En ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at grundskoleområdet er blevet nedprioriteret de sidste 25 år.

Hvor de offentlige udgifter til grundskolen i 1970 udgjorde 3,73 procent af bruttonationalproduktet (BNP), var tallet i 1994 nede på 3,07 procent.

Ser man på udgifterne til grundskolens andel af de samlede offentlige udgifter, gik 4,82 procent af de offentlige midler til grundskolen i 1994 mod 8,67 i 1970.

De sidste tal er ikke umiddelbart sammenlignelige. Siden midten af 70'erne er udgifterne til overførselsindkomster vokset kraftigt på grund af arbejdsløsheden. Men så kan man i stedet se på grundskolens andel af de offentlige udgifter minus overførslerne.

I 1970 gik 14,74 procent til grundskolen, og det var faldet til 11,23 procent i 1994.

Men en OECD-undersøgelse 'Education at a Glance' viste, at udgifterne til de danske grundskoler er blandt de højeste i verden.

Nej, konkluderer DLF-undersøgelsen. OECD's undersøgelse har to skævheder. Dels har man talt 'primary and secondary schools' (altså både grundskolen og ungdomsuddannelserne) under et, og dels er de private skoler talt med. I Danmark betaler det offentlige en stor del af udgifterne til de private skoler, men det er ikke tilfældet i en række andre lande, hvor forældrene betaler en større del af skolepengene af egen lomme.

Når de private bidrag til de private grundskoler medregnes, er det ikke længere de nordiske lande, Danmark skal sammenlignes med, så er det USA, Frankrig og Spanien, viser tal fra undersøgelsen.

Større lønudgifter

I Kommunernes Landsforening (KL) er man ikke enige i undersøgelsens konklusioner. Fuldmægtig i KL, Lene Sillasen, siger, at grundskolens faldende andel af bruttonationalproduktet er en konsekvens af det faldende elevtal. I 1970 var der 717.577 grundskoleelever i Danmark, men det faldt til 583.545 i 1994. Et fald på 18,68 procent.

Men økonom Lars Salmonsen, der har lavet Danmarks Lærerforenings undersøgelse, er uenig. Hvis man vil aflæse politikernes prioritering af grundskolerne gennem udgiften per elev i forhold til bruttonationalproduktet, så bliver man også nødt til at kigge på, at skolen har fået flere opgaver, og samtidig er lønudgifterne steget, fordi lærerne er blevet ældre, mener han.

Selv om Kommunernes Landsforening ikke er enige i at sige, at grundskoleområdet er nedprioriteret, medgiver Lene Sillasen dog, at der kan være brug for et løft.

- Vi mener, at det i høj grad er et spørgsmål om at kigge på, hvordan vi bruger ressourcerne. Hvad får vi for pengene, og hvad kan vi gøre bedre, siger hun.

Efterslæb

Lærerforeningens formand, Anni Herfort, siger, at undersøgelsen er et svar på politikernes påstande om, at folkeskoleudgifterne er løbet løbsk.

- Vi har i flere år peget på, at der er et voldsomt økonomisk efterslæb i folkeskolen. Vi er blevet mødt med det svar, at Danmark bruger mange penge på grundskolen. Men reelt satser de nordiske lande mere på skolen end os. Det er lande som Spanien, vi nu må sammenligne os med. Og vores undersøgelse viser, at det er et resultat af, at folkeskolen er blevet politisk nedprioriteret, udtaler Anni Herfort.

Hun frygter, at der kan opstå et frugtesløst slagsmål om, hvem der skal betale regningen for de forestående investeringer i folkeskolen.

- Det er regeringens ansvar at sikre kommunerne de ressourcer, de har brug for på folkeskoleområdet. Enten ved hjælp af bloktilskud eller ved at lade kommunerne beholde de mange ekstra skattekroner, kommunerne har fået på grund af opsvinget. (I de første tre måneder af 1996 er kommunernes kassebeholdninger vokset med 3,5 milliarder kroner til 17,7 milliarder. Redaktionen ).

Anni Herfort vil have sikkerhed for, at pengene bruges på folkeskoleområdet, og derfor mener hun, at regeringen bør binde kommunerne for eksempel ved at øremærke pengene til folkeskolen.

Formanden for Kommunernes Landsforening, Evan Jensen (Venstre), siger, at folkeskolen er kommunernes ansvar, men han er enig i, at det er regeringens opgave at sørge for, at der er penge nok til folkeskolen, hvad enten de skal skaffes ved højere kommuneskatter eller gennem større bloktilskud fra staten.

- Hvis pengene er der, kan kommunerne også klare opgaven. Men vi er meget imod at øremærke pengene. Det vil være et indgreb mod det kommunale selvstyre, siger Evan Jensen.