Fem børn fra den samme klasse blev smidt ud i løbet af et års tid. Siden er et andet barn røget ud fra en anden klasse, fortæller Hans Mogensen, leder af det socialpædagogiske opholdssted, Nordre Skaven i Tarm.

- Jeg forstår ikke, hvordan man i den grad kan diskvalificere børn, siger han.

- Børnene havde store problemer, men de blev ikke løst. I stedet blev det et spørgsmål om, at de var 'uartige' og 'uopdragne'. Jeg har selv sendt en underretning til socialforvaltningen om to, som jeg mener er truede børn, der skal have hjælp, siger Hans Mogensen.

Kritikken rejses med en stor forståelse for lærernes vilkår. For ingen ønsker en skyttegravskrig men en debat, fordi folkeskolen risikerer at give børnene endnu større problemer.

- Lærerne er dårlige til de svage børn. De er dårlige til at se, når noget er galt, og dårlige til at handle. Men det er jo ikke så underligt, hvor skulle de have redskaberne fra, siger Hans Mogensen.

Han sammenligner folkeskolen med en centrifuge, hvor de yderste ryger af i farten. De svageste risikerer at blive smidt ud, hvis de er for uhåndterlige. Men også dem, der reagerer mere stille, får problemer.

- Det er stadigvæk accepteret, at børn mobber hinanden i skolen. Vi måtte tage et af vores egne plejebørn ud af skolen, fordi hun blev drillet. Mobning er ikke bare almindelig 'uskadelig' børneadfærd. Det knækker de børn, det går ud over, siger Hans Mogensen.

- Det er sådan set ikke så meget, der skal til. Hvis lærerne gik ned i børnehøjde og spurgte: Du har det vist ikke for godt?, så vil mange børn reagere ved at fortælle om deres problemer, siger han.

På Døgnkontakten i København dukker de børn op, som ikke har mange andre at henvende sig til. Børnene fortæller om, hvordan de er blevet smidt ud, selv har forladt skolen uden at nogen gjorde noget, eller at lærerne ikke hørte, når de forsøgte at gøre opmærksom på, at de trængte til hjælp.

- Lærerne er uddannede til at undervise, og det i klasser med mange børn. Man kan jo ikke bebrejde dem, at de ikke også kan lave socialpædagogisk eller socialt arbejde samtidig, siger Helmer Støvelbæk, der er centerleder for Døgnkontakten, der er Københavns Kommunes krisecenter for børn og unge.

- Men der skal ske noget. Der er masser af børn, der bliver smidt ud. De er jo piggede, de børn. En udbredt holdning er, at et barn, der opfører sig provokerende eller voldsomt, er uopdrageligt eller uartigt. Men barnet har nogle alvorlige problemer, som det skal have hjælp til. Hvem der skal hjælpe - læreren, socialforvaltningen, socialpædagoger eller andre - må afhænge af problemerne. Men tilbuddet om hjælp skal komme prompte, siger Helmer Støvelbæk.

Nogle ser det ikke

Socialdirektoratet i Københavns Kommune har lavet et projekt om udstødelsesprocesser blandt unge i København. I en ny rapport ('Udstødelsesprocesser blandt unge i København' af cand.mag. Bjørg Kjær og cand.phil. Kirsten Marie Bovbjerg) får folkeskolen en del kritik med på vejen. Blandt andet indeholder den en analyse af to lærertyper. Den ene opdager problemerne og forsøger at hjælpe barnet og familien igennem.

Den anden konkluderer, at man som lærer ikke kan holde øje med børnenes trivsel. Årsagen er især, at der ofte ingen advarselstegn eller signaler er, før barnet eller den unge går helt i panik.

Helmer Støvelbæk har sin egen mening om den type lærer, der ikke tror, at man kan se signalerne, inden der sker noget drastisk:

- Den slags udtalelser minder mig om den norske børneforsker Kari Killen. Hun forsker i omsorgssvigt og mishandling af børn og er nok den i Norden, der har snakket med flest børn i vanskeligheder. Hun har sagt, at hun aldrig har mødt et barn, der ikke har udsendt kraftige signaler, hvis det havde det skidt. Men ofte har de voksne ikke reageret. Børnene udsender i høj grad signaler, der er til at se. Men om man tør se dem er en helt anden snak, siger Helmer Støvelbæk.

- Hvis man ikke ved, hvad man skal stille op - eller hvad man skal lægge mærke til - så er det fristende at sige, at det ikke kan opdages, før et barn eller en ung går helt i spåner. Der skal også et personligt mod til at klare den smerte, barnet kommer med, siger han.

Ud over rapporten fra Socialdirektoratet er der en del andre arbejdsgrupper, tænketanke og projekter, der handler om folkeskolen og de svære børn.

Undervisningsministeriet har sin egen tænketank med cirka 20 eksperter og praktikere. Her diskuterer man blandt andet, at lukningen af mange døgninstitutioner mærkes i folkeskolen. Folkeskolen skal i dag rumme flere børn med svære problemer.

-Lis Lyngbjerg Steffensen er freelance-journalist