Den omstridte optælling af timer, der var en konsekvens af arbejdstidsaftalen fra 1993, er på vej ud.

I stedet laves der akkorder. Det betyder, at det på forhånd aftales, hvor mange timer der sættes af til en given opgave, som læreren så selv planlægger, hvordan og hvornår hun vil løse.

Men akkordaftaler er heller ikke uden problemer. Det kan John Garodkin fra Præstø tale med om. Han er overlærer ved Abildhøjskolen i Præstø, og på hans tjenesteplan er der anført to akkorder. Han har fået 24 timer til arbejde med Præstø Kommunes særlige indsatsområder og 130 timer til tilsyn med skolens audio-visuelle samling.

Det sidste er der ingen problemer i. Han skal sørge for, at tingene fungerer og kan selv bestemme, hvornår opgaverne klares. Nogle år tager det mere end 130 timer og andre mindre.

Men den lille akkord giver store problemer. De 24 timer er afsat til arbejde i forbindelse med skolehjem-samarbejde og projektopgaven.

Og alle timer skal bruges på møder, som er fastlagte på forhånd. Det betyder, at John Garodkin ikke selv kan tilrettelægge arbejdet, og desuden er der ikke sat timer af til forberedelse til møderne.

- Vores egen tillidsrepræsentant sagde, at der ikke var tid til forberedelse. Det måtte vi så i stedet ordne på mødedagene, var beskeden. Men det er ikke muligt. Som forberedelse inden de to sidste møder, fredagen og lørdagen efter Kristi Himmelfartsdag, var vi på besøg på et skolebibliotek i Brøndby, og det var lukket på de dage, møderne blev holdt, siger John Garodkin.

Det var Østsjællands Lærerkreds, der indgik aftalen med Præstø Kommune i november 1995. Jan Mørkeby, der blev formand for kredsen i april i år, er ikke begejstret for aftalen.

I et brev til John Garodkin skriver den nye kredsformand, at mulighederne for selv at tilrettelægge arbejdet inden for de rammer, akkordaftalen afstikker, er så begrænsede, og aftalen er så præcis, at aktiviteterne lige så godt kunne være sat på tjenesteplanen til endelig afregning.

- Et alternativ havde været at sætte nogle flere timer af til opgaven, så der havde været mere rummelighed til planlægning. Eller man kunne have sat en passus ind om, at aftalen til enhver tid kan genforhandles, hvis det skulle vise sig, at der er et misforhold mellem arbejdet og den tid, der er sat af til det. Det gør vi i Fakse Kommune, hvor jeg er ansat, siger Jan Mørkeby.

John Garodkin har også forsøgt at få Danmarks Lærerforenings sekretariat i København til at gå ind i sagen. Men det må man ikke, for alle henvendelser skal gå gennem kredsene, og foreningen centralt må kun gå ind, når der er tale om en principiel sag.

Hans Henrik Olsen er sagsbehandler i sekretariatets faglige kontor. Han peger på en række problemer, der kan opstå, når der laves akkordaftaler.

- Først og fremmest er det vigtigt, at aftalen beskriver opgaven så præcist som muligt. På den måde kan man forebygge mange konflikter om, hvad den enkelte lærer egentlig skal lave, siger Hans Henrik Olsen.

Det kan give problemer, hvis aftalen henviser til udenforstående, for eksempel en projektbeskrivelse, der er forfattet af en anden del af den kommunale forvaltning. Det kan medføre, at de forudsætninger, som ligger til grund for aftalen, ikke holder.

Man skal også være opmærksom på, om akkorden indregnes i hele skoleåret eller kun i en afgrænset periode. Det er ikke smart, hvis en lærer får et antal timer til at forberede en idrætsdag i foråret indregnet over hele skoleåret. Skulle læreren skifte job til nytår, er hun blevet betalt for arbejde, der ikke er blevet udført, og afløseren bliver ikke betalt for alt sit arbejde.

Et andet problem er, hvor mange timer en opgave skal udløse. I det private erhvervsliv kører man en periode på timeløn, når en ny arbejdsopgave introduceres. Det giver erfaringer, som bagefter bruges til at fastlægge akkorden.

På skoleområdet kan man i mange tilfælde fastlægge akkorden på grundlag af timeoptællinger fra de foregående år. Men arbejdets omfang kan variere fra år til år, og derfor er det tit en fordel at vente med at aftale en akkord, til man har flere års erfaringer at trække på, påpeger Hans Henrik Olsen.

Endelig er der nogle opgaver, der involverer mere end én medarbejder. Det begrænser selvfølgelig muligheden for selv at tilrettelægge arbejdet, og derfor er det bedst, hvis akkordaftalen også sætter navn på den person, der er koordinator og bestemmer, hvornår fælles arbejdsopgaver skal udføres.