haarders mening kun i begrænset omfang op til kravene fra New Public Management-tænkningen. Den var for lærerdomineret, brugerne stod for svagt, og der var for lidt ledelse i skolerne, siger Peter Munk Christiansen.

- Så Haarder fik gennemført styrelseslovsreformen, der giver større ledelsesmæssig frihed til skolelederen og reducerer medarbejdernes indflydelse gennem nedlæggelsen af lærerrådet. Brugerne får så til gengæld større indflydelse gennem skolebestyrelserne.

Styrelsesreformen er på den vis et led i den såkaldte 'anden decentraliseringsbølge', hvor kompetencer søges udlagt fra rådhusene til de enkelte kommunale institutioner.

Den 'første decentraliseringsbølge', der satte af med kommunalreformen i 1970, handlede om at udlægge kompetencer fra staten til kommunerne.

NPM, den grundlæggende inspirator for den 'anden decentraliseringsbølge', prøver med andre ord at tænke nyt ved at 'låne' fra de markedsøkonomiske teorier, som den 'oversætter' til den offentlige sektor.

- NPM hævder, at der er for meget udbudsstyring og for lidt efterspørgselsstyring i den offentlige sektor, og det vil den ændre på. Hvad angår folkeskolen, vil en tolkning være, at det er for meget lærernes skole og for lidt folkets skole. Lærerne står for stærkt.

Peter Munk Christiansen, der i øvrigt forholder sig skeptisk til dele af NPM-ideerne, ser styrelsesreformen som et skridt i den rigtige retning.

- Reformen afbureaukratiserer i princippet kommunalbestyrelsens hierarkiske styring, der er kendetegnet af et særdeles detaljeret, kontobaseret bevillingssystem. Rammestyringen åbner for en stærkere ledelse, mere fleksibilitet og mere brugerindflydelse, siger Peter Munk Christiansen.

- Det kan kun være et fremskridt, selv om man selvfølgelig skal vare sig for at tro på alt for mange og hurtige effekter af den slags reformer.

To skridt tilbage

Men så kom arbejdstidsreglerne. Det var to skridt tilbage.

- Hvor mål- og rammestyring reducerer den hierarkiske styring, så genindfører man bag om, med de nye arbejdstidsregler, meget stærke elementer af en hierarkisk styreform, der engang virkede over for industriarbejdere, men som nu er milevidt fra NPM-filosofien, siger Peter Munk Christiansen.

- Det er forunderligt. KL-folkene kunne have sagt sig selv, at de med et minutiøst timeoptællingssystem ville trække tænderne ud på såvel NPM-ideen som på personalets engagement og arbejdsindsats, alt det, der gør god serviceproduktion til god serviceproduktion. Det var en gave til den del af lærerne, der er præget af fagforeningsideologien.

En gave til fagforeningsideologien?

- Det er en gave til fagforeningsbevidstheden. En gave til dem, der synes, det er godt at få det hele pakket ind i regler. Så kan vi forhandle normer for ditten og datten, og når man har brugt sin Ø-tid, så må man ikke længere gå til afslutningsfest med sin 9. klasse og så videre.

- Det er en gave til fagforeningsbevidstheden, når det er værst, det vil sige, når den tænker som den grummeste bureaukrat, nemlig at vi skal have regler for alting og styr på alting.

- Man kan sige, at lærerforeningen har brugt og misbrugt arbejdstidsaftalen til at erstatte det frie, initiativrige lærerarbejde med et arbejd efter reglerne-system.

Udvikling bremses

Peter Munk Christiansen er ingen tilhænger af den gamle tjenestetidsaftale. Han er enig med det udvalg under Indenrigsministeriet, der i 1988 kritiserede tjenestetidsaftalen for at være en hindring for en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse, for kommunernes styring af ressourceforbruget, for uigennemskuelighed og endelig for at hindre udviklingen af nye undervisningsformer.

- Arbejdstidsaftalen blev indgået med lærerne som en udløber af udvalgets kritik, men man tog noget dårligt og erstattede det med noget, der er værre, siger Peter Munk Christiansen.

- Det er vel knap nok blevet mere tydeligt for arbejdsgiverne, hvad de får for pengene, og dertil kommer, at optællingssystemet strider mod såvel NPM-ideen som mod skolekulturen.

- Desuden er den nye aftale dyrere for arbejdsgiverne end den gamle. Lærerforeningen har i det stykke været dygtig, siger Peter Munk Christiansen.

Powered by Labrador CMS