Med dyb sorg modtog vi den 11. august meddelelsen om Henning Kristiansens død.

Henning Kristiansen har været ansat på Rønnevangsskolen, siden han som ung lærer blev dimitteret fra Københavns Dag- og Aftenseminarium i 1981. Henning Kristiansen blev fra starten værdsat af sine kolleger og vellidt af sine elever. Han var et menneske, vi holdt af. Henning Kristiansen var en dygtig og engageret lærer, som ydede et solidt og sobert stykke arbejde. Hans lærergerning har været kendetegnet af stor faglig dygtighed og menneskelig indsigt.

Henning Kristiansen var interesseret i børnenes tarv og var aldrig bange for at yde dem en ekstra hjælpende hånd, og han forstod at rose sine elever og give dem selvtillid, også uden for skolens rammer viste han sin store interesse for børns ve og vel. Han har således været værge for adskillige unge mennesker. Henning Kristiansen var levende interesseret i det samfund og den verden, der omgav ham, og han var altid parat til at vise sit engagement, og han deltog gerne i en sober diskussion, hvor han viste respekt for andres synspunkter. Også i selskabeligt lag var han værdsat af kolleger og venner. Henning satte stor pris på den underfundige humor, som han selv var mester i, og som skabte en atmosfære, der ofte løftede selskabet op over hverdagens problemer. Han satte stor pris på en god stemning på lærerværelset og varme og loyale relationer kollegerne imellem, hvilket han altid selv bidrog til, og han var altid hjælpsom over for andre.

For nogle år siden blev Henning Kristiansen ramt af en personlig tragedie, som prægede resten af hans tilværelse og formentlig forårsagede et svigtende helbred, hvilket til sidst gjorde det nødvendigt for ham at søge førtidspension. Han fandt stor støtte i sin hustru Helle og i sin søn Anders, til hvem vore tanker går i denne svære tid.

Henning Kristiansen var et sjældent godt menneske, som vi vil savne.

Ære være dit minde.

Fra os alle på Rønnevangsskolen