Akkord

Fra 1. august skal alle skoler som hovedregel have akkorder i stedet for optælling af lærernes timer. Men på cirka hver femte skole (21%) kører systemet med akkordaftaler allerede i stedet for timeoptælling.

Undersøgelsen blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer viser, at der er en klar sammenhæng mellem lærernes tilfredshed på jobbet og den måde, deres arbejdstid gøres op på. Jo mere tælleri - desto større utilfredshed.

På skoler med overvejende optælling af timerne svarer 43%, at de er utilfredse med deres job. Mens det kun er 20% på skoler med akkord, som svarer, at de er utilfredse med jobbet.

På skoler med akkorder svarer 76%, at arbejdstidsaftalen fungerer godt eller nogenlunde. Mens det kun er 55% på skoler med optælling af timerne, som svarer, at arbejdstidsaftalen fungerer godt eller nogenlunde godt.

Tillidsrepræsentanten på den enkelte skole kan forhandle akkorderne. Men medlemmerne af Danmarks Lærerforening er ikke enige om, hvorvidt det er en god ide at overlade denne opgave til tillidrepræsentanten. (Se også Tillidsrepræsentant)

Arbejdsglæde

Arbejdsglæden og tilfredsheden blandt danske skolefolk har det forholdsvis godt. 63% af DLF-medlemmerne svarer, at de er overvejende eller klart tilfredse med deres arbejde. Kun en meget lille del (6%) siger, at de er overvejende eller klart utilfredse. Skolelederne giver udtryk for større tilfredshed (77%) end lærerne (60%). (Se også Skoleleder)

Der er tilsyneladende heller ikke tale om, at lærernes arbejdsglæde og motivation massivt er forsvundet gennem de senere år. I undersøgelsen siger en fjerdedel, at de har oplevet en overvejende eller klart stigede motivation og arbejdsglæde i de senere år. Hver tredje har dog oplevet en forringelse, mens de fleste (40%) svarer neutralt i forhold til udvikling af motivation og arbejdsglæde.

Det er kontakten til børnene og dernæst samarbejdet med kollegerne og selvstændigheden i lærerjobbet, som opleves positivt. (Se også Børn)

Arbejdstidsreglerne, travlhed, stress, for mange møder og utilstrækkelige ressourcer nævnes hyppigst som negative sider ved lærernes arbejde. (Se også Arbejdstidsregler)

Arbejdstidsregler

Aftalen om registrering af Ø-, F- og U-tid blev vedtaget af medlemmerne i Danmarks Lærerforening ved en urafstemning i 1992. Fire år efter udpeger 70% af DLF's medlemmer arbejdstidsreglerne som en forandring, der har haft personlig betydning for dem. Og det er vel at mærke en negativ forandring, som arbejdstidsreglerne har afstedkommet i folkeskolen. Arbejdstidsreglerne er dermed det, som flest (45%) udpeger som et negativt træk ved de gældende aftaler og love. Blandt skolelederne er det hele 68%.

Kun 8% af medlemmerne oplever arbejdstidsreglerne som positive.

Arbejdstidsreglerne kritiseres især for følgende:

- For lidt Ø-tid

- For meget tidskrævende bureaukrati

- Ufleksibelt

- Hæmmer initiativ og kreativitet

- Regler uoverskuelige

36% oplyser, at de har problemer med at overskue og kontrollere, hvordan egne Ø-timer opgøres. Kun 16% har helt check på deres Ø-tids opgørelse og næsten halvdelen (48%) mener, at foreningen har svigtet medlemmerne i forbindelse med arbejdstidsreglernes indførelse.

På trods af den generelle utilfredshed med arbejdstidsreglerne svarer de fleste (41%), at systemet nu fungerer nogenlunde. 15% synes ligefrem, at det fungerer godt, mens 29% mener, at det fungerer dårligt. På skoler, hvor der arbejdes med akkorder i stedet for timeoptælling, er der generelt større tilfredshed med arbejdstidsreglerne end på skoler, hvor der tælles timer. (Se også Akkord)

Et af forventningerne med arbejdstidsreglerne var, at lærernes arbejde kunne blive mere synligt, men 52% svarer i undersøgelsen, at det ikke er lykkedes. Blandt lederne er det hele 75%, som svarer, at det er mislykkedes at dokumentere over for omverdenen, at lærerjobbet er tidskrævende.

Har arbejdstidsreglerne ikke virket udadtil, så har de til gengæld ændret meget i folkeskolens indre liv. 48% svarer, at aftalerne har ændret samarbejdsklimaet på skolen i negativ retning. Kun 3% mener, at arbejdstidsreglerne har ændret klimaet positivt. (Se også Samarbejde)

40% mener, at registreringen af Ø-, F- og U-tid skal væk, også selv om det rummer en risiko for mere arbejde til samme løn, 33% er uenige i dette synspunkt , og 27% har ikke taget stilling.

Børn

Børnene er det bedste ved at være lærer. I undersøgelsen fremhæver 57% kontakten med børnene som positivt ved jobbet. Relationen til børnene er ved siden af samarbejdet med kollegerne det ubestridt mest positive i lærernes hverdag.

Lærerne bedømmer deres forhold til eleverne som udmærket på trods af den ændrede børnekarakter. 36% siger, at de har forbedret deres forhold til eleverne i de senere år, 50% er neutrale, og kun 5% svarer, at deres forhold til eleverne er blevet klart eller overvejende forringet. (Se også Arbejdstidsregler)

Børnehaveklasseleder

Børnehaveklasselederne adskiller sig fra de øvrige medlemmer ved hyppigst at nævne lønnen som det, deres fagforening skal prioritere i de nærmeste år.

Som gruppe er børnehaveklasseledere generelt meget mere tilfredse med deres job, end lærerne er.

Ønsket om tidlig pension er markant større blandt børnehaveklasselederne end hos lærerne. 23% af børnehaveklasselederne vil gerne pensioneres, før de fylder 60 år, mens det kun er 15% af lærerne og 4% af skolelederne, der har lyst til at gå så tidligt på pension.

I forhold til forandringerne af folkeskolen er det især børnenes ændrede adfærd, som 58% af børnehaveklasselederne fremhæver har haft personlig betydning. Folkeskoleloven, de nye styrelses- og arbejdstidsregler har betydet mindre.

Decentral løn

Undersøgelsen udpeger decentral løn som en af de tre vigtigste grunde til at stemme nej til overenskomsterne i 1995. Hver femte (20%) nævner i undersøgelsen, at decentral løn var årsag til deres nej-stemme.

44% fremhæver, at decentral løn er et specielt negativt træk ved det gældende lov- og aftalesystem. Skolelederne giver udtryk for samme indstilling, og blandt tillidsmændene er det hele 60%, der vurderer decentral løn som specielt negativt.

Selv om mange er negative over for decentral løn, så prioriteres emnet lavt, nemlig som et af de tre mindst vigtige emner for diskussion i de nærmeste år. Der hersker med andre ord en udbredt modvilje mod decentral løn blandt medlemmerne, men for øjeblikket opleves decentral løn ikke som et problem, der skal gøres noget ved. Det skal nævnes, at undersøgelsen spørger bredt til begrebet decentral løn, som kan have mange forskellige udformninger.

Decentral økonomi

Mens tommelfingeren hos de fleste DLF-medlemmer peger nedad i forhold til decentral løn, så er der mere tvivl om retningen, når det gælder decentralisering af skolernes økonomi. 24% nævner decentralisering af økonomien som noget positivt, mens 14% anser decentralisering af skolernes økonomi som negativt.

Hele 66% af skolelederne synes, decentralisering af økonomien er specielt positivt, men kun 4% af lederne finder, at det er negativt.

Demografi

Gennemsnitsalderen for lærere i folkeskolen er 45,4 år, og på skolerne er der nu i gennemsnit to kvindelige for hver mandlig lærer. (Se også Køn)

En fremskrivning fra DLF viser, at gennemsnitsalderen vil stige i endnu fem år og toppe omkring år 2000 på 46 år. Herefter begynder gennemsnitsalderen for lærere i folkeskolen at falde.

Den skæve kønsfordeling ser ikke ud til at blive ændret i det kommende årtusind. I år 2015 vil der være 67% kvindelige lærere i folkeskolen.

De unge mænd er især en mangelvare i folkeskolen, der i dag ifølge Danmarks Lærerforenings medlemsstatistik kun råder over 952 unge mandlige lærere under 30 år. Det svarer til cirka en halv mandlig lærer under 30 år pr. folkeskole.

DLF

Knap halvdelen (45%) af medlemmerne er tilfredse med deres medlemskab af Danmarks Lærerforening. Hver tredje (31%) svarer neutralt, mens 17% er klart eller overvejende utilfredse. Der er markant større utilfredshed blandt skoleledere (44%) og børnehaveklasseledere (37%) end blandt lærerne (16%).

Medlemmernes relationer til Danmarks Lærerforening har mindre styrke sammenlignet med andre relationer, der indgår i lærerens hverdag. (Se også Kommunal forvaltning og Kolleger)

På informationssiden er 62% klart eller overvejende tilfredse med DLF, kun 10% er klart eller overvejende utilfredse. Som positivt ved medlemskabet fremhæves, at det er godt at have en organisation i ryggen, rart at kunne få råd og vejledning, Folkeskolen og andre informationer fra foreningen samt varetagelse af ens interesser. (Se også Medlemsinformation)

Til den negative side nævnes for stor afstand mellem Danmarks Lærerforenings ledelse og medlemmerne, for lille slagkraft som organisation og forsømmelse af minoriteterne i foreningen. Også arbejdstidsreglerne nævnes som negativt ved at være med i Danmarks Lærerforening. 48% svarer, at Danmarks Lærerforening har svigtet medlemmerne i forbindelse med arbejdstidsaftalens indførelse. (Se også Fagpolitisk linie)

Efteruddannelse

Der er et massivt ønske om efteruddannelse blandt medlemmerne. På listen over punkter, som DLF bør prioritere i de kommende år, står efteruddannelse højere end for eksempel løn. (Se også Fagpolitisk linie)

Næsten alle i undersøgelsen har bud på, hvilket eller hvilke emner for efteruddannelse som de finder personligt væsentlige lige nu.

Behovet for oprustning af lærernes kvalifikationer ses også tydeligt på andre måder i undersøgelsen. Næsten halvdelen af lærerne (45%) siger, at de ikke føler sig tilstrækkeligt rustet fagligt og pædagogisk til at undervise efter den nye lov. Kun hver fjerde lærer (26%) føler sig tilstrækkeligt kvalificeret.

(Se også Folkeskolelov)

Fagpolitisk linie

I de nærmeste år skal Danmarks Lærerforening prioritere en indsats for at skaffe flere ressourcer til den danske folkeskole. Det er den klare melding fra både lærere og skoleledere. 64% siger i undersøgelsen, at ressourcer til folkeskolen er et vigtigt emne i de kommende år. Blandt de unge lærere under 35 år er det hele 80%, som ønsker, at deres fagforening skal gøre noget ved den sag. (Se også Generationer og Ressourcer)

57% fremhæver arbejdstidsreglerne som et vigtigt emne, der bør prioriteres af Danmarks Lærerforening. Efteruddannelse nævnes af 54% som et vigtigt område, mens løn først kommer på fjerdepladsen og kun nævnes af halvdelen (50%) som et vigtigt indsatsområde for Danmarks Lærerforening.

Alle øvrige emner nævnes af mindre end hver tredje. Det skal bemærkes, at deltagerne i undersøgelsen frit kunne nævne så mange områder, som de havde lyst til. De fleste valgte at nævne fire-fem emner.

Folkeskolelov

De fleste medlemmer (81%) ser positivt på intentionerne i den nye folkeskolelov, men siger samtidig, at pengene til at virkeliggøre lovens gode tanker ikke er fulgt med. Dette understøttes af, at medlemmerne massivt peger på ressourcer til folkeskolen og til efteruddannelse som en særlig vigtig opgave for Danmarks Lærerforening at prioritere i de kommende år. Godt halvdelen af medlemmerne siger, at de føler sig utilstrækkeligt rustet fagligt og pædagogisk til at undervise efter den nye lov.

De nye ting i loven som lærerteam, elevevaluering og undervisningsdifferentiering modtages overvejende positivt, men mange efterlyser en pædagogisk debat som opfølgning på loven.

Generationer

De unge lærere og pensionisterne er Danmarks Lærerforenings mest tilfredse medlemmer. Men samtidig er de unge medlemmer og pensionisterne også de mindst aktive. Hver fjerde af de unge lærere under 34 år stemte slet ikke ved urafstemningen om overenskomsten i 1995. Og der var markant færre nej-sigere blandt de yngre medlemmer.

Kun 42% af lærerne under 35 år mener, at DLF bør anlægge en hårdere fagforeningspolitik, mens det er 60% af lærerne i alderen 35-49 år, som gerne vil have en mere markant fagforeningslinie.

Geografi

Undersøgelsen tegner et billede af danske lærere som en enig stand på tværs af landet. Men med en generel tendens til, at holdningerne udtrykkes mere markant, jo længere østpå man kommer i landet. Der var for eksempel flertal for nej til overenskomsten i 1995 i hele landet. Men forholdsvis flere sjællændere og københavnere stemte nej end jyder og fynboer.

Der er også mere stemning for en hårdere fagforeningspolitik, jo tættere man kommer på hovedstaden, ligesom følelsen af svigt fra DLF's side i forbindelse med arbejdstidsaftalens indførelse udtrykkes stærkere i hovedstadsregionen end i Jylland og på Fyn.

Indflydelse

Mange lærere siger, at deres indflydelse på egne arbejdsforhold er blevet forringet i de senere år. Det er især de ældre lærere, som har oplevet, at deres indflydelse er dalet.

Skolelederne bekræfter, at indflydelsen på skolen har flyttet sig. 65% af skolelederne siger, at de har fået forbedret indflydelse på egne arbejdsforhold. (Se også Skoleleder)

Ja-stemmer

Ja-stemmerne ved urafstemningen i juni 1995 kom fra alle medlemsgrupper, men der var forholdsvis flest ja-stemmer blandt de ældste aktive lærere i alderen 50-66 år og færrest ja-stemmer i hovedstadsområdet. (Se også Geografi og Generationer)

Flest siger i undersøgelsen, at de stemte ja, fordi der var opnået, hvad der reelt var muligt. Næst flest siger, at der var risiko for et værre udfald efter en eventuel konflikt. Endelig udtrykker en del af ja-stemmerne en principiel modvilje imod at strejke.

Ansættelsesformen har spillet en vis rolle for stemmeafgivningen. I juni 1995 stemte 30% af de kontraktansatte ja, mens det kun var 24% af tjenestemændene. (Se også Generationer, Nej-stemmer og Stemte ikke)

Kolleger

Kollegerne på skolen er lærerens suverænt mest positive relation i det daglige. Forholdet til kollegerne fremhæves af 78% som klart positivt, men arbejdstidsreglerne har påvirket samarbejdsklimaet. Kun 4% nævner kollegerne som en negativ relation.

Forholdet til kollegerne spiller ind på ens arbejdsglæde. Blandt dem, der er tilfredse med deres arbejde, nævner 83% kollegerne som en positiv relation, mens kun 66% af de utilfredse lærere nævner relationen til kollegerne som positiv.

Kommunal forvaltning

Lærerne udpeger den kommunale forvaltning som deres klart mest negative relation. Blandt tillidsrepræsentanterne er det 36%, som fremhæver relationen til den kommunale forvaltning som klart negativ, mens det hos skolelederne er 9%. (Se også Kolleger, Skoleleder og Tillidsrepræsentant)

Kredsen

23% af medlemmerne i Danmarks Lærerforening nævner den lokale kreds som en klar positiv relation. Kredsen står dermed over både skolebestyrelsen, den kommunale forvaltning og DLF central, hvad angår positive relationer til lærerne.

Men kredsen er alligevel langt nede på listen - langt efter kolleger, elever, forældre, skolens kontor og skolelederen. 6% nævner relationen til kredsen som klart negativ. Samtidig ser mange (42%) et problem i, at der lægges flere og flere beslutninger ud til kredsene, der ikke ses som stærke nok i forhandlingerne med de kommunale forvaltninger.

Der er overvejende accept af, at man nu skal henvende sig til kredskontoret og ikke til Danmarks Lærerforening centralt. 54% synes, at det er en klart eller overvejende god idé. 13% siger, at der er en klart eller overvejende dårlig idé.

Kredsen spillede en rolle i forbindelse med afstemningerne om overenskomsten i 1995, hvor 29% siger, at de besluttede, hvad de skulle stemme på grundlag af information fra kredsen. (Se også Medlemsinformation)

Køn

De sidste ti års udvikling vurderes samlet set mest negativt af de mandlige lærere, der samtidig er kommet mere og mere i mindretal på lærerværelserne. (Se også Demografi)

36% af mændene mener, at de sidste ti års forandringer har haft en negativ betydning for folkeskolen. Kun 30% af kvinderne deler denne opfattelse. Arbejdsglæde og motivation er faldet hos 36% af mændene, men kun hos 30% af kvinderne. 63% af begge køn siger dog, at de er klart eller overvejende tilfredse med jobbet som lærer.

Kvinderne nævner hyppigere end mændene kontakten til børnene og samarbejdet med kollegerne som positivt ved arbejdet som lærer. Til gengæld lægger flere mænd end kvinder vægt på selvstændigheden i jobbet, og det er derfor logisk, at de mandlige lærere vurderer ændringerne af styrelsesreglerne for skolen væsentligt mere negativt end kvinderne. Mændene er også markant mere kritiske end kvinderne i forhold til Pædagogisk Råd, skolebestyrelserne og ændringerne i lederrollen.

Arbejdstidsreglerne bedømmes af både mænd og kvinder som det mest negative træk ved det gældende lov- og aftalesystem overhovedet. De to køn tager lige positivt imod den nye folkeskolelov. Men mændene føler sig i højere grad end kvinderne rustet til at undervise efter den. I det hele taget er der markant flere kvinder end mænd, som nævner emner, de gerne vil efteruddannes i. (Se også Efteruddannelse)

Kvinderne er lidt mere tilfredse med DLF end mændene. Men mændene følger mest med i foreningens aktiviteter. Kun 36% af kvinderne følger udviklingen i DLF, mens det er 52% af mændene, som siger, at de følger aktivt med. 65% af kvinderne kunne bestemt ikke tænke sig at blive tillidsmænd, mens det kun er 44% af mændene, som ikke kunne tænke sig at være tillidsmand.

Mændene er også mest flittige til at deltage i lærerforeningens afstemninger. Ved alle tre afstemninger, som undersøgelsen har spurgt til, er der således en markant større gruppe kvinder end mænd, som enten ikke har stemt eller ikke kan huske det.

Lønnen spiller en større rolle for mændene end for kvinderne. Det ses på flere måder i undersøgelsen. Mændene lægger mere vægt på løn som en prioritet for foreningens indsats i de kommende år, mens kvinderne prioriterer ressourcer til folkeskolen og efteruddannelse forholdsvis højere end mændene. 24% af mændene siger også, at lønnen var grund til, at de stemte nej i marts 1995. Det samme siger kun 17% af kvinderne. (Se også Løn)

Løn

Lønnen står kun fjerde øverst, når lærerne skal prioritere indsatsen i Danmarks Lærerforening i de nærmeste år.

Løn var samlet set den fjerde hyppigst nævnte grund til, at lærerne stemte nej til deres overenskomst i 1995. 24% af mændene siger, at lønnen var grund til, at de stemte nej i marts 1995. Det samme siger kun 17% af kvinderne. (Se også Køn)

Børnehaveklasselederne adskiller sig fra de øvrige medlemmer ved at nævne lønnen som den vigtigste prioritet i de nærmeste år.

Medlemsinformation

De fleste medlemmer (62%) svarer overordnet, at de har tilstrækkelig adgang til information fra DLF.

Fagbladet Folkeskolen fremhæves af mange medlemmer som positivt ved medlemskabet af Danmarks Lærerforening. Folkeskolen var samtidig det sted, som, flest angiver, havde betydning for deres stilling til overenskomstresultaterne i 1995. Derefter fulgte tillidsmandens information som vigtigste informationskilde for medlemmerne.

Kvinderne (51%) har i højere grad ladet sig informere af tillidsrepræsentanten end mændene (41%), mens mændene (61%) har brugt fagbladet Folkeskolen flittigere end kvinderne (55%) forud for deres stillingtagen til overenskomsten.

Tillidsfolkene siger, at de primært tog stilling til overenskomstresultaterne i 1995 ud fra den lokale kreds' informationer og næst vigtigst brugte Folkeskolens oplysninger. Som tredje vigtigste informationskilde nævner tillidsrepræsentanterne DLF's særlige udsendelser til tillidsfolk.

Nej-stemmer

Ved urafstemningen i juni 1995 i Danmarks Lærerforening afviste et flertal af medlemmerne overenskomsten. Flest siger i undersøgelsen, at de stemte nej på grund af arbejdstidsreglerne. Næst flest nævner ressourcer til folkeskolen som årsag til deres nej. Endelig udtrykker en del nej-stemmer utilfredshed med decentral løn, løn og ledelsesforhold.

Der var forholdsvis flere nej-stemmer i den østlige del af Danmark og i hovedstadsområdet. Og forholdsvis flere nej-stemmer fra lærerne på større skoler. Endelig var der forholdsvis flest nej-stemmer fra lærerne i alderen 35-49 år. Mens der var markant færre nej-stemmer blandt de unge under 35 år. Ansættelsesformen har spillet en vis rolle for stemmeafgivningen, især ved den anden afstemning i 1995, hvor nej-procenten faldt brat hos de kontraktansatte fra 52% i marts til 36% i juni. (Se også Geografi og Generationer)

Overenskomst

I foråret 1995 stemte et flertal blandt medlemmerne i Danmarks Lærerforening to gange nej til den overenskomst, som var forhandlet færdig mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation.

Selv om der var flest nej-stemmer, blev overenskomsten alligevel vedtaget i anden omgang. Det skyldes reglerne i forligsmandsloven, hvorefter 35% af alle stemmeberettigede skal stemme nej for at forkaste en overenskomst. Af samtlige stemmeberettigede i Danmarks Lærerforening udgjorde nej-stemmerne kun 29,7% i juni 1995.

Overenskomsten gælder to år, og den skal fornyes i foråret 1997. (Se også Generationer, Ja-stemmer, Nej-stemmer og Stemte ikke)

Pensionist

Pensionisterne er de mest tilfredse medlemmer af Danmarks Lærerforening. 62% af pensionisterne erklærer, at de er klart eller overvejende tilfredse med medlemskabet, hvilket er langt over gennemsnittet på 45% af alle medlemmer.

Der var generelt lidt færre nej-stemmer fra pensionistgruppen ved overenskomstafstemningerne i 1995 end gennemsnittet. Blandt pensionisterne angives samordningsfradrag, pensionisternes indflydelse og pensionens størrelse som årsager til at stemme nej.

Pensionsalder

60% af lærerne vil gerne pensioneres i alderen 60-64 år. Mens 13% gerne vil gå af, allerede inden de fylder 60 år. Kun 4% vil blive ved, til de er 67 år - eller endnu længere.

De fleste (21%) angiver som årsag til tidligere pensionsalder end 67 år, at de er slidt op af arbejdet. Næst hyppigst er begrundelsen, at man vil nyde livet og opleve noget nyt. Endelig nævner en del, at de ikke kan følge med udviklingen.

Pædagogisk Råd

Pædagogisk Råd afløste i 1990 Lærerrådet som en følge af de nye styrelsesregler for folkeskolen. Pædagogisk råd vurderes negativt af 35% af lærerne,

Hvor Lærerrådet havde afgørende indflydelse, så oplever lærerne at Pædagogisk Råd kun har vejledende kompetence. De, der synes Pædagogisk Råd fungerer dårligt, siger ofte samtidig, at deres status, autoritet, indflydelse, arbejdsglæde og motivation er dalet gennem de senere år.

Ressourcer

Danmarks Lærerforening skal skaffe ressourcer til folkeskolen. Det er den klare melding fra 64% af medlemmerne. Løn, efteruddannelse og arbejdstidsregler kommer i næste række.

Blandt de unge lærere under 35 år er det hele 80%, som ønsker, at deres fagforening skal gøre noget for at skaffe flere ressourcer til folkeskolen. (Se også Fagpolitisk linie)

Det er blandt andet i forhold til udmøntningen af den nye folkeskolelov, at ressourcerne halter. 82% svarer i undersøgelsen, at tankerne med den nye folkeskolelov er gode nok, men pengene til at virkeliggøre de gode tanker er ikke fulgt med.

I undersøgelsens kvalitative interview bruger lærerne udtrykket 'Ressourcer til folkeskolen' om tre forskellige størrelser. Det er materialer til undervisning, det er skolens fysiske indretning og i mindre grad selve bemandingen.

Samarbejde

Samarbejdsklimaet på skolerne har ændret sig som følge af arbejdstidsreglerne. Det mener 51% af DLF's medlemmer, og langt de fleste heraf synes, at samarbejdsklimaet er ændret i negativ retning.

Selvagtelse

Lærerstandens status og autoritet er klart eller overvejende forringet i de senere år. Det siger et meget stort flertal på 61% af DLF's medlemmer. Kun 7% oplever, at standens status og autoritet er blevet forbedret.

Lidt bedre står det til, når spørgsmålet gælder den enkeltes egen selvagtelse, forstået som oplevet status og autoritet.

Der er en klar tendens til, at faldet i status og autoritet opleves større, jo ældre man er. Og at skolelederne ikke oplever et fald i status og autoritet på samme måde, som lærerne gør. (Se også Skoleleder)

Skolebestyrelse

Det ser ikke ud som om, at skolebestyrelsen spiller nogen særlig markant rolle, når lærerne skal udpege klart positive eller klart negative relationer i hverdagen.

27% af DLF's medlemmer mener, at skolebestyrelserne er dårligt egnede til at løse de pålagte opgaver. 36% svarer både-og, mens 19% mener, at skolebestyrelserne klarer opgaverne godt. Af undersøgelsens kvalitative del fremgår, at lærerne dels tillægger skolebestyrelsen lav betydning, og dels at lærernes indflydelse via skolebestyrelsen er ringe.

Skolelederne vurderer generelt relationerne til skolebestyrelsen bedre end lærerne. (Se også Skoleleder)

Skoleleder

Generelt siger skolelederne (77%), at de er tilfredse med deres job. Skolelederne er således i almindelighed mere tilfredse med deres job end lærerne. (Se også Arbejdsglæde)

Denne tilfredshed skal ses i sammenhæng med, at 65% af lederne siger, at de har fået forbedret indflydelse på arbejdsforholdene.

Skoleledernes rolle har gennemgået flere ændringer i de senere år. Dels i forbindelse med den nye styrelseslov for folkeskolen i 1990, dels som resultat af arbejdstidsreglerne. Ændringerne i skolelederens rolle vurderes samlet set positivt hos 37% af lederne, men kun 5% af lærerne anser ændringerne for at være positive. (Se også Styrelsesregler)

Undersøgelsen viser også, at blandt skolelederne ser hele 68% arbejdstidsreglerne som et specielt negativt træk ved det gældende lov- og aftalesystem. Hos lærerne er det 47%, som fremhæver arbejdstidsreglerne som specielt negativt. (Se også Arbejdstidsregler)

Både skoleledere og lærere er medlemmer af Danmarks Lærerforening, men de er langt fra lige tilfredse med deres medlemskab. Næsten halvdelen (44%) af lederne svarer, at de er overvejende eller klart utilfredse med at være medlem af Danmarks Lærerforening. Blandt lærerne er kun 16% utilfredse.

Skolelederne er dog indbyrdes uenige om, hvorvidt det trods alt er en fordel at være i samme fagforening som lærerne. 45% af lederne mener, at ulemperne er større end fordelene. Men 34% mener, at fordelene er større end ulemperne. 21% er neutrale. Hos lærerne er der 30%, som synes, fordelene ved at være i samme fagforening er størst, mens 17% ser flest ulemper. De fleste (52%) er neutrale.

Ledernes relationer til tillidsmand, skolebestyrelse og den kommunale forvaltning er gennemgående mere positivt end lærernes. Lederne er også mere positive end lærerne over for de nye ting i folkeskolen så som decentralisering af økonomien og arbejdet med lærerteam, undervisningsdifferentiering og elevevaluering.

Stemte ikke

Ved urafstemningen i juni 1995 i Danmarks Lærerforening stemte næsten halvdelen af medlemmerne (43,4%) slet ikke. Flest siger i undersøgelsen,

at det var fordi, de ikke nåede at sætte sig ind i problematikken. Næst flest siger, at de ikke kunne vurdere resultatet. Endelig udtrykker en del, at de forholdt sig neutralt.

Der er forholdsvis mange unge og pensionister blandt dem, som ikke deltog i afstemningen eller ikke kan huske det. Kvinderne deltog generelt mindre flittigt end mændene. (Se også Køn, Generationer, Nej-stemmer og Ja-stemmer)

Styrelsesregler

De ændrede skolestyrelsesregler nævnes som nummer fire i rækken af forandringer i folkeskolen, der især har haft personlig betydning for DLF's medlemmer. (Se også Arbejdstidsregler)

Skoleledernes rolle blev ændret i forbindelse med den nye styrelseslov. Ændringerne vurderes mere positivt hos lederne end blandt lærerne. (Se også Skoleleder)

Lederne er også klart mere positive end lærerne i forhold til skolebestyrelse

og Pædagogisk Råd, der blev indført som led i styrelsesloven i 1990.

Tillidsrepræsentant

Mange flere kvinder end mænd takker klart nej til at være tillidsrepræsentant. Blandt mændene er det 44%, som bestemt ikke kunne tænke sig opgaven,

hos kvinderne er det 65%. (Se også Køn)

Kun 8% svarer, at de gerne vil vælges. Men 15% kan dog overtales, hvis situationen kræver det. Til gengæld er der ikke nogen afgørende forskel på unge og ældre læreres lyst til at påtage sig hvervet som tillidsrepræsentant.

60% mener, at tillidsrepræsentanten har fået større indflydelse på den enkelte skole i de senere år. Hos tillidsrepræsentanterne selv er det hele 87%, som mener, deres indflydelse er vokset.

41% af lærerne fremhæver, at de har en positiv relation til tillidsmanden. Og endnu flere af lederne (53%) nævner deres relation til tillidsrepræsentanten som positiv. Næsten ingen siger, at deres relationer i hverdagen til tillidsrepræsentanten er klart negative.

53% af tillidsrepræsentanterne husker, at de stemte ja ved den anden overenskomstafstemning i 1995. Det er markant flere end gennemsnittet. (Se også Ja-stemmer)

Tillidsrepræsentanterne ser mildere på arbejdstidsreglerne end gennemsnittet af lærerne. 21% af tillidsrepræsentanterne fremhæver ligefrem arbejdstidsreglerne som et specielt positivt træk ved det gældende lov- og aftalesystem. Til sammenligning er det kun 8% af medlemmerne som helhed, der vurderer arbejdstidsreglerne positivt. 71% af tillidsrepræsentanterne er klart eller overvejende tilfredse med DLF. Kun 5% er utilfredse.

Til gengæld ser tillidsrepræsentanterne endnu mere negativt på decentral løn, end gennemsnittet af lærere gør. 60% af tillidsrepræsentanterne nævner decentral løn som noget negativt, mens det er 44% for DLF-medlemmerne som helhed.

Tillidsrepræsentanterne har tættere relationer til den lokale kreds end andre medlemmer og er generelt mere negative i forhold til den kommunale forvaltning. 66% af tillidsrepræsentanterne mener, at de selv er rykket tættere på skolernes ledelse i de sidste ti år.

Fra 1. august 1996 skal aftaler om akkorder afløse registrering af lærernes timer som hovedprincip. Det stiller tillidsrepræsentanterne over for en ny opgave, nemlig at forhandle akkorderne. Der er delte meninger om, hvordan ændringen vil falde ud. De fleste af tillidsrepræsentanterne (40%) synes, at det er en god ide. 24% mener både-og, mens 32% synes, at det er dårligt.

Tillidsrepræsentanterne er også delte i spørgsmålet, om det er problematisk at lægge flere og flere beslutninger ud i kredsene. 36% finder, at det er problematisk, fordi kredsene ikke er stærke nok i forhandlingerne med de kommunale forvaltninger, 22% er neutrale, mens 42% af ikke ser det som et problem.

Årstal

Folkeskolen har gennemgået tre store reformer i løbet af dette årti:

- 1990: Nye styrelsesregler hvor lærerråd erstattes af pædagogisk råd og skolenævn af skolebestyrelser.

- 1992: Lærerpakken vedtages med kommunalisering og overenskomst-ansættelse af lærere samt nye arbejdstidsregler.

- 1994: Ny folkeskolelov med krav om undervisningsdifferentiering, lærerteam med videre.