Sidste uge stod i medlemsundersøgelsens tegn. Her præsenterer Bysted Kommunikation resultaterne fra undersøgelsen på et pressemøde.

Hovedstyrelsens største bilagsmateriale på augustmødet var sidste uges nummer af Folkeskolen, og to tykke rapporter fra Bysted Kommunikation. Emnet var det samlede resultat af den store medlemsundersøgelse, som blev sat i gang for præcist et år siden efter de to gange nej ved urafstemningerne.

På en række punkter viser undersøgelsen, at mange medlemmer er meget utilfredse med foreningens førte politik, og hovedstyrelsen anklages for - om ikke at være verdensfjern, så dog skolefjern - så virkede stemningen i hovedstyrelsen temmelig optimistisk, da analytikerne onsdag eftermiddag var færdige med gennemgangen af de mange barske konklusioner.

For undersøgelsen viser samtidig et kolossalt potentiale blandt DLF's medlemmer. Forholdet til børnene og forældrene scorer højt, der er vilje til at gennemføre skoleloven, og man ønsker en hårdere fagforeningslinie. Det, medlemmerne er utilfredse med, er lokal- og landspolitikernes dobbeltmoral: de laver en god lov på Christiansborg, men de giver ikke børnehaveklasseledere, lærere og ledere ordentlige betingelser for at føre intentionerne ud i praksis.

- Vi har fået hård kritik, men vi har samtidig fået et godt fundament at gennemføre de nødvendige ændringer på. Medlemmerne mener, at de har brug for Danmarks Lærerforening. De vil støttes af en stærk fagforening i en tid, hvor både folkeskolen og lærerne presses fra mange sider. Det er et godt udgangspunkt for vores arbejde, konkluderede Anni Herfort.

Torsdag blev der holdt pressemøde, og fredag var alle kredsformænd i København for at få undersøgelsen præsenteret.

Det bliver ikke sidste gang, hovedstyrelsen - og Folkeskolens læsere - kommer til at høre mere om den undersøgelse. (Se også interviewet med Anni Herfort).

Formastelige pensionister

- Jeg er ikke i tvivl om, at det her er en form for hævn, fordi vi formastede os til at deltage i debatten om overenskomsten, og hvis hovedstyrelsen vedtager det her, så frygter jeg, at det fremover bliver meget vanskeligt at fåældre kolleger til at indse fordelene ved at blive ved med at være medlemmer.

Sådan sagde Kristian Fløj-Jensen, da hovedstyrelsen drøftede principper for betaling af konfliktkontingent i tilfælde af, at overenskomstforhandlingerne i 1997 resulterer i strejker. Og Else Johansen tilsluttede sig kritikken.

- Vi er medlemmer som alle andre, og derfor har vi selvfølgelig ret til at deltage i debatten og afgørelserne, sagde hun.

Et flertal ønskede, at pensionister og efterlønsmodtagere - den gruppe medlemmer, der ifølge medlemsundersøgelsen er suverænt mest tilfreds - i modsætning til tidligere skal bidrage ligesom alle andre medlemmer, der får deres indtægter reguleret ved overenskomst- og aftaleforhandlingerne.

Et eventuelt konfliktkontingent skal selvfølgelig ikke være samme størrelse som de arbejdende medlemmers, men skal ligesom det ordinære kontingent være temmelig meget lavere, var der flere, der fortalte fraktionens to hovedstyrelsesmedlemmer.

- Det har ikke noget med hævn at gøre. Men i en konflikt er det vigtigt, at hele organisationen står sammen, derfor bør I også betale et symbolsk konfliktkontingent, sagde Anders Bondo Christensen.

- Med indflydelse følger ansvar, derfor skal alle betale, sagde Jan Trojaborg, og Jørgen Stampe understregede, at selv om det kan se ud, som om Særlig Fond er stor, så kan den kun fungere som stødpude.

- Arbejdsgiverne må ikke kunne spekulere i at tømme kassen og så tæve os bagefter, derfor skal alle bidrage til at fylde op igen efter en konflikt, sagde han.

Men argumenterne bed ikke på pensionisterne.

- Vi har bidraget til Særlig Fond i 24 år, det må være nok, sagde Fløj-Jensen.

Flertallets forslag fik ved afstemningen næsten alle stemmer mod én. (Else Johansen havde forladt mødet, og Jens Kjær stemte ikke.)

Læreruddannelse

Formanden for pædagogisk udvalg, Jørgen Stampe, og chefen for pædagogisk kontor, Jørgen Marker, orienterede hovedstyrelsen om, hvordan forhandlingerne om en ny læreruddannelseslov skrider frem.

Der er tilsyneladende bred pædagogisk og politisk tilslutning til, at der fremover skal være færre fag, og dermed mere tid til pædagogisk-faglig fordybelse. Og der er klare ønsker om, at den praksisrettede del af læreruddannelsen skal styrkes. Men det giver sammenlagt ny trængsel i uddannelsen. Derfor er der stærke argumenter for at forlænge uddannelsen. Og der blev i hovedstyrelsen samtidig argumenteret for, at det er vigtigt at se læreruddannelsen i sammenhæng med senere videreuddannelsesmuligheder.

Ingen af delene havde de lærerstuderendes formand, Hanne Holm, noget imod. Men hun ønskede, at der blev holdt fast ved praksisdelen.

- Vi vil først og fremmest uddannes til lærere i folkeskolen. Derfor er det vigtigt, at seminariets lærere er folk, der kommer fra folkeskolen. Det er klart de bedste, sagde hun.

Fred om psykologerne

En enig hovedstyrelse gav principiel tilslutning til en aftale med Dansk Psykolog Forening, så der - efter års opslidende organisatorisk grænsekrig - kan sluttes fred. Efter at der i foråret blev skiftet formand hos de kliniske psykologer, er der kommet gang i forhandlingerne, og der er nu enighed om en dobbeltorganisering, så kræfterne fremover kan samles om at forbedre forholdene for det pædagogisk-psykologiske rådgivningsarbejde. (Folkeskolen bringer i næste uge et interview med de to organisationsformænd.)-th