0   110

Genoptræning betaler sig

Børn med erhvervede hjerneskader efter ulykker eller sygdomme kan hjælpes

Martin, Maria og Mads

Martin pådrager sig åbent kraniebrud i en trafikulykke. Han er ret medtaget, så det tager et halvt år, inden han er tilbage i sin almindelige 5. klasse. Alle grundlæggende skolefærdigheder er til stede, men informationsforarbejdningen er langsom.

Artiklen fortsætter under banneret

Martin skal have meget god tid til at forstå henvendelser og til at formulere sit svar. Hertil kommer, at det efterhånden bliver tydeligt, at Martin har svært ved at organisere sammensatte forløb. Han kan for eksempel godt stave, men ikke organisere en stil eller et emnearbejde. Talbehandlingen er i orden, men han kan ikke orientere sig i sammensat problemregning.

Maria er som fire-årig ved at drukne. Hun genoplives og udskrives fra hospitalet kort efter. Efter få uger klarer hun sig fint i børnehaven. Hun leger med de andre, klipper og tegner, synger og taler. Hendes balance og grovmotorik er lidt usikker, men da hun selv bevæger sig meget, er fysioterapi ikke nødvendig.

To år senere begynder man at blive opmærksom på, at Marias udvikling af sprog og abstrakt forståelse er forsinket. Hendes udtale er i orden, men der mangler de overbegreber og sammensatte sætningsopbygninger, som man forventer af en seks-årig.

Indlæring af abstrakte symboler som tal og bogstaver går meget langsomt for hende, så hendes læse- og regnestandpunkt i 3. klasse svarer til 1. klasse.

Mads får efter en periode med træthed, hovedpine og kvalme diagnosticeret en hjernesvulst, der fjernes. Efterbehandlingen er langvarig og udmattende, og Mads får, som rimeligt er, lange tøjler gennem hele 8. klasse. I 9. klasse følger han sådan set klassens faglige niveau, men der er store samarbejdsvanskeligheder med lærerne. Kammeraterne er i begyndelsen overbærende, senere irriterede og afvisende. Det er svært for alle at forholde sig til personlighedsændringer, der gør Mads opfarende, impulsstyret, humørsvingende og barnlig egoistisk. En mangelfuld forståelse af sociale normer belaster især hans forhold til pigerne, som han ikke kan lade være i fred.

Når voksne får en hjerneskade, vil følgevirkningerne være tydelige inden for det første års tid. Hos et barn er følgevirkningerne først tydelige i fuldt omfang i løbet af ungdomsårene. Nogle følgevirkninger kan måske ses straks, mens andre først bemærkes på det alderstrin, hvor man forventer, at barnet behersker en given færdighed. Hos førskolebarnet forventer man ikke megen abstrakt tænkning, koncentration eller evne til selvorganisering, mens sådanne funktioner naturligt indgår i de forventninger, som man vil stille til barnet i for eksempel 4.-5. klasses opgaver.

En hjerneskades omfang og placering bestemmer arten af barnets problemer. Der vil typisk være faglige indlæringsvanskeligheder på grund af koncentrationsproblemer, mangelfuld evne til at organisere selvstændigt arbejde og til at forstå sammensatte instruktioner. Der kan også være problemer med hukommelse og perception. Hertil kommer mulige sociale indlæringsvanskeligheder, der betyder, at barnet har svært ved at aflæse sociale signaler og lære sociale regler og normer.

Klasselæreren er nøgleperson

Hjerneskadens følgevirkninger er som en vifte, der først er fuldt udfoldet i ungdomsårene. Dette forhold betyder, at barnets udvikling efter en hjerneskade må følges nøje i årevis af personer, der er tæt på barnet.

Fra hospitalet følges barnet ikke, kontrol på hospitalet sker kun ved fysiske følgevirkninger og sygdomme, som for eksempel spasticitet og epilepsi.

Opfølgning og støtte til børn med erhvervede hjerneskader bygger typisk på en tværfaglig indsats, hvor lærere, talepædagog, psykolog og eventuelt ergoterapeut og fysioterapeut samarbejder. Ofte inddrages også sagsbehandler, hvis for eksempel særlige fritidstilbud skal iværksættes.

Træning og behandling virker

Når et barn får en hjerneskade, bør forældre og lærere følge barnets udvikling og være opmærksomme på eventuelle vanskeligheder med koncentration, perception og adfærd.

Det er vigtigt gennem observation og neuropsykologisk testning at afdække barnets vanskeligheder og tilrettelægge et intensivt trænings- og behandlingsprogram. Barnet kan herigennem lære nogle strategier og teknikker, der sammen med en kvalificeret rådgivning til omgivelserne kan hjælpe barnet til at fungere i sit eget miljø.

Genoptræningen kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner, men på længere sigt kan det betale sig, ved at barnet bliver mere selvhjulpen, får mindre behov for støtte og får større livskvalitet.

Særlige tilbud mangler

I dag er der ikke i Danmark et særligt tilbud til børn med erhvervede hjerneskader. De børn, der pådrager sig en hjerneskade, går tilbage til deres daginstitution eller skole uden særlige foranstaltninger eller går i specialbørnehaver eller specialskoler, hvor målgruppen er børn med andre former for vanskeligheder.

Det specielle for børnegruppen med erhvervede hjerneskader er, at de har haft en normal tilværelse og har gjort mange erfaringer, inden skaden er indtruffet. Deres undervisnings- og behandlingsbehov er væsensforskellig fra det tilbud, som børn med medfødte handicap har behov for.

Indlæringen hos børn med erhvervede hjerneskader skal foregå på et fundament af tidligere indlært, delvis glemt viden.

Der er i øjeblikket planer om at etablere tilbud til børn med erhvervede hjerneskader på Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund og på Geelsgaard Kostskole i Virum. Filadelfia sigter mod at etablere et tilbud til børn med erhvervede hjerneskader, hvor der ikke er et udtalt bevægelseshandicap, medens Geelsgaard Kostskole sigter mod at etablere et tilbud til børn med erhvervede hjerneskader, hvor de kognitive, kommunikative og sociale vanskeligheder er forbundet med udtalte motoriske vanskeligheder. Derudover søger Geelsgaard at oprette et tværfagligt team, der skal rådgive i tilrettelæggelsen af undervisning og behandling i barnets eget miljø.

Hjerneskadeforeningen Hovedcirklen udgiver senere pååret en gratis vejledning til lærere og pædagoger: 'Børn med erhvervede hjerneskader i skole og fritid'.

Telefon 4343 2433.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet