Pædagogisk kantinesnak

Den pædagogisk-faglige samtale lærerne imellem er gået i stå. Lærerrådet burde genindføres, mener direktøren for Danmarks Pædagogiske Institut

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lars-Henrik Schmidt ser kantinegørelsen af lærerværelset som et sigende billede på den situation, som den danske folkeskole er blevet bragt i.

1990, 1992, 1994. Det er gået hurtigt i de senere år med nye styrelsesregler, nye arbejdstidsregler og ny folkeskolelov.

Det har skabt turbulens. Lærerne stemte sidste år for første gang i historien nej til overenskomsten, og lærer-formændene har afløst hinanden i et udsædvanlig raskt tempo - Martin Rømer, Jørn Østergaard, Anni Herfort.

Så turbulent har det været, at lærerforeningen har haft et kommunikationsfirma til at finde ud af, hvad der egentlig foregår i lærernes hverdag og hoveder.

Af undersøgelsen, der blev offentliggjort i sidste uge, fremgår det blandt andet, at lærerne føler sig svigtede og pressede.

De føler sig svigtede af . . . Ja, af hvem? De har tilsyneladende svært ved at sætte navn på synderen eller synderne. Den skolepolitiske kæde er bare hoppet af, føler lærerne ifølge undersøgelsen. Tingene hænger ikke sammen mere.

Presset kommer især fra forældrene. De går på en ganske ny og krævende måde op i børnenes udbytte af skolegangen.

Alt i alt har de voldsomme forandringer på skoleområdet de seneste år betydet, at den pædagogisk-faglige samtale lærerne imellem er gået i stå, konkluderer undersøgelsen. Lærerne er gået i 'beskyttelsesrum'.

- Der er ikke noget at sige til, at lærerne er gået i beskyttelsesrum. Det ville faktisk have været værre, hvis de slet ikke havde reageret på indførelsen af tre så store reformer på så kort tid, siger dr. phil. Lars-Henrik Schmidt, direktør på Danmarks Pædagogiske Institut (DPI).

- Lærernes påpegning af, at den skolepolitiske kæde er sprunget af, er helt præcis. Der er ingen forbindelse hele vejen rundt længere, og det giver lærerne en diffus følelse af svigt.

En almindelig lønmodtager

Decentraliseringen af den danske folkeskole har med andre ord givet lærerne et fagligt identitetsproblem, mener Lars-Henrik Schmidt. De er ikke længere autoriserede af Det Danske Skolesystem. Det eksisterer simpelt hen ikke mere i sin klassiske form. Læreren er blevet en almindelig kommunal lønmodtager.

- Der er ikke længere en instans, der autoriserer læreren. Skolelederen kan ikke autorisere ham, og skolebetyrelsen kan heller ikke. End ikke kommunen kan autorisere læreren.

- Det, der kan autorisere en lærer, er den nationale opgave - at kunne gøre honnør for flaget, så at sige. Altså forestillingen om, at det er den danske folkeskole, man repræsenterer. Dét gav læreren autoritet. Men hvad er den danske folkeskole i dag? Ja, hvad synes du? synes staten at spørge.

Det er med andre ord decentraliseringen, der har 'svigtet', men den er så abstrakt en størrelse, at lærerne ikke kan komme af med deres galde, siger Lars-Henrik Schmidt. Der er ikke en instans eller en person at blive vred på, og det giver frustrationer og turbulens.

- Anderledes er det med det pres, som lærerne oplever fra forældrene. Det er til at leve med, for forældrene og børnene er konkrete. Undersøgelsen viser jo også netop, at lærerne har det godt med forældrene og børnene på trods af nye opgaver. Det er forholdene uden for skolens rum, der giver lærerne problemer.

Vanskelig kombination

Af undersøgelsen fremgår det endvidere, at flere ressourcer til realiseringen af folkeskoleloven står højt på lærernes ønskeseddel. Lars-Henrik Schmidt mener imidlertid, at lærerne slet ikke ville have oplevet den nye lov som et pres, hvis den ikke netop var kommet i kølvandet på de to andre reformer. Det er reformernes 'samtidighed', der giver turbulens.

- Skoleloven er neutral. Hvis den ikke var kommet sammen med de nye arbejdstidsregler og de nye styrelsesregler, så tror jeg, at lærerne havde tænkt, at det er jo det, vi altid har gjort. Det er det, vi har lært på seminariet, som nu blot er nedfældet i skoleloven.

- Hvis lovens indførelse ikke var faldet sammen med styrelsesreglerne og arbejdstidsreglerne, ville lærerne bare have kaldt det, de allerede gør, for undervisningsdifferentiering, projektopgaven og så videre.

- Det er kombinationen med de nye styrelsesregler og nye arbejdstidsregler, som loven i øvrigt ikke har noget at gøre med, der gør den svært håndterlig for nogle af lærerne.

Du tror ikke, at det individuelle menneskesyn i loven støder lærere, der er uddannet i 1960'erne og 70'erne?

- Nej, de er vant til, at der ikke er nogen modsætning mellem det kollektive og det individuelle. At skulle tage sig af det enkelte barns behov og interesser kommer ikke bag på nogen. Lærerne vil mene, at måden at gøre det på er præcis igennem det kollektive.

- Jeg mener, at lærerne fint ville kunne have båret hver enkelt af de tre reformer, hvis de var kommet isoleret hver for sig. Det er kombinationen af dem, der vælter hele læsset.

Og som har bevirket, at den pædagogisk-faglige samtale er gået i stå?

- Ja, der foregår åbenbart ikke længere i lærerværelserne de store pædagogiske diskussioner om, hvordan man skal tilrettelægge undervisningen. Det er mere kantine-snak om, hvordan man skal klare sig igennem dagen, om at Johnny er åndssvag og så videre.

- Lærerværelset transformerer sig i øjeblikket fra at være et pædagogisk laboratorium til at blive en kantine, og man kunne frygte, at lærernes krav om bedre fysiske rammer på skolen først og fremmest handler om ordentlige kantineforhold. De pædagogiske debatter er blevet henlagt til pædagogiske dage, hvor folk alligevel har svært ved at møde op.

Lars-Henrik Schmidt ser kantinegørelsen af lærerværelset som et sigende billede på den situation, som den danske folkeskole er blevet bragt i.

Årsagen er dybest set lønarbejdergørelsen af læreren, som er en følge af kommunaliseringen, styrelsesreglerne og arbejdstidsreglerne, mener han.

- Der er sket en transformation af lærerens arbejde. Før befandt det sig i en pædagogisk struktur, nu er det i en lønarbejdsstruktur. Det betyder også, at læreren tager hjem, det er svært at holde ham på skolen. Og det er svært at indkalde ham til møde, hvis han først er kommet hjem.

Hvad snakker I om i jeres kantine?

- Om hvordan det gik Bjarne Riis og den slags. Der er ikke noget galt i, at et lærerværelse også er en kantine, men så bør der være et rum til de pædagogiske debatter.

- Det, der skal til, er måske i virkeligheden en genindførelse af lærerrådet. Man kan sige, at med et lærerråd ville lærerne kunne klare sig med en kantine. Det pædagogiske råd har åbenbart ikke - ikke endnu - kunnet finde denne rolle.

- Uden lærerrådet mangler lærerne et styrkerum, der kan balancere skoleledelsen og samarbejdsudvalget i pædagogiske spørgsmål. Den pædagogiske ledelse kan af gode grunde ikke overlades til ledelsen.

- Ingen har i virkeligheden gjort sig de dramatiske følger af lønarbejdergørelsen af den danske folkeskolelærer rigtig klart. Det ville kræve en dyberegående forskning, siger Lars-Henrik Schmidt.

Powered by Labrador CMS