Den svære tavshed

Lærere skal gribe ind, hvis et barn mistrives, men angsten for at overskride sin tavshedspligt plager mange

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle lærere har et særligt ansvar for at gribe ind, hvis de opdager, at et barn har det dårligt.

Men usikkerheden om underretning og tavshedspligt er enorm stor. Angsten for at overskride sin tavshedspligt eller at gå videre med en kritik som ikke holder, kan få lærere til at skubbe ideen om indgriben fra sig.

- Nogle føler, at de angiver forældrene, men det er ikke at angive nogen. Det er tværtimod at tage ansvaret for hinanden alvorligt. Man skal tage udgangspunkt i, at barnet skal have det godt, siger socialrådgiver Susanne Grove, sagsbehandler i Danmarks Lærerforening.

Derfor er det også vigtigt, at henvendelsen i første omgang sker til forældrene. I folkeskolelovens formålsparagraf fremhæves det, at skolen skal samarbejde med forældrene om elevens udvikling.

- Læreren skal ikke komme med tolkninger, løsninger eller andre konklusioner, men hun skal fortælle forældrene, hvordan hun oplever barnet. At der for eksempel er sket ændringer i barnets væremåde i den senere tid, og at det bekymrer hende, siger Susanne Grove.

- Fordi man er blevet opmærksom på nogle ting, skal man ikke have en færdig løsning klar, og det vil heller ikke være en heldig indfaldsvinkel til forældrene. Hvis de ikke møder en moraliseren fra lærerens side eller en bedrevidende holdning, kan det være, de modtager henvendelsen som en invitation til et samarbejde om at få deres barn til at trives igen.

- Klasselæreren har mange timer sammen med eleverne, kender dem godt og ved, hvordan de reagerer. Hvis eleven pludselig begynder at ændre adfærd, uden at man kender årsagen, så er der grund til at være opmærksom, siger Susanne Grove.

Eleven kan være indesluttet, pludselig ligegyldig, have stort fravær, være uplejet eller fare op, være uligevægtig eller i det hele taget opføre sig uforståeligt.

- Lærerne skal ikke bare tilegne eleverne kundskaber, de skal se barnet i en helhed, og børnene skal gerne have det så godt, at de er modtagelige for undervisning, siger Susanne Grove.

Fælles vejledning

Hun har for nylig deltaget i et kursus arrangeret af Undervisningsministeriet, Socialministeriet og Sundhedsministeriet, om hvordan man bliver bedre til at løse problemerne.

De tre ministerier har arbejdet sammen om en vejledning til lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, klubmedarbejdere og sagsbehandlere. Samarbejdet er sket på baggrund af sagen om 'slavedrengen' for et par år siden, hvor en dreng gennem længere tid var blevet misbrugt og vanrøgtet, uden at nogen greb ind.

- Læreren kan fortælle forældrene, at hun har kendt barnet så og så længe, og at hun nu observerer foruroligende ændringer i barnets adfærd. Hun kan spørge forældrene, om de kender til det samme hjemmefra. Læreren skal tilbyde sin hjælp. Bliver man afvist, må hun prøve igen, og lykkes det ikke, må hun gå videre til socialforvaltningen, siger Susanne Grove.

Hun fortæller, at man også kan komme ud for at forældrene bliver sure og forvaltningen måske ingenting foretager sig, fordi de ikke skønner, at der er problemer.

- Der er en fare for, at ingen tør underrette de sociale myndigheder, når de oplever, at et barn svigtes. Sager som for eksempel Roum-sagen kan give den slags problemer, men enhver må spørge sig selv om man som lærer kan tillade sig ikke at tage problemer op, når man observerer dem, siger Susanne Grove.

Hun mener, at der er sket en udvikling indenfor de seneste par år, når det gælder underretning og tavshedspligt på pædagogernes område.

- Tidligere havde pædagogerne også svært ved at tage den svære samtale med forældre, men i dag tales der højt om problemerne i pædagogkredse. Jeg tror, pædagogerne har lært at stole på deres egne observationer af børnene og gå til forældrene med dem. Men det er også lettere for pædagogerne, fordi forældrene hver dag kommer på institutionen, når de henter og bringer børnene. Lærerne skal være mere udfarende, når de vil henvende sig til forældrene.

Hvad siger loven

Viser det sig umuligt at samarbejde med forældrene, er det lærerens opgave som minimum at orientere dem om, at hun har underrettet socialforvaltningen. Måske kan det være en god ide, hvis skolelederen prøver at få forældrene i tale inden.

- Underretningspligten er naturligvis også først til stede, når man virkelig er bange for, at eleven svigtes, siger Susanne Grove.

Hvis læreren henvender sig til socialforvaltningen tager de over, og man har ikke krav på at få oplysninger om det videre forløb. Dér træder socialforvaltningens tavshedspligt ind, og det kan opleves som svært ikke at høre noget om, hvad der videre sker. Men læreren er jo ikke part i sagen.

En ny lov fra januar i år betyder i øvrigt, at den forælder, der ikke har forældremyndigheden, også har krav på at få at vide, hvordan barnet klarer sig for eksempel i skolen.

- Tavshedspligten hviler tungt på alle. For eksempel hvis forældrene siger til dig, at du har overtrådt din tavshedspligt. Men tavshedspligten betyder egentlig bare, at alle i offentlige stillinger er underlagt en tavshedspligt, når det gælder personfølsomme ting. Det vil sige, at læreren ikke må oplyse noget om familiens baggrund, så som om forældrene ligger i skilsmisse eller oplysninger om deres økonomiske forhold eller sociale problemer. CPR-nummer er også en fortrolig oplysning, siger Susanne Grove.

I bistandslovens paragraf 19 har socialministeren fastsat regler om, at personer i offentlig tjeneste eller hverv skal underrette kommunalbestyrelsen, når de i deres virksomhed bliver bekendt med forhold for børn og unge under 18 år, hvor de formoder at barnet eller den unge har behov for social bistand.

I paragraf 20 står, at enhver - herunder ansatte i den offentlige forvaltning - der får kendskab til, at et barn under 18 år fra forældrenes eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen.

- Det er umuligt at forestille sig, at man ikke kommer til at bryde sin tavshedspligt i kollegiale sammenhænge ind imellem. Men man må sige, at det er vigtigt at bruge sin etik og moral i sine overvejelser. Der er ingen facitliste, siger Susanne Grove.

Powered by Labrador CMS