Plads til de anderledes

To skoler i København gør plads til de anderledes børn

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Patentløsningerne står ikke i kø, når det handler om børn og unge med problemer. Men alligevel er der mange forslag til, hvad der skal gøres.

To kommer fra de to københavnske skoler Kirsebærhavens Skole i Valby og Hellig Kors Skole på Nørrebro. Her har man indrettet sig, så der er både plads og tilbud til de mere ualmindelige børn.

- Der mangler døgninstitutionspladser og specielle tilbud til dem, der har problemer. Så vi har fået flere af dem i normalklasserne, og det er spørgsmålet, om vi har været gode nok til at løfte den opgave. Folkeskolen skal være en skole for alle børn i området, så vi må tilpasse skolen til børnenes behov, siger Erik Andreassen, leder af Kirsebærhavens Skole i Valby.

Han ser efteruddannelse som et af de vigtigste redskaber til at følge med de ændrede krav til folkeskolen.

- Skolen bliver stillet over for nogle nye udfordringer og krav, og det kræver efteruddannelse til lærerne over hele landet. Jeg tænker på uddannelse i områder som sociologi, psykologi og udviklingspsykologi. Vores viden på det område trænger til at blive ajourført, siger Erik Andreassen.

Kirsebærhavens Skole har oprettet specielle tilbud til børn, der har brug for det. Skolen har en forstærket speciallærerfunktion, en funktionslærer, der koordinerer samarbejdet om det enkelte barn, en observationsklasse og et heldagstilbud. Endelig har Kirsebærhavens Skole en række samarbejdsprojekter med fritidshjem og børnehaver.

- Det er meget vigtigt at have flere funktioner under samme hat. Med de børn, vi får i skolerne nu, så er vores ekstra tilbud nødvendige, siger Erik Andreassen.

Lær symptomer at kende

Erik Andreassen lægger vægt på, at Kirsebærhavens Skoles lærere kan se på børnene, når de har det skidt.

- Hvis jeg hørte en af mine lærere sige, at man ikke kan se på et barn, at det har problemer, så ville jeg blive ked af det. Vi skal kende symptomerne og reagere på dem, siger han.

Den samme indstilling møder man hos John Paulisen, der er leder af Hellig Kors Skole på Nørrebro.

- Vores lærere er automatisk interesserede i også at løse en social opgave. De ville slet ikke søge en stilling på Nørrebro, hvis ikke de var interesserede i også at arbejde med den slags problemer, siger John Paulisen.

Socialforvaltningen har en åben rådgivning på Hellig Kors Skole en gang om måneden. Her kan forældre og store elever henvende sig anonymt til to medarbejdere fra forvaltningen. Medarbejderne har været en socialrådgiver og en psykolog eller udegående medarbejder. Skolens lærere bruger rådgivningen til at få oplysninger om muligheder for børn og unge.

Hellig Kors Skole har i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og socialforvaltningen oprettet en heldagsklasse for børn med socio-emotionelle vanskeligheder. Heldagsklassen har eksisteret i to år.

- Man får nemt øje på de voldsomt udadreagerende børn, de provokerende og tidskrævende børn. Men det er sværere at få fat i de dem, der reagerer ved at blive indadvendte og triste, siger John Paulisen.

Han mener, at det er meget få lærere, der ikke kan se, når et barn har problemer.

- De fleste lærere er meget tæt på børnene. De har et engagement, som rækker langt ud over det rent undervisningsmæssige. Sådan skal det også være. Men engagementet skal følges op af redskaber og konkret viden om, hvad man gør i hvilke situationer, siger John Paulisen.lls

Powered by Labrador CMS