En fredelig revolution er lige så stille ved at sprede sig i den svenske førskolepædagogik.

Efter at personalet påÖjaby daghem ved Växjö nu igennem ti år i forholdsvis ubemærkethed har arbejdet med at integrere læsning og skrivning i de daglige aktiviteter helt fra toårsalderen, er interessen i Sverige for deres pædagogik pludselig vokset eksplosivt. En fjernsynsudsendelse satte bølgen i gang. Og en video fra Öjaby daghem, som også mange i Danmark har set, er blevet omredigeret og går nu som varmt brød. Pædagoger, lærere, skoleinspektører og forskere kommer i stort tal på studiebesøg til Öjaby, og personalet rejser rundt og holder forelæsninger for forsamlinger med hundredevis af interesserede tilhørere.

Er det virkelig muligt at kombinere læsning med leg fra toårsalderen, uden at det går ud over dannelsesidealet, den alsidige og optimale personlighedsudvikling? Vil en kognitiv dominans ikke gå ud over den sociale kompetence? (En problemstilling, der bliver belyst i Stig Broströms nye bog Skolestart i USA og Danmark, Kroghs Forlag A/S, 1996).

Det er professor Ragnhild Söderbergh ved Lunds Universitet og hendes forskning, der har inspireret Öjaby daghems leder, Assar Thorsjö, og det øvrige personale.

Og Assar Thorsjö siger, at tidlig læseleg ikke indsnævrer personlighedsudviklingen, men tværtimod udvider den ved at give barnet et redskab mere til erkendelse og kommunikation. Men pædagogerne må for alt i verden ikke falde ind i den traditionelle lærerrolle og benytte formel undervisning med énvejskommunikation og systematisk træning i læseteknisk bestemte sprogområder.

Fællesskab og individualitet

Egne iagttagelser påÖjaby daghem bekræfter helt dette. Hvis skriften bruges bevidst til at fremme det enkelte barns følelse af at tilhøre et fællesskab og samtidig være et unikt individ med sin egen betydning, kan den bidrage betydeligt til barnets sociale, emotionelle og kognitive udvikling: Når fars og mors og storebrors og lillesøsters navne er hængt op ved ens knageplads sammen med deres fotos, bliver grænsen mellem hjem og institution brudt ned. Og det giver tryghed at se og høre deres navne under læselegen med ordlapper ved samlingen. Et spil med kammeraternes og personalets navne og fotos er populært hos de mindste (11/2 -3 år): Vi er alle lige vigtige for fællesskabet. (Det er derimod lidt trivielt for de større børn, som for længst har lært at læse alle navnene).

Også barnets individuelle behov kan tilgodeses og fremmes med det skrevne sprog. Barnet bestemmer selv, hvilke ord det får skrevet på sine læselapper. Derved bliver æsken med ordkort et helt personligt erindringsskrin for det enkelte barn med ordkortene som synlige og konkrete udtryk for vigtige begivenheder og begreber i dets liv. Kortene kan tale, og de kan få de voksne til at tale: Pigen skal blot finde ordkortet med kræfter frem og vise det til Karin. Så begynder Karin en hyggelig samtale, hvor hun og pigen i fællesskab genoplever begivenhederne i hjemmet: Ja, kan du huske dengang, din far havde fanget alle de krebs og sat dem i badekarret. Og så løb de ud på gulvet, og så . . .

Den voksne bruger de ord og sætninger, som pigen lige nu og her har brug for at høre, men ikke selv kunne finde. Værdifuld sproglig stimulering sat i gang af barnet. På den måde bliver ordkortet en individuel, sproglig og emotionel katalysator for barnet.

Dialogpædagogik

Assar Thorsjö karakteriserer den pædagogiske praksis påÖjaby daghem med et enkelt begreb, dialogpædagogik. Det er den voksnes opgave at lytte til det enkelte barnet og finde ud af, hvordan det tænker. For kun derigennem kan man hjælpe det videre. En praktisk forudsætning er naturligvis personalenormeringen. Men mindst lige så vigtig er de voksnes holdning til barnet: De signaler, som de bevidst eller ubevidst sender til barnet. Barnets selvtillid må for alt i verden ikke ødelægges. Barnet tænker altid rigtigt, er et af principperne i Öjaby-pædagogikken (og hos Ragnhild Söderbergh). Hvis man fortæller et barn, at det gør noget forkert, risikerer man, at det mister selvtilliden på det pågældende område.

I et par tilfælde er det sket, at børn, som kunne læse, da de forlod Öjaby daghem, fik at vide i skolen, at de ikke kunne læse. Hvordan kan det forklares? Assar Thorsjö er ikke i tvivl. Når deres første møde med skolen var en læsetest, hvor bogstaver og ord, som de læste rigtigt, blev streget ud, har de slet ikke kunnet forene disse signaler med deres tidligere erfaringer med læsning og voksne. I 1. klasse skulle de læse korte enkeltord langsomt, lyd for lyd, helt anderledes, end de var vant til at læse. Hertil kommer, at læseindlæring i skolen generelt er omgivet af et voldsomt spændingsfelt: Læse er ikke noget, man bare gør. Det er noget, der er svært, som man skal arbejde hårdt for at lære, og som de voksne skal kontrollere. Lige akkurat det modsatte af synet på læsning i Öjaby daghem. Resultatet er blevet tvivl, skyld og blokering hos de pågældende børn, siger Assar Thorsjö. Børn påtager sig lynhurtigt skylden.

Der er nu ved at blive opbygget et tæt og positivt samarbejde mellem skolen og børnehaven (daghem) i Öjaby. Børnene får deres egen æske med ordkort med i skolen, så de kan vise, hvor langt de er med læsning og med analyse og syntese af ord, orddele og bogstaver.

I øvrigt fortæller skolepsykologen, at kommunale læsetest i 3. og 4. klasse siden har vist sig at være i Öjabybørnenes favør.

Hele stemningen påÖjaby daghem er utrolig harmonisk og afslappet og lever på ingen måde op til negative forhåndsforventninger om præstationsræs og skolelignende forhold. Prestige og ambitioner på børnenes vegne er bandlyste begreber. Det vigtigste for de voksne er børnenes almene trivsel, selvtillid og læseglæde. Jeg har hørt danske lærere tale med hovedrysten om formel undervisning, efter at de har set videoen fra Öjaby. Det er aldeles misforstået. At de voksne skriver ord med konventionel skrift på lapper for børn helt ned til 11/2 -2 år er ikke i sig selv ensbetydende med formel undervisning. Det er den samlede måde, læsning og skrivning indgår i pædagogikken på, der afgør, om der er tale om funktionel brug af skriften med voksenhjælp eller om en mere formel undervisning i skriftsystemet.

Öjaby daghem, Stig Klockares väg 4, S-352 50 Växjö. Telefon (0046) 470 69610.

Kjeld Kjertmann er ph.d.-stipendiat ved Institut for Humanistiske Fag på Danmarks Lærerhøjskole.

Et spil med alle børnenes og de voksnes navne og billeder er meget populært blandt de mindste. Her spiller Josefine på halvandet år med en voksen.

Alle dem kan jeg læse - Idas læselapper.