Debat

Nej, nej, Jo

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jo Holst skriver i Folkeskolen i nummer 21 i sin kritik af gengangerdebattører, 'at nogle få har taget en frihed fra de mange'. Nej, Jo, den er da gal.

Frihed? Prøv at komme igen i spalterne - og du vil se, hvor fri du er. Debuter som genganger. Formatet kan vokse. Gå på optrapning, Jo, og lad meningerne brydes. Helhjertet tilslutter jeg mig tilstedeværelsen af vore skrivende, entusiastiske kortogsriddere i bladets spalter. Hvad har vi/de sløve betydet for verdens gang? Og i øvrigt betyder samme navn jo ikke samme sag.

Langt mere relevant ville det være at rette kritikken mod de umælende, de opgivende, de kamæleonagtige, de popularitetssøgende, de behagesyge. Til enhver tid i ethvert samfund må der gives mund og mæle til de frembrusende til debat og modsigelse. - Lad det fortsat storme, ulme og gnistre - såvel fra Bålvej i Hjørring som fra Brande - som endog fra Brønderslev!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Til Finn Andersen, Herlev, som Jo Holst ubegribeligt nok har sendt i kulkælderen: Hvad vil du dog dernede? Vær helt upåvirket af uigennemtænkt tale. Vi er vel hærdede folk. Trænede i usaglig kritik.

Og tilmed er det sommer i Danmark. Da har den danske lærerstand vel stadig - om end med en nymodens og helt unødvendig afkortning - sin ubestridte glansperiode. De lyse dage og de lyse nætter ligger derude og venter - om ti skoledage!

God sommer - specielt til gengangerne.

Else Baggesen

Hjørring