Fire eller fire et halvt

Seminarierådet kommer med todelt indstilling til undervisningsministeren om læreruddannelsens længde

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Idisse dage lander et dokument på undervisningsminister Ole Vig Jensens skrivebord, som vil byde på et vist hovedbrud.

Det handler om den reformering af læreruddannelsen, som ministeren selv satte på dagsordenen for et år siden. Afsenderen er det rådgivende organ Seminarierådet.

Men mens rådgiverne godt kunne blive enige om det hensigtsmæssige i at styrke de lærerstuderendes faglighed, pædagogiske viden og praksis-erfaringer, så kunne de ikke i slutspurten blive enige om, hvor lang uddannelsen skal være. Så indstillingen til ministeren er todelt.

Mindretallet, Kommunernes Landsforening (KL) og Københavns og Frederiksberg Kommune, anbefaler, at læreruddannelsen fortsat bliver på fire år.

Flertallet, DLF, de lærerstuderende, skolelederne, seminarielærerne, seminarierektorerne og Skole og Samfund, siger fire et halvt år.

Rådet er altså enig om strukturen i en ny læreruddannelse: Fagligheden foreslås styrket ved indførelse af tre liniefag og obligatorisk dansk. Centrale dele af de såkaldte små fag indgår i et nyt fagområde, kaldet 'almene lærerkvalifikationer'.

Den pædagogiske side af sagen varetages i fagene 'pædagogik', 'didaktik' og 'psykologi'.

Ved siden af den eksisterende praktik foreslås en ny 'praksisdel' på to-tre måneder, hvor den studerende underviser på egen hånd - dog med en vejleder i baghånden.

Dertil kommer et 'speciale', som er en ny komponent i læreruddannelsen, hvor den studerende kan fordybe sig i et selvvalgt område, som det også kendes fra andre videregående uddannelser.

Den professionelle indsigt

Arbejdsgiverne mener imidlertid, at de pædagogiske fag kan klares på langt mindre tid end flertallet i rådet.

Dybest set er det en diskussion om, hvad en dygtig lærer er. Firkantet sagt mener politikerne tilsyneladende, at en dygtig lærer er en lærer, der er dygtig til fysik, mens fagfolkene og Skole og Samfund mener, at det er én, der er dygtig til at undervise i fysik.

- Lærernes professionelle indsigt i børnenes vilkår og fremtidsmuligheder er mere vigtig end deres faglighed, siger Klaus Kaae, der repræsenterer seminarielærerne i Seminarierådet.

- At de behersker deres faglighed er en selvfølgelighed, men den ekspertise, de skal respekteres for af de stadig mere krævende - og stadig mere veluddannede - forældre, er deres evne til at undervise og omgås børn. Dét er deres professionalisme.

Formanden for DLF, Anni Herfort, er skuffet over, at KL holder fast på fire år. Hun mener, at det er imod KL's egne krav om større faglig fordybelse og udbygning af praktikken, der i sig selv sprænger den fireårige ramme.

- Arbejdsgiverne signalerer med de fire år, at de er klar til at gøre et stort indhug i de pædagogiske fag. Det er meget beklageligt. I dag, hvor børnene kommer med vidt forskellige baggrunde, er en kvalificeret psykologisk indsigt mere vigtig end nogensinde, siger Anni Herfort.

- Det er uforståeligt, at KL vægter det pædagogiske område og det afsluttende specialestudium så lavt. I dag stilles der højere krav om, at lærerne over for forældre, kolleger og - ikke mindst - arbejdsgivere, skal begrunde, hvad de gør, tilføjer Anni Herfort.

- Desuden stiller loven krav om, at lærerne arbejder tværfagligt og projektorienteret. 'Almene lærerkvalifikationer' er netop en uddannelse i sådanne metoder. Faget er sammen med 'specialet' en vigtig brik i professionaliseringen af de kommende lærere.

Frygt for lønkrav

KL ønsker ikke at kommentere Seminarierådets indstilling, men kilder siger til Folkeskolen , at man løbende vurderer personalegruppernes uddannelser, og synes, at en læreruddannelse på tre-fire år er tilstrækkelig på nuværende tidspunkt.

Man erkender, at en uddannelse på fire et halvt år ville være bedre, men frygter, at det kan betyde lønkrav fra lærerne, og efterfølgende ville de øvrige personalegrupper kræve længere uddannelser og mere i løn.

Ole Vig Jensen modtager Seminarierådets indstilling i slutningen af denne uge. Herefter går de partipolitiske drøftelser i gang.

Venstres skolepolitiske ordfører, Anders Mølgaard, erklærer, at han ikke har noget 'religiøst forhold' til, om uddannelsen er på fire eller fire et halvt år. Den socialdemokratiske skoleordfører, Hans Peter Baadsgaard, siger, at han er 'åben' over for parternes synspunkter.

Undervisningsministeren stiler efter at fremlægge lovforslaget om en ny læreruddannelse i december i år.

Powered by Labrador CMS