'Grænser eller ej?' hedder et forskningsprogram om voksnes syn på børn, om børnenes eget syn på deres voksne og på opdragelsen samt om anderledes børne- og opdragelsessyn med deraf følgende anderledes praksis. Hele programmet vil blive beskrevet i tre bøger, hvor den første - 'Voksnes syn på børn og opdragelse' - udkommer i oktober og er skrevet af Erik Sigsgaard og Ole Varming. (Forlaget Reitzel).

Programmet har givet nogle oplysninger om pædagogers, læreres og pædagogstuderendes opdragelsessyn, sammenlignet med hele befolkningen. Her er nogle af dem:

Pædagogers, læreres og pædagogstuderendes værdihierarkier afviger temmelig meget fra andre folks.

Med hensyn til tre værdier ligger de klart lavere end et repræsentativt panel på 1.500 personer (først angives tallet i procent for hele panelet, derpå for pædagoger og lærere og tilsidst for pædagogstuderende):

Det er vigtigt for børn at . . . . vide hvad de må og ikke må (50,37,13) . . mor og far er enige om opdragelsen (42,34,7) . . blive rost, når de fortjener det (38,27,19). Disse værdier har at gøre med regler, kontrol, krav og fasthed.

Anderledes forholder det sig med to andre værdier:

. . der er faste rammer om deres liv (31,41,10) . . forældrene kan sætte grænser (24,29,15).

Også disse værdier har med regler, kontrol, krav og fasthed at gøre, men dem går pædagoger og lærere markant mere ind for end hele panelet. Hvad er forskellen mellem disse to typer af værdier? Måske kan man sige, at den første gruppe overvejende er traditionelle, mens den anden i sine formuleringer er mere moderne: grænser og faste rammer er de begreber, som anvendes hyppigst i medierne og den pædagogiske offentlighed.

Mens 29 procent af lærerne/pædagogerne således prioriterer, at forældrene kan sætte grænser, er det kun 6 procent af dem, der prioriterer værdien 'klare grænser i skole og institution'.

De kærligheds-, følelses- og fællesskabsværdier, som prioriteres højt af hele panelet, prioriteres endnu højere af lærerne og pædagogerne.

Et godt barneliv er altså ifølge pædagoger/lærere et liv, hvor børn og voksne lever i varmt fællesskab med hinanden inden for rammer og regler, der fastlægges og hævdes af de voksne. (Værdierne 'kunne gøre hvad de gerne vil' og 'kunne bestemme meget selv', der udtrykker de fleste børns inderligste ønsker og højeste værdier, prioriteres af henholdsvis 2 og 4 procent af lærerne/pædagogerne og 2 og 14 procent af de pædagogstuderende, mens 45 og 31 procent (blandt de studerende 10 og 7 procent) erklærer at være mest uenige i netop disse to værdier).

Måske er det simpelthen det institutionaliserede livs logik og normer, der af institutionernes personale er internaliseret og 'forfremmet' til tids- og situationsuafhængige værdier.

Et af projektets andre bemærkelsesværdige resultater er, at den af alle befolkningsgrupper, der påén gang er mindst tilbøjelig til at anlægge en børnesynsvinkel og samtidig mest tilbøjelig til at anlægge en voksensynsvinkel, er pædagoger/lærere.

I denne gruppe findes tillige en større andel af 'konsistente grænsesættere' end i nogen anden gruppe. Det er samtidig den gruppe voksne, børn gennem 18 år har absolut mest at gøre med.

Med den afgørende og stadig tiltagende betydning, pædagoger og lærere har for børnene, bør disse resultater følges op af nye undersøgelser:

Er der forskel på lærernes og pædagogernes værdihierarkier? Ændrer hierarkierne sig med ancienniteten i jobbet (jævnfør de pædagogstuderendes markant anderledes værdipræferencer)? Er der forskel på kvindelige og mandlige pædagogers/læreres værdier?

Erik Sigsgaard er barndomsforsker ved Danmarks Lærerhøjskole i København.