Medlemsundersøgelsen var opløftende læsning.

Opløftende for en forening, der har efterlyst, hvad medlemmerne 'egentlig' mener.

Nu kan der ikke mere herske uenighed om, at vi lærere i folkeskolen ikke vil have decentral løn, og at vi ønsker en arbejdstidsaftale, der er baseret på den fornødne tillid. Undersøgelsen viser også, at de bølger af forandringer, der siden 1990 er skyllet hen over skolerne, har udmattet den pædagogiske debat på mange lærerværelser.

Det er uden tvivl en umulig ambition for DLF at tvinge en sådan debat frem - alene ved at overdænge skolerne med pædagogiske manifester, der anviser den rette vej til 'nødvendige' udviklinger.

En skole i trivsel skal baseres på ordentlige arbejdsvilkår. Altså vejen går over en fornuftig overenskomst.

Derfor har Kommunernes Landsforenings ambitiøse kvalitetsprojekt heller ikke mange chancer. Koncentratet af budskabet lyder, at skolerne skal blive bedre til at prioritere ressourcerne. Det, kombineret med angrebet på F-faktoren, taler sit eget sprog.

Undervisningsministeren vil have national evaluering af skolen. Såfremt hans baggrund er betænkelighed ved det kommunale selvstyre, kunne det være interessant. Men vores fantasier rækker videre, godt fodret af tidsånden!

Alle har behov for at signalere, at de vil skolens bedste - men hvem gør egentlig noget ved det?

Derfor er de kommunale budgetter sammen med Overenskomst 97 en passende anledning for arbejdsgiverne til at demonstrere, at de mener det alvorligt, når de påberåber sig interesse for og udvikling af folkeskolen.

Lige nu er troværdigheden i fare, hvad angår de kommunale budgetplaner for 1997. En sand masseopvisning af nedskæringer. Og i foreningen glemmer vi ikke, at medlemsundersøgelsen markant fortæller, at DLF's svar på arbejdsgivernes forsømmelser skal være en stærk fagforening.

Noget tyder på, at vi ikke længere vil være til grin.

Lotte Lange

kredsformand, Greve Lærerforening

og medlem af DLF's hovedstyrelse