Jeg er glad over de mange reaktioner, artiklen om læreruddannelsen i Folkeskolen nummer 19 har medført. Jeg er enig med Mikael Skak Pedersen (Folkeskolen nummer 21) i, at der er forskellige måder at være studieaktiv på. Erfaringer sammen med børn, som skolelærer, er indlysende (kunne man forestille sig en lærer i folkeskolen uden denne?). Jeg har selv fungeret som pædagogmedhjælper og har 12 års erhvervserfaring. Jeg ved, at forskellen mellem det at være professionel og funktionel, i alle erhverv, er det at have en begrundet ide (teoretisk viden) i sin, i dette tilfælde, undervisning. Hvordan skulle man ellers kunne arbejde videre med sig selv og sin undervisning? At seminariet ikke giver erfaringer med børn er ikke noget nyt. Men hvad mener Mikael Skak Pedersen så, seminariet skal give studerende, hvis det ikke er baggrundsviden, teorier og faglighed?

Studiet er vel lavet med den hensigt at kunne uddanne lærerstuderende, derfor kan jeg ikke rigtig fåøje på hensigten med at fortælle om hypoteserne; hvorfor de studerende bliver væk. Der bør i stedet fokuseres på den vigtige faktor, at de folk, der ønsker en ny seminariestruktur, påstår, at nyuddannet lærerstuderende fagligt er for dårligt kvalificeret.

Jeg skal ikke kunne sige, om det er sandt, men hvis det er sandt, at lærerstuderende fagligt er dårligt kvalificerede, kan det unægteligt være svært at se, hvor man vil sætte ind for at forbedre de studerende - flere biografbilletter? De studerende kan komme og gå, som de har lyst til! Hvad hjælper en ny struktur så?

Mødefrihed er en udmærket ting, hvis de studerende kan administrere frihed samt det ansvar, der følger, men kan de det? I Frederiksberg Seminariums bekendtgørelse om uddannelsens formål står: At de studerende under anvendelse af deres teoretiske og praktiske forudsætninger øves i at samarbejde og i at planlægge, udføre og vurdere undervisning. Videre hedder det, at den personlige udvikling fremmes gennem samarbejde og gennem medansvar for undervisningen. Hvis nu vi antager, at bekendtgørelsen ligner den fra Københavns Dag- og Aftenseminarium, kunne man så spørge sig selv, hvorledes vil man samarbejde eller tage et medansvar uden at være til stede på seminariet?

Seminarium betyder ifølge fremmedordbogen faglig diskussion eller faglig diskussion mellem læreren og eleverne! Kort sagt møde med fri diskussion - ikke møde frit med diskussion. Måske er det bare ordet seminarium, vi skal skifte ud? - med planetarium?

Lad mig til sidst understrege, at Mikael Skak Pedersens opdeling af faglighed og relationer mellem elev og lærer som to forskellige størrelser er mig uforståelig. Faglighed for mig er blandt andet at kunne relatere eller formidle til elever såvel som forældre og andre voksne.

Jeg synes, at indslaget giver et godt indtryk af, hvilke forventninger der er til lærerstudiet, og hvilke forskellige referencer vi som lærerstuderende ender med at få. Er samarbejde på seminarieplan lig med den forståelse, der er med lærerteamsamarbejde ude i folkeskolen?

Jeg vil godt takke Mikael Skak Pedersen for hans indlæg, for uden debat ingen konstruktive ændringer i den nye struktur. Den nye seminariereform, der er ved at blive trukket ned over hovedet på os lærerstuderende.

Bemærk. Det at have familie, at være træner og aktiv idrætsudøver er noget, jeg klarer efter skoletid, her har både familien og børnene nemlig fri fra job/skole. Hvad skal man ellers gøre den dag, man får et job som lærer?

Ole Wexøe

Kastrup