En tidligere undersøgelse har vist, at danske skolebørns læsefærdigheder lader meget tilbage at ønske sammenlignet med andre landes. Nu viser en ny undersøgelse, at den også er gal i matematik. - Sammenlignede man danske skolebørns kendskab til deres egne historiske og kulturelle rødder med vore nabolandes, ville man utvivlsomt også her kunne notere sig en kedelig bundrekord.

Samtidig med, at den ene undersøgelse efter den anden viser mangel på basale færdigheder og elementære kundskaber, efterplaprer vores undervisningsminister tidens pædagogiske trend, der nedprioriterer faglighed og paratviden til fordel for tværfaglighed og projektorienteret undervisning. I en verden under konstant hastig forandring vælger man fejlagtigt at løbe efter forandringerne i stedet for at udstyre eleverne med en viden, som gør dem skikket til at tackle dette at leve i en malstrøm af informationer og evindelige omstillingsprocesser på en menneskeligt og kulturelt kvalificeret måde. At opfatte tilegnelse af paratviden som forælder og en hæmsko for 'forandringsberedthed' er en falsk problemstilling!

Det er nemlig ikke al viden, der forældes lige så hurtigt som den sidste nye pc-model. Der findes almene kundskaber, som måske endda er specielt vigtige at besidde netop i et flimrende informationssamfund. Vel er det da et ufravigeligt krav at være i stand til hurtigt og effektivt at kunne søge informationer. Forudsætningen er imidlertid stadigvæk en vis mængde basalviden, hvis man ikke skal strejfe om på må og få i informationsjunglen.

Hvorfor skal pædagogik altid fremstilles som sort og hvidt? - Læring er godt, men undervisning er skidt! Tværfaglighed er in, men faglighed er yt! - Ja, minsandten: Den traditionelle lærer erklæres død! Sådan lød ministerens melding fra årets Sorø-møde i hvert fald.

Inden den endelige begravelse af flere års undervisningstradition, som har givet fremragende resultater for den enkelte og for samfundet, blot dette hjertesuk: Bare det var praktisk muligt at etablere nogle 'pædagogiske bump' på den skolepolitiske vej, ligesom man gør det på andre veje for at øge trafiksikkerheden. Kom ministeren og andre lidt ned i fart, kunne forhastede og fatale konklusioner måske undgås. Det ville give en sikrere vej ind i fremtiden, så det er os, der præger den og ikke fremtiden, der tyranniserer os.

Derfor bør det ikke lykkes for Ole Vig Jensen og hans frænder at få taget livet af den klassiske lærer og hans/hendes undervisning. Dertil er der for mange værdier på spil. Selvfølgelig er der til stadighed brug for pædagogisk nytænkning, men det udelukker ikke, at der samtidig er brug for den stærke lærerpersonlighed som aldrig før, hvis den danske folkeskole fortsat skal være i stand til at give sine elever de kundskaber og oplevelser, de har krav på- og som i øvrigt er nødvendige også i fremtiden, hvis vi skal overleve økonomisk og kulturelt.

Det vil være dødsensfarligt at overse den kendsgerning, at gruppeprojekter og tværfaglighed først får mening, når eleverne møder op med en solid faglig ballast. Derfor er vi nødt til at bruge mere tid på faglig indlæring og ikke mindre.

Flemming Jansen

kulturudvalgsformand

i Pandrup Kommune