Debat

TEAM TRAVEL OG LEJRSKOLE

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Just arriveret fra en dejlig lejrskole på Bornholm sidste år, gik snakken i 9.A om, hvor vi skulle hen i 10. klasse. De fleste (17 styk) havde på det tidspunkt valgt at fortsætte i 10. På demokratisk vis faldt valget på Ungarn.

Som klasselærer gik jeg straks i gang med at finde et bureau, som kunne hjælpe os. Efter et par mislykkede forsøg faldt valget på Team Travel i København. De er nok kendt af de fleste via deres farvestrålende reklamer.

I telefonen talte jeg med en meget venlig medarbejder, og sammen fandt vi en afrejsedato.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Den 26. februar modtager jeg, hvad jeg forventer er de næsten endegyldige papirer. Her er afrejsedato, aftalte udflugter, pauser på turen med mere. Vi betaler depositum og forsikring. Inden sommerferien aftales med kontoret på skolen, at de betaler det resterende beløb til tiden. Det sker selvfølgelig også.

Efter sommerferien viser det sig, at tre elever går ud. Det er af naturlige årsager. Lærerplads med mere. 14 elever tilbage.

Den første dag efter ferien får 10.A et udførligt program for lejrskolen. Desuden et kompendium om Ungarn. Sidst, men ikke mindst, en kalender for hele skoleåret.

I august ringer jeg et par gange til bureauet på grund af de udmeldte elever. Sidste gang torsdag den 8. august. Jeg snakker igen med den venlige dame. Blandt andet for at få oplyst, om der tilfældigvis skulle være en gruppe af medrejsende unge piger. (Der er flest drenge i 10.A).

Vi snakker afslappet sammen, da vi jo nærmest kender hinanden. Hun lover, at de sidste formaliteter hurtigt vil blive klaret, så turen kan starte planmæssigt den 7. september.

Næste dag modtager vi et brev, hvori der står, at turen er aflyst grundet manglende tilslutning!

Der bliver foreslået alternative datoer blandt andet med afrejse fra København. (Frirejse skulle arrangeres). Det kan ikke lade sig gøre, da vi har en fastlagt kalender, fast pris til forældre og så videre.

Jeg bliver vred, ungerne kede af det: Går det hele nu i vasken? Weekenden ødelagt.

I en juli-udgave af Folkeskolen finder jeg en lille annonce fra Aros Rejser. De redder os fra Team Travel-kollapsen. Der nævnes fra Aros, at det ikke er første gang, de hjælper folk, der er kommet i klemme fra omtalte firma.

Morale: Vær sikker! Brug aldrig Team Travel.

Leif Knudsen

Skjoldborgvejens Skole, Fredericia

Team Travel vil i næste nummer af Folkeskolen kommentere indlægget.