Debat

Specialist uden jordforbindelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flemming Ibsen bliver i sidste nummer af Folkeskolen præsenteret som specialist i arbejdsmarkedsforhold. Lad os slå fast med det samme og med syvtommersøm, at Flemming Ibsen i hvert fald ikke er specialist i skoleforhold. Det afslører hans idealiserede billede af mulighederne for at anvende de nye decentrale lønformer, herunder resultatløn i folkeskolen.

Vi har før oplevet, hvor megen skade det kan forvolde, når eksperterne presser et system ned over folkeskolen uden at tage hensyn til skolens kultur. Ikke mindst sporene fra arbejdstidsaftalen skræmmer.

Nok så overraskende er det imidlertid, at Flemming Ibsen øjensynligt mangler totalt kendskab til virkeligheden i det kommunalpolitiske liv. Har specialisten virkelig aldrig hørt om, hvordan langt hovedparten af kommunerne har administreret de decentrale midler indtil nu? Har han aldrig hørt formanden for Kommunernes Landsforenings (KL) lønudvalg, Søren Andersen, fortælle om intentionerne med de nye lønformer eller hørt KL's teknikere sige, at det er vigtigt, at skolelederen får mulighed for at give den enkelte lærer et klap på skulderen. Ser man bort fra realiteternes verden, er det muligt, at man kan fremmane et glansbillede, som det Flemming Ibsen forsøger at tegne.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Flemming Ibsen hævder endvidere, at lærerne vil sakke bagud lønmæssigt, hvis vi ikke hopper på den decentrale løn. I KL's seneste lønpjece bliver det imidlertid endnu en gang slået fast, at man kan forestille sig forskellige modeller.

Der er stigende forståelse for, at systemet ikke egner sig hos politiet (og lærerne). Ingen forestiller sig vel, at politiet skal sakke agterud lønmæssigt, fordi det decentrale lønsystem er uegnet på dette område? Den del af overenskomstresultatet, som andre organisationer vælger at afsætte til decentrale forhandlinger, kan naturligvis bruges til andre formål for eksempelvis politiet, lærerne og andre, der ikke ønsker dette system. Midlerne kan overføres til forhandlinger under de specielle krav. Hvorfor skulle de ikke kunne det?

Arbejdsgiverne har ved flere lejligheder sagt, at et nyt system ikke vil kunne fungere, hvis det ikke er bredt accepteret blandt dem, der skal være omfattet af systemet. Hvorfor skulle de så komme og trække et sådan system ned over hovedet på lærerne, når vi ikke ønsker det?

Flemming Ibsen har i mange år set det store lys i den decentrale løn. En realistisk vurdering af systemet forudsætter imidlertid, at han snart fjerner skyklapperne og inddrager erfaringerne fra de nuværende decentrale lønelementer i sin vurdering.

Ernst Øxner

kredsformand, Glostrup Lærerforening og medlem af DLF's hovedstyrelse