0   169

Eksamen med rigtige børn

To nybagte lærere sluttede deres uddannelse af med et tværfagligt undervisningsforløb i en 4. klasse

Efter et kort oplæg fra to lærere in spe går eleverne i gang med at bage æbleskiver og pynte borde. De arbejder sammen fire og fire, og alle ved, hvad de skal gøre. Nogle tager sig af dejen, andre henter servietter, mælkebøtter og halmstrå og begynder at lægge det til rette på bordene.

Men det varer ikke længe, før en pige i en af grupperne bryder grædende sammen. For et par dage siden havde hun en dug med i skole, men nu er den væk, og 'læreren' må bruge lang tid på at trøste pigen, inden hun nølende vender tilbage til de tre andre.

Artiklen fortsætter under banneret

En hændelse, der sjældent bliver taget op i seminariernes teoretiske undervisning, hvor det først og fremmest handler om den ideelle skoledag uden hensyn til de uforudsigelige. Den grædende pige er uforudsigelig, men hun er en del af Birgitte Jensens afsluttende eksamen som lærer.

Birgitte Jensen er til eksamen hos 4.b på Herningvej Skole i Aalborg. Det samme er Eva Andersen. Begge går på byens seminarium og er på samme tid oppe i almen didaktik, i deres fælles liniefag hjemkundskab og i hver sit liniefag, henholdsvis håndarbejde og historie. Det særlige ved eksamen er dels, at den består af fire fag på en gang, dels at de to eksaminanter underviser rigtige, levende elever under overværelse af lærere og censorer.

Det er Birgitte Jensen, der trøster pigen. Hun lægger en arm om hendes skuldre og taler længe og indgående med hende. Samtalen vedrører kun pigen og Birgitte Jensen, men det skal vise sig, at situationen bliver taget op ved selve eksaminationen senere på dagen.

Imens arbejder de andre elever videre ved komfurer, køkkenvaske og spiseborde i skolens hjemkundskabslokale. Af og til falder der et godt råd af fra Eva Andersen. Og et spark bagi.

- Hvis du ikke har andet at lave, kan du begynde at vaske op, siger hun til en dreng, der hænger ind over køkkenbordet.

Lærere og censorer overvåger nøje hver enkelt begivenhed. De lægger blandt andet mærke til det didaktiske aspekt. Hvordan sætter de to studerende eleverne i gang? Forstår eleverne opgaven? Og hvordan hjælper de eleverne, når de løber ind i problemer?

Virkeligheden er bedre

Forud for eksamen har Eva Andersen og Birgitte Jensen undervist 4.b på Herningvej Skole hver anden tirsdag. Det har de gjort, siden de var i liniefagspraktik i klassen i januar. Eksamen er altså en slags finale på deres undervisning, hvor de har blandet fagene historie, hjemkundskab og håndarbejde.

Temaet var 'Får og uld i Herning-området midt i 1800-tallet' med middelstandsbondens forhold og muligheder som udgangspunkt. Hvad spiste en bondefamilie, hvordan arbejdede den, hvordan så folks tøj ud, og hvordan blev det til?

Selve eksaminationen starter med et par lektioner i hjemkundskab. Herefter ser eleverne og hele følget af voksne på de ting, som eleverne har fremstillet i håndarbejde.

Så er der frokost for de voksne. Her præsenterer Eva Andersen og Birgitte Jensen typiske retter fra perioden, som de selv har lavet, blandt andet flæskeæggekage, boghvedegrød, grønkålssuppe, hjemmebrygget øl og naturligvis lammekølle.

De to bruger forløbet omkring deres eksamen til at skabe større sammenhæng mellem undervisningen på Aalborg Seminarium og det, de har oplevet under praktikken. En helhed, som de under deres studium er blevet opfordret til at være opmærksomme på. Samtidig vil de vise, at det er realistisk at gennemføre tværfaglig helhedsundervisning i folkeskolen.

- I et normalt studium er der langt til børnene. Det betyder, at man ofte ikke tænker så meget over, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre. Det bliver vi nødt til her. Når børnene er til stede, kan vi ikke udelukkende tænke didaktisk. Vi skal også tænke både praktisk og pædagogisk, siger Eva Andersen.

Hun henviser til forordet i 'Formål og centrale kundskaber og færdighedsområder' i folkeskolens fag. Her skriver undervisningsminister Ole Vig Jensen blandt andet, at 'eleverne skal møde skolens indhold gennem samarbejde mellem fagene'.

- Netop derfor går vi ikke til eksamen i fire separate fag, fastslår Eva Andersen.

En at læne sig op ad

Eksamensbordet. De to lærerstuderende sidder skulder ved skulder. Rundt om dem har deres fire lærere fra seminariet, fire censorer og tre lærere fra Herningvej Skole placeret sig. Forude venter en lang og indgående snak, blandt andet om rollen som lærer, om at vægte processen frem for produktet i hjemkundskab og om at få drengene med i et fag som håndarbejde.

Censor i almen didaktik, Finn Held, vil gerne vide, hvordan Eva Andersen og Birgitte Jensen valgte sammensætningen af grupperne i hjemkundskab. Det er her, den grædende pige dukker op igen.

- Der skulle være en socialt stærk elev i hver gruppe, så de andre havde én at læne sig op ad. Desværre betød det, at arbejdet ikke gik så godt i gruppen med den grædende pige, for hun var faktisk den socialt stærke blandt de fire elever, svarer Birgitte Jensen.

Eva Andersen supplerer:

- Det betyder ikke, at der altid skal være en socialt stærk i hver gruppe. De stærke har også brug for modspil, så af og til skal man lade dem være sammen med andre stærke elever. Det samme gælder de fagligt dygtige elever. Derfor har vi sat grupperne sammen på forskellig vis i de måneder, vi har undervist klassen.

Historiecensor Svend Lorenzen tager ordet og henviser til den samtale, han havde med et par af eleverne om de dukker, de havde lavet i håndarbejde. Hver dukke havde en rolle på en typisk gård på Herning-egnen. Én dukke er bonde, en anden hans kone, en tredje sønnen og så videre.

Snakken med eleverne har givet Svend Lorenzen det indtryk, at eleverne har fået styrket deres historiske bevidsthed. Nu vil han gerne vide, hvordan især Eva Andersen opfatter det.

- De har identificeret sig med deres dukker og har levet sig helt ind deres roller på gården. Det har blandt andet givet dem stof til eftertanke, at man ikke nødvendigvis giftede sig af kærlighed dengang, men fordi det var praktisk at være flere om at passe gården, siger Eva Andersen.

Tak, fordi I turde

De to er sendt uden for døren til eksamenslokalet sammen med de tre lærere fra Herningvej Skole. Om cirka 20 lange minutter ved de alle, om de ikke længere er studerende, men lærere.

- Det var nemt at sætte oplevelserne med eleverne op mod de teorier, vi har lært på seminariet, så eksamen var mere en samtale end en overhøring. Det skyldes nok også, at vi har haft et godt og tæt samarbejde med vores lærere på seminariet, siger Birgitte Jensen, inden hun og Eva Andersen bliver kaldt ind til hver et 10-tal i almen didaktik og 9 i hjemkundskab. Eva Andersen får også 9 i historie, mens Birgitte Jensen får 8 i håndarbejde.

- I har argumenteret godt, og I har brugt jeres erfaringer med eleverne, lyder det anerkendende fra Finn Held, der er censor i almen didaktik. Flere af de andre omkring bordet kommer med lignende udsagn.

- Tak, fordi I turde bryde grænser. Skolelederne vil stå i kø for at få lov at ansætte jer, siger Per Nytrup fra Aalborg Seminarium, mens skoleleder Karsten Nørgaard Simonsen fra Herningvej Skole kommer ind ad døren med to store buketter blomster fra 4.b. Klokken er næsten fire, så eleverne er for længst gået hjem.

Henrik Stanek er freelancejournalist.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet