Og så kan Danmarks Lærerforening selvfølgelig sætte sig over i en krog og sige, at man holder fanen højt og kæmper ideologisk, siger Flemming Ibsen.

Flere kroner i lærernes lønningspose, og nej til decentral løndannelse. Sådan lyder et af de centrale budskaber fra hovedstyrelsen i det oplæg til diskussion af overenskomstkravene, som DLF for nylig sendte ud til medlemmerne.

Det kan imidlertid slet ikke lade sig gøre, siger lektor ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, der er specialist i offentlige arbejdsmarkedsforhold. De to krav udelukker hinanden. Den eneste vej til lønforbedring går i dag gennem netop decentrale lønpuljer, hævder han.

- Danmarks Lærerforenings overordnede lønstrategi går på reallønsforbedringer samt en relativ lønforbedring. Hvilket vil sige, at lærerne skal have mere end andre offentlige grupper. Samtidig er det et mål at undgå decentral løndannelse, siger Flemming Ibsen.

- Men disse mål er ikke forenelige, de udelukker hinanden indbyrdes. Stategien er inkonsistent og ulogisk. Resultatet af en afvisning af decentral løn bliver det modsatte, nemlig en relativ løntilbagegang.

Lærerforeningen burde derfor ifølge Flemming Ibsen melde klart ud, at foreningen accepterer en relativ lønnedgang, fordi den ideologisk og politisk har en holdning om kun at ville indgå centrale aftaler.

- Medmindre man da kan sandsynliggøre, at man kan forbedre sin relative lønposition i forhold til andre grupper gennem de generelle KTO-forlig. Men det kan man ikke. Spørg bare Dansk Sygeplejeråd, tilføjer Flemming Ibsen.

Skyde sig i foden

- Den eneste måde, man kan skævdele på, er faktisk gennem decentrale puljer, som netop er tværgående og ikke organisationsopdelte.

Flemming Ibsen mener med andre ord, at lønslaget skal udkæmpes ude i kommunerne. Her kan forhandlerne over for arbejdsgiverne argumentere med, at særlige problemer som eksempelvis to-sprogede elever eller kvalitetsforbedringer i form af pædagogiske eksperimenter, teamarbejde, efteruddannelse og så videre, bør udløse særlige løntillæg. Krav, som arbejdsgiverne rent teknisk kan imødekomme.

- I kommunerne har du muligheden for inden for aftalesystemets rammer at forbedre din løn relativt. At afvise den mulighed er at skyde sig selv i foden, siger Flemming Ibsen.

Medlemmerne er imod decentral løn?

- Ja, og det ville derfor være politisk selvmord for et hovedstyrelsesmedlem at gå ind for decentral løn. Modstanden er ideologisk og meget følelsesladet, men den bygger på en misforståelse.

- Man har en forestilling om, at decentral løn er ensbetydende med en individualisering af løndannelsen - at det fører til konkurrence indbyrdes mellem lærerne. At der er tale om differentierede, individuelle tillæg til den enkelte lærer.

- Men sådan er det ikke. Resultatløn er et kollektivt, solidarisk lønsystem, hvor en gruppe af ansatte på en arbejdsplads laver en aftale med ledelsen om at skabe nogle bestemte resultater. Når målene er nået, deler medarbejderne solidarisk gevinsten i form af lige store løntillæg.

Flemming Ibsen kalder resultatløn for 'en samarbejdsøvelse mellem ledelse og grupper af ansatte' om at løse bestemte problemer, eksempelvis et stort frafald af elever eller integration af etniske grupper i skolens liv.

Det kan være en gruppe lærere på en skole, der får særlige tillæg, eller det kan være alle skolens lærere, eller alle kommunens lærere, alt efter hvad det er for en opgave, der skal løftes. Men aldrig en enkelt lærer.

Resultatløn er ikke 'fedterøvstillæg', understreger Flemming Ibsen. Det er en begrebsforvirring, som har sneget sig ind i debatten.

Har Danmarks Lærerforening tabt den ideologiske kamp mod decentral løn?

- Ja, af to grunde. Arbejdsgiverne lægger meget vægt på decentral løn, og vil derfor holde fast i den. Og andre grupper i KTO - BUPL, Dansk Sygeplejeråd og de andre sundhedsgrupper - går med på det her. De kan se, at de kan forbedre deres medlemmers lønvilkår via decentral løn på bekostning af LO-grupperne.

- Så kan Danmarks Lærerforening selvfølgelig sætte sig over i en krog og sige, vi holder fanen højt og kæmper ideologisk. Men på lang sigt vil lærerne relativt sagtne bagud, og så er det illusorisk at have en målsætning om relativ lønforbedring, siger Flemming Ibsen.