Det er grove insinuationer og påstande, Jo Holst kommer med i Folkeskolen nummer 21 i sin irritation over gangangere i medlemsdebatten.

En række - meget forskellige - debattører har ikke andet på hjerte end deres eget udtryksbehov. Ved at misbruge bladets frihed har nogle få taget friheden fra de mange.

Nu er det slet ikke så let at fremføre et synspunkt om en kompliceret sag og især at argumentere for det, når det skal ske inden for 1.750 enheder. Man gør sig derfor kun ulejligheden, når man virkelig har noget på hjerte.

Som pensionist er jeg glad for Finn Andersens mange indlæg om pensionisternes forhold, der tidligere blev groft negligeret. Havde han bare skrevet et par indlæg, var det aldrig blevet den synliggørelse af pensionisterne, som det nu er tilfældet.

Derimod irriterer Vagn Madsens indlæg mig ofte. Hans livs- og skolesyn er meget langt fra mit og derfor en udfordring, men det kunne ikke et øjeblik falde mig ind at ønske hans ytringsfrihed beskåret.

Mig bekendt har redaktøren aldrig afvist indlæg, hverken fra hyppigt eller sjældent skrivende, højst vinket diskret advarende med et gult kort. Det tjener ham til ære.

Tilløb til sortlistning højner bestemt ikke det demokratiske debatniveau i DLF. Rationering af ytringsfriheden vil lukke munden på folk med noget på hjerte eller føre til selvcensur.

Hvis ønsket virkelig er en mere alsidig og nuanceret debat og ikke bare et udtryk for irritation, havde en appel til det tavse flertal om at ytre sig noget oftere været mere på sin plads end en bøn om tilbageholdenhed.

Jørgen Pagh Andersen

Københavns Lærerforenings

pensionistafdelings faglige udvalg