0   257

Nyt komma - nem metode

Sådan kan de nye kommaregler indøves

Iden kommende udgave af Retskrivningsordbogen vil pausekommaet som bekendt blive afløst af et nyt grammatisk komma. I den forbindelse har Dansk Sprognævn for nylig udsendt en udførlig vejledning om de ny regler, Henrik Galberg Jacobsen: Sæt nyt komma, og i Folkeskolen nummer 1/2, 1996 har sprognævnets formand, professor Erik Hansen, skrevet om ny-kommaet.

I forhold til de fortsat gældende regler for det gamle grammatiske komma er den vigtigste ændring at der normalt ikke skal sættes komma foran ledsætninger. Med denne forenkling af reglerne bliver det samtidig muligt at foretage en rimelig korrekt tegnsætning ved hjælp af en mekanisk metode som afløser kryds og bolle-metoden, og hvor den eneste forudsætning med hensyn til grammatisk viden er at man kan kende et udsagnsord i nutid eller datid.

Artiklen fortsætter under banneret

Med henblik på elementær undervisning i brug af ny-kommaet - som anbefales af sprognævnet frem for det gamle grammatiske komma - redegøres der i det følgende for den nævnte mekaniske metode som jeg tidligere har skitseret i en artikel her i Folkeskolen (nummer 49 1993: Genvej til det ny enhedskomma). En gennemgang af metoden findes også i sprognævnets vejledning som tillige indeholder øvelseseksempler til undervisningsbrug.

Tegnsætning i to faser

Metoden - der kun gælder sætningskommaer, ikke for eksempel opremsnings- og appositionskommaer - er baseret på en sondring mellem helsætningskommaer og ledsætningskommaer, og tegnsætningen foregår derfor i to adskilte faser. Den første fase angår komma til afgrænsning af helsætninger inden for et punktum, den anden fase angår komma til afgrænsning af ledsætning inden for en helsætning.

I den følgende beskrivelse af metoden betegnes de to slags kommaer som henholdsvis A- og B-kommaer idet der ikke hos eleverne forudsættes kendskab til begreberne helsætning og ledsætning.

Fase 1: A-komma

A-komma sættes mellem selvstændige sætninger inden for et punktum.

Som baggrund for instruktion i brug af A-komma forklares for eleverne at der inden for et punktum hvori ordene 'og' eller 'men' forekommer, muligvis skal sættes komma foran disse ord. Instruktionen kan da lyde således:

- Hver gang du møder ordet 'og' eller ordet 'men' inden for et punktum, undersøger du om der på begge sider af dette ord findes en sætning som ville kunne stå alene.

- I alle de tilfælde hvor ordet 'og' eller 'men' står mellem sådanne selvstændige sætninger, sætter du komma foran dette ord.

To eksempler illustrerer metoden:

1. Regnen holdt op men det blæste stærkt og temperaturen kom ikke over to-tre grader.

2. Hunden spiste al maden og drak alt vandet og straks efter faldt den i søvn.

Eksempel 1: Der skal sættes komma både foran 'og' og 'men', for punktummets tre dele regnen holdt op / det blæste stærkt / temperaturen kom ikke over to-tre grader er hver for sig sætninger der kan stå alene.

Eksempel 2: Ikke komma foran det første 'og', for ordene drak alt vandet danner ikke en sætning der kan stå alene. Komma foran det sidste 'og', for de to dele på hver sin side af dette 'og' kan stå alene.

Fase 2: B-komma

B-komma sættes inden for en selvstændig sætning, det vil sige en sætning som er afgrænset med A-komma eller med punktum.

Som baggrund for instruktion i brug af B-komma forklares for eleverne at der i en selvstændig sætning med mindst to udsagnsord i nutid eller datid muligvis skal sættes komma foran et af disse. Instruktionen kan da lyde således:

- Find sætningens første og andet udsagnsord i nutid eller datid, og prøv om du kan indsætte ordet 'nemlig' på en plads imellem dem.

- Hvis 'nemlig' kan stå mellem disse to udsagnsord, skal du ikke sætte noget komma i sætningen.

- Hvis 'nemlig' ikke kan stå mellem disse to udsagnsord, skal du finde en plads til 'nemlig' længere henne i sætningen.

- Når du har fundet den plads, skal du finde det udsagnsord i nutid eller datid som står nærmest foran 'nemlig'-pladsen, og så skal du sætte komma lige foran dette udsagnsord.

De følgende eksempler illustrerer metoden:

3. Hunden plejer at gø rasende når postbuddet ringer på.

4. I første omgang valgte anføreren hende der havde vist at hun kunne klare sig helt på egen hånd.

5. Hvis han har glemt kortet kommer han ikke ind.

6. Den sti man skal følge når man har passeret post 2 kan være svær at finde når det er mørkt.

I eksempel 3 og 4 findes 'nemlig'-pladsen mellem sætningens første og andet tidsbøjede udsagnsord, og der skal derfor ikke sættes noget komma.

I eksempel 5 og 6 findes 'nemlig'-pladsen ikke mellem sætningens første og andet tidsbøjede udsagnsord, men længere henne i sætningen. I eksempel 5 står udsagnsordet 'kommer' og i eksempel 6 udsagnsordet 'kan' nærmest foran 'nemlig'-pladsen, og der sættes komma lige foran disse udsagnsord.

Bemærk at en eventuel placering af 'nemlig' foran en sætnings første udsagnsord (hvis han nemlig har glemt kortet . . .) falder uden for metoden.

Metodens baggrund

Fase 1

Fremgangsmåden bygger på det forhold at helsætninger inden for samme punktum i langt de fleste tilfælde vil være forbundet med konjunktionerne 'og' eller 'men'. Da disse ord imidlertid også kan have andre funktioner, er det nødvendigt ved hver enkelt forekomst at foretage selvstændighedsprøven.

Der er dog det problem at retskrivningsordbogen foreskriver komma foran ethvert 'men', men i en begynderundervisning vil det formentlig være praktisk at nøjes med at sætte de 'men'-kommaer der er helsætningskommaer.

Fase 2

Fremgangsmåden bygger på det forhold at visse adverbialer, herunder 'nemlig', placeres forskelligt i helsætning og ledsætning: i helsætning efter sætningens finitte verbal, i ledsætning foran dette verbal. I en helsætning med flere finitte verber kan 'nemlig'-prøven derfor vise hvilket af disse der er helsætningens eget verbal.

Hvis der findes et finit verbum før helsætningens verbal, vil det høre hjemme i en ledsætning som står på førstepladsen i helsætningen og derfor skal have slut-komma. Dette vil efter reglerne for ledstilling komme til at stå lige foran helsætningsverbalet.

Hvis der findes et finit verbum efter helsætningens verbal, vil det i de fleste tilfælde høre hjemme i en ledsætning som står på sidstepladsen i helsætningen og derfor ikke har brug for slut-komma.

De følgende eksempler illustrerer forholdet:

7. Jeg kommer tilbage hvis jeg finder dem.

8. Hvis jeg finder dem, kommer jeg tilbage.

9. Hvis jeg finder dem der mangler, kommer jeg tilbage.

10. Hun tilstod at hun havde været til stede da de planlagde det.

I eksempel 7 viser 'nemlig'-prøven at 'kommer' er helsætningens verbal, og så må verbet 'finder' høre hjemme i en ledsætning. Da denne står sidst i helsætningen, har den ikke noget slut-komma.

I eksempel 8 viser 'nemlig'-prøven at ledsætningen står forrest i helsætningen, og derfor har den slut-komma. Som eksemplet viser, står dette lige foran helsætningens verbal.

Eksempel 9 og 10 viser 'nemlig'-prøven i helsætninger som indeholder en ledsætning som selv indeholder yderligere en ledsætning. I begge eksempler står den underordnede ledsætning (henholdsvis 'der'-sætningen og 'da'-sætningen) sidst i den overordnede ledsætning og kræver derfor ikke eget slut-komma.

Ifølge retskrivningsordbogens regler for ny-kommaet skal der ved en speciel type af ledsætninger, de parentetiske relativsætninger, foruden slutkomma også sættes start-komma. Denne særregel falder uden for 'nemlig'-metodens område og hører næppe heller hjemme i en begynderundervisning.

Svigt i metoden

Som man må vente når der er tale om en rent mekanisk metode, kan der forekomme sætningskonstruktioner hvor metoden ikke sikrer korrekt kommatering. Disse konstruktioner optræder imidlertid ikke så tit - i alt fald ikke i skriftlige elevarbejder i skolen - at sådanne komma-svigt i væsentlig grad kan påvirke helhedsindtrykket af tegnsætningen.

Her omtales de vigtigste af de tilfælde hvor den mekaniske metode svigter.

Fase 1

Der forekommer - i begrænset omfang - tilfælde hvor helsætninger ikke er forbundet med 'og' eller 'men', men enten har andre konjunktioner eller er direkte sidestillet. De kommaer der vises i de følgende eksempler, vil da mangle.

11. Du kan betale kontant, eller du kan afdrage over 12 måneder.

12. Færgen kunne ikke sejle, for isen blokerede havnen.

13. De fleste fortsatte, nogle få gik hjem.

Fase 2

I visse typer af konstruktioner vil en ledsætnings slut-komma komme til at mangle. Det gælder først og fremmest i nogle af de tilfælde hvor en relativsætning ikke afslutter den sætning hvori den indgår.

14. Nævnet indfører i den udgave som udkommer i oktober, nye regler.

15. Da nævnet i den udgave som udkommer i oktober, indfører nye regler, udsendes på forhånd en vejledning.

I de to eksempler indgår ledsætningen som udkommer i oktober henholdsvis i helsætningen og i 'da'-ledsætningen, og i begge tilfælde skal den have det viste slut-komma. Dette komma kan ikke findes med 'nemlig'-prøven.

Mangel af slut-komma kan endvidere forekomme når en helsætning indeholder to (eller flere) ledsætninger der ikke er i over/underordningsforhold.

16. Hun tilstod at hun havde været til stede, da hun blev afhørt anden gang.

17. Hun tilstod at hun havde været til stede, og at hun havde fået del i udbyttet.

I eksempel 16 udgør de to ledsætninger hver sit led i helsætningen, henholdsvis objekt og adverbial. I eksempel 17 er der tale om to sideordnede objekter. I begge eksempler skal den første ledsætning have slut-komma, men 'nemlig'-metoden viser 0 komma.

Eksempler

Ved begynderundervisning i tegnsætning vil det være praktisk i starten kun at arbejde med A-kommaer og gemme eksempler vedrørende B-kommaer og kombinationer af de to kommatyper til senere tidspunkter.

Nogle eksempler af de tre typer vises her:

I. A-kommaer

1. Snestormen havde varet hele natten og mange småveje var lukket men allerede ved middagstid satte tøvejret ind.

2. Han lå i sengen hele lørdagen og hele søndagen men i går var han feberfri og i morgen skal han i skole igen.

3. Alle de andre kunne tage af sted lige efter skole men hun måtte blive hjemme til klokken fire og passe sin lillesøster.

4. Han udgav sin første børnebog i 1979 og har siden da skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger.

5. Efter skoletid sidder han bare og ser tv og han går heller aldrig en tur med hunden.

6. Jeg møder dem af og til og snakker også lidt med dem en gang imellem men ellers kender jeg dem ikke.

II. B-kommaer

1. Vi håber at vejret holder tørt lidt endnu.

2. Når man tænder den siger den nogle underlige lyde.

3. De fleste af de bøger der står på den øverste hylde har jeg læst.

4. Da de kom tilbage var hun gået.

5. Jeg ville hellere have haft en der var lidt lysere.

6. Han kom for sent fordi hans ur gik for langsomt.

7. Det endte med at han fik en ny der var meget flottere end den gamle.

8. Hvis han hører at de er hjemme løber han straks derover.

9. De tilskuere der havde set hvad der skete kunne slet ikke forstå dommerens afgørelse.

10. Når hun skal låne en ny bog på biblioteket vælger hun næsten altid en der handler om heste.

11. Han fortalte drengene at de ville få flere kræfter hvis de spiste havregrød hver morgen.

12. Bogen der foregår på Island i gamle dage begynder med at to børn løber hjemmefra.

III. A- og B-kommaer

1. Den er efterhånden godt rusten men jeg tror den holder lidt endnu.

2. Når hun sidder og læser en spændende bog glemmer hun alt omkring sig og hun hører ikke hvis man taler til hende.

3. Regnen var holdt op og blæsten havde lagt sig men de mente at det var for sent at fortsætte.

4. Mens hun vaskede op satte han borde og stole på plads og efter en halv times forløb så huset helt pænt ud igen.

5. Den rejse som de havde bestilt for flere måneder siden blev aflyst men de går stadig og håber at de kan få plads et andet sted.

6. Han mangler stadig et sted at bo og det værelse han gerne ville have haft kan han ikke betale men nu ser det ud til at han måske kan låne et sommerhus nogle måneder.

7. Da hun havde bladet lidt i bogen lagde hun den væk og sagde at den gad hun ikke læse.

8. Hvis vinden går om i syd får vi varmt og tørt vejr og det vil vare resten af ugen.

9. De havde egentlig aftalt at de skulle skilles straks men så bestemte de at de ville se tiden lidt an og jeg tror det ender med at de helt opgiver skilsmissen i denne omgang og prøver at give forholdet en chance til.

10. Føreren af lastbilen havde ikke set hende fordi hun kørte uden lygte men hvis hans bremser havde været i orden var uheldet ikke sket.

11. Selvom den er helt ny har den endnu ikke virket som den skal ifølge brochuren men spørgsmålet er om garantien dækker.

12. De regler der fandtes i den første udgave var ret indviklede og de måtte hurtigt laves om da det viste sig at ingen forstod at bruge dem.

Henning Hohwy er tidligere seminarielektor.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet