Debat

TEAM TRAVEL og Lejrskole

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Svar på Leif Knudsens klage over Team Travel i Folkeskolen nummer 35.

En ting er rigtig, den omtalte tur til Budapest blev annulleret grundet manglende tilslutning. Som det fremgår af programmet, er der tale om en busrejse, hvortil flere klasser tilmelder sig.

På rejsemålet er der indarbejdet et lejrskoleprogram.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

De lave priser forudser, at to klasser rejser sammen.

For at kunne indfri de fleste klassers forventninger har vi sat vor ret til aflysning grundet manglende tilslutning så lavt som 25 betalende. I forbindelse med Leif Knudsens tur er man efter sommerferien nede på 14 elever.

Selvom der har været interesse fra anden side, beslutter vor transportafdeling skriftligt den 8. august at informere Leif Knudsen, at turen den 7. september desværre må tages ned. Samtidig giver vi tre alternative løsninger:

1) Afrejse den 21. september fra Fredericia til Budapest.

2) Afrejse den 14. september fra København til Budapest, hvor vi selvfølgelig ville være behjælpelige med at få fribefordring igennem.

3) Valg mellem Prag eller Krakow.

Budapest-alternativerne til uændret pris kroner 1.398. Prag eller Krakow til henholdsvis kroner 1.098 eller 1.298 inklusive program.

Team Travel har siden sin grundlæggelse i 1966 været sig sit ansvar bevidst såvel over for elever som over for lærere og forældre. Selvfølgelig beklager vi, at der ikke har været fornøden interesse for afgang den 7. september, og endnu mere, at Leif Knudsen ikke ville eller kunne anvende et af de alternative tilbud, hvilket medførte omgående tilbagebetaling af alle indbetalte beløb.

Et par bibemærkninger fra Leif Knudsens side kunne vi godt have undværet:

Lejrskoleprogrammet 1996 er i sort/hvid og ikke farvestrålende. 1997-programmet er på talrige opfordringer i farver.

Hr. Strunge fra Aros Rejser kan ved vor telefoniske henvendelse ikke vedkende sig den af Leif Knudsen postulerede udtalelse.

Hr. Leif Knudsens afsluttende 'morale' finder vi odiøs.

De mere end 850 klasser, der skal af sted med Team Travel i efteråret og til vinter, kan være ganske trygge.

Christian Høyer

administrerende direktør, Team Travel