Niels Christian Sauer undrer sig i Folkeskolen nummer 34 over den manglende debat om samordnet indskoling.

Det historiske forløb er, at rapporten 'Den grimme ælling og svanerne?' indeholdt to konklusioner, hvoraf den ene var et historisk falsum, og den anden var direkte vildledende i forhold til de indsamlede data.

En vurdering af rapporten ud fra videnskabelige kriterier viste, at metoder fra de empiriske videnskaber ikke blev taget i anvendelse, og at metoder fra den kilde-kritiske historieskrivning heller ikke blev taget i anvendelse. Det eneste lødige i rapporten var de statistiske data, der blev bragt som bilag, og litteraturhenvisningerne til de engelsksprogede rapporter.

Ved at benytte videnskabelige metoder på de foreliggende data var det muligt at tidsbestemme læsekatastrofen til senfirserne. Det var yderligere muligt at fastslå, at de elever, der var indskolet i begyndelsen af 80'erne, klarede sig ganske rimeligt. Disse fakta gav anledning til to arbejdshypoteser.

Den ene hypotese siger, at danske elever i 3. klasse ganske vist er svagt udviklede (set i international målestok), men at der fra 3. klasse til 8. klasse sker en eksplosiv udvikling. Ved at nære tiltro til sandheden af denne hypotese er der blot ét at gøre: folde armene over kors, læne sig tilbage og tro på, at katastroferamte børn har en ganske særlig strålende løbebane i udsigt.

Den anden hypotese giver anledning til at se påændringerne i den basale danskundervisning fra begyndelsen af 80'erne til senfirserne. Forskellen er den samordnede indskoling, der netop var aggressiv over for professionel undervisning i 1. og 2. klasse i faget dansk. Hypotesen siger, at den samordnede indskoling må inddrages i rækken af årsagsforklaringer på læsekatastrofen.

I løbet af august 1994 fandt jeg ud af, at 'den grimme ælling' var en and, grebet ud af den blå luft. Denne opdagelse blev offentliggjort 17. oktober samme år, både i 'Bornholmeren' og i 'Tidens skole', der var tidsskriftet for lærere ansat på de private skoler. Bornholmeren gik ugen efter nedenom og hjem, men offentliggørelsen kunne bruges til at få en kronik om emnet offentliggjort i Det Fri Aktuelt, der notorisk læses af kommunale politikere i samtlige kommuner.

Den videnskabelige diskussion kom det følgende år i Bornholms Tidende mellem viceinspektør Kjeld Johansen, Ph.D., og undertegnede.

Jeg skal være den første til at beklage, at videnskabelige diskussioner om grundskoleforhold, herunder den samordnede indskoling, ikke automatisk bliver optaget i Folkeskolen. Men det forhold kan da ændres. Derimod undrer det mig ikke, at den seriøse og lødige diskussion om grundskoleforhold først bliver optaget i de bornholmske medier. Det kulturelle klima på Bornholm er i særklasse.

Den samordnede indskoling har været i mediedebattens skudlinie, lige siden jagten på den grimme and gik ind.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte