0   122

De har fået talt ud

Lærere på Vestre Skole i Viborg har ikke fortrudt, at de brugte deres fritid på Projekt Lærerværelse

Lærere har sjældent tid til at tale med deres kolleger om hverdagens små problemer.

Frikvartererne går ofte med at hente et klassesæt til næste time, at gøre videoen klar eller at skylle en hurtig kop kaffe ned. Undervejs bliver der højst tid til at udveksle få ord med en kollega om en elev eller en forestående ekskursion.

Artiklen fortsætter under banneret

Sådan er det også på Vestre Skole i Viborg. Men takket være Projekt Lærerværelse har 25 af skolens lærere fået talt godt og grundigt med hinanden.

- Hvis vi skal stille krav til vores fagforening, er det vigtigt, at vi afdækker de arbejdsvilkår, som stresser os. Derfor har vi brugt lang tid på at fortælle hinanden om de ting, der gør vores hverdage sure, siger 49-årige Lizzi Liniger, der underviser de ældste klasser på Vestre Skole i Viborg i dansk, tysk og kristendom.

Lidt over halvdelen af de godt 40 lærere på Vestre Skole sagde ja til at bruge deres fritid på projektet. Det har de ikke fortrudt.

- For eksempel viser det sig, at vi er enige om, at skoleloven skal føres ud i livet med små skridt. Det er rart at vide, for ellers kan man godt tro, at alle andre end én selv har fuld fart på, siger 52-årige Ellen Thalund, der har været lærer i 30 år og har dansk, natur/teknik, håndarbejde og specialundervisning på sit skema.

- Vi har opdaget, at vi alle kæmper med de samme problemer. Det i sig selv skaber en form for tryghed, tilføjer Bodil Kjær. Den 41-årige tillidsrepræsentant, der underviser skolens ældste klasser i dansk og samfundsfag, ser det også som en stor fordel, at diskussionerne i Projekt Lærerværelse foregik i mindre grupper. På den måde blev lærere, som ellers ikke er vant til at arbejde sammen, 'tvunget' til det.

- Så finder man ud af, at ens kolleger er lige så fornuftige som én selv, smiler Bodil Kjær.

- Og det gør det nemmere at udveksle erfaringer og idéer, for eksempel om evaluering og undervisningsdifferentiering, tilføjer Lizzi Liniger.

Hårde ord til DLF

Flere skoler sagde nej til at deltage i Projekt Lærerværelse. Det forstår lærerne på Vestre Skole ikke.

- Når man bliver spurgt, har man pligt til at svare. Samtidig så vi det som en chance for at blive hørt. Ellers brokker vi os bare uden at få noget ud af det, siger Ellen Thalund. Hun fremhæver også fordelen ved, at diskussionsgrupperne var små.

- Vi havde tid til at lytte til hinanden, fordi vi kun var syv-otte stykker sammen. Samtidig var vi også mere åbne, fordi ledelsen ikke deltog i projektet, siger Ellen Thalund.

Det er 61-årige Tove Madsen enig i.

- Der vil altid være nogle, som ikke åbner munden, når ledelsen er til stede, for eksempel til møder i pædagogik råd. Her føler mange, at alle udsagn måles og vejes, og så har de ikke lyst til at tale frit fra leveren, siger Tove Madsen, der har været lærer i 30 år.

Ledelsen blev dog ikke bagtalt på møderne. I stedet blev de hårde ord møntet på DLF, som lærerne på Vestre Skole ofte føler sig svigtet af. For eksempel da folkeskoleloven skulle træde i kraft.

- DLF meldte ud, at efter sommerferien ville børnene møde en helt anderledes skole. Det var et forkert signal at sende ud, for en ny skolelov gennemføres ikke hen over en sommerferie. Det kræver meget længere tid, siger Lizzi Liniger.

- Det kom fuldstændig til at lyde som om, at alt det, vi hidtil havde gjort, bare var helt yt, tilføjer Ellen Thalund.

- Det værste var, at lærerforeningens folk rejste rundt i landet og 'solgte' loven. Det viser, at de havde haft så travlt med at få indflydelse på indholdet, at de glemte at forlange ressourcer til efteruddannelse og nyt undervisningsmateriale, siger Bodil Kjær.

- Det samme skete, da natur/teknik blev indført. 'Det er så spændende med det nye fag', lød det fra DLF. Men hvad må fagets lærere gøre i dag, fordi der ikke fulgte ressourcer med, spørger hun og serverer selv svaret:

- De møder på arbejde med papkasser fulde af brugte syltetøjsglas, som de har samlet blandt venner og bekendte, så eleverne har noget at have insekter og planter i.

Vægten på et ben

Lærerne på Vestre Skole mener, at DLF står på to ben, et fagpolitisk og et pædagogisk - med vægten hvilende for meget på det sidste. Det er et problem.

- Ingen andre fagforeninger end vores vil sige til deres medlemmer, at de skal støbe et gulv på den og den måde. De siger: 'Nu skal vi sørge for, at du kan lære det på en efteruddannelse'. Og så kæmper de ellers for midler til kurset, siger Bodil Kjær.

Lizzi Liniger peger på endnu et konkret problem.

- Vi har svært ved at integrere edb i alle fag, fordi vi ikke lærte noget om det på seminariet. Men vi vil gerne, så det er helt oplagt, at DLF kræver en storstilet efteruddannelse på dette område, siger hun og får opbakning af Ellen Thalund.

- Hvis vi ikke hjælpes godt nok i gang, bliver vi klemt mellem forældrene og DLF, fordi begge parter forventer, at vi kan trylle. Det kan vi altså ikke.

Bodil Kjær:

- Hvis et sygehus får en lunge-hjertemaskine, smider de ikke patienter i den, før de har lært den at kende.

Passiv fagforening

Lizzi Liniger mener, at DLF bør gå i rette med pressen, når den gang på gang skriver om folkeskolen på en måde, så læserne kun kan tro, at undervisningen ikke fungerer. Og at det er lærernes skyld. Hun giver et eksempel:

- Forleden havde Jyllands-Posten en artikel om, at de elever, der skriver opgaver på computere, får de bedste karakterer. Når vores forældre læser sådan en artikel, bliver de ængstelige for, at deres børn ikke vil kunne klare sig på arbejdsmarkedet, og så spørger de os, hvorfor vi ikke i langt højere grad bruger edb i undervisningen. Men hvem siger, at eleverne får de bedste karakterer, bare fordi de skriver på computer? Det kan være, at det er de dygtigste elever, der bruger computere. Den slags må DLF gøre opmærksom på, siger Lizzi Liniger.

Hun er godt klar over, at DLF ikke kan reagere, hver gang en avis skriver om folkeskolen.

- Men DLF bør være mere udfarende.

- Når en lærer fjerner sig fra katederet for at blive medlem af hovedstyrelsen i DLF, glemmer han hurtigt sin hverdag som lærer. Derfor ved vores politikere ikke længere, hvordan det er at være en almindelig lærer. I stedet tager de udgangspunkt i ildsjælenes udviklingsprojekter, som både får økonomisk tilskud og støtte af en konsulent, og så taler de hele tiden om den idealistiske folkeskole. På det grundlag har de forhandlet skoleloven hjem. Det er en flot lov, men den er meget svær at gennemføre for os menige lærere, siger Lizzi Liniger.

Ellen Thalund sætter problemet med afstanden til politikerne i DLF's top på spidsen.

- Ikke ret mange af os forventer, at de nogensinde vender tilbage til undervisningen. Hvis de ikke bliver genvalgt, vil de straks søge over i et andet fag, siger hun.

Lærernes konkrete forslag

I slutdokumentet for Projekt Lærerværelse foreslår de 25 deltagere på Vestre Skole, at medlemmer af hovedstyrelsen og kredsstyrelserne skal undervise i en folkeskole i mindst fem lektioner om ugen for at bevare kontakten med lærernes liv.

Viborg-lærerne mener også, at de selv bør engagere sig mere i fagforeningens arbejde - også lokalt. Det kræver dog, at møderne bliver mindre formelle, og at det sociale aspekt prioriteres højere end i dag.

Helt konkret foreslår lærerne, at et medlem fra kredsstyrelsen skal holde et årligt debatmøde på skolerne, altså en slags faglig klub. Og ved den årlige generalforsamling deles medlemmerne op i vilkårlige grupper, som hver skal diskutere et emne fra beretningen. Det kunne for eksempel være decentral løn.

Henrik Stanek er freelancejournalist.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet